fredag den 10. december 2010

Bliver vi mere tolerante med alderen?

I sidste uge skrev jeg om de netværk, som vi indgår i, og om hvordan det påvirker os. Dette emne vil jeg gerne arbejde yderligere med i denne mail. Jeg synes det er interessant, at vi siger, at vi med alderen bliver mere og mere tolerante. I takt med at vi bliver rundere, bliver vores personlighed ligeledes rundere, siger vi. Men er det nu også rigtigt? Er vi netop ikke i den situation, at vi bliver mere og mere snæversynede med alderen?

Det kan hvert fald se sådan ud for mig, når jeg færdes omkring i virksomheder og for den sags skyld i det offentlige rum. Er det ikke sådan, at de fleste af os bliver mere og mere sikre på at vi har ret, og mindre tilbøjelige til nysgerrigt at lade os undre over mennesker som tænker og/eller handler anderledes, end vi selv ville gøre i en given situation.

Jeg havde oplevelsen forleden aften. Jeg skulle mødes med en person, som muligvis gerne vil arbejde sammen med os i PS4. Personen kom ind i lokalet og i løbet af få splitsekunder, havde jeg dømt hende ude. Hun var for underlig, havde for mærkelige meninger, og i øvrigt en fremgangsmåde som var mig direkte imod. Havde jeg haft chancen for at forlade mødet hurtigt, var det sket, og jeg var aldrig blevet klogere.

Nu var realiteten sådan, at min opdragelse forbød mig at stoppe mødet og gå, så jeg blev og besluttede mig for at lytte på hvad hun havde at sige, og virkelig forsøge at forstå hendes holdninger og synspunkter. Langsomt men sikkert bevægede jeg mig længere og længere ind mod bordet igen, og efterhånden tegnede der sig et billede af en meget interessant person, som virkelig havde en indsigt, og synspunkter som var provokerende for mig, men som viste sig at være så inspirerende, at vi efterhånden fik et virkelig god og indholdsrig dialog. Jeg lærte noget den aften, ikke mindst om mig selv.

Tænk på hvor ofte vi mennesker er i stand til at dømme andre ude, ikke bare ude, men helt ude. Det er skræmmende. Tænk på at vi med mellemrum befinder os i diskussioner, hvor det handler om at overbevise den anden part om, at jeg har ret, hvor det netop er vigtigere, end det er at lytte til den anden part. Hvor ofte befinder vi os i virkeligheden i en dialog, hvor målet er, at udvide vores horisont og forsøge at forstå, hvorfra den anden part har skabt sine holdninger og værdier.

Det handler om at slukke for den overbevisning, at jeg har ret, for når vi ved, at vi har ret, så er vi stoppe med at tænke, og vi er også stoppet med at lytte. Uden at lytte og uden at tænke, kommer vi ikke videre i vores samvær med den pågældende person, og så er det i virkeligheden ligegyldigt med at tale sammen. Jeg siger ikke, at vi altid skal give den anden part ret, slet ikke, men vi bør i det mindste lytte på vedkommende, og være nysgerrig.

God fredag.

Fredagens vise ord:

Der findes ingen kendsgerninger, kun fortolkninger. 
Friederich Nietzsch

Bo Zoffmann
PS4 Partner

1 kommentar:

  1. Jeg er 61, og jeg føler bestemt, at jeg er blevet mere rummelig med alderen, hvilket vel også er en af rigdommene ved at være ældre: At man får overskud til at standse op og se de yngre kolleger og venner være entusiastiske og opfinde den dybe tallerken - igen!, og somme tider gøre det på en ny og måske sjovere måde. Også at vide, at fejltagelser ikke tager livet af nogen og støtte, når de bliver "begået". Jeg føler mig rigere, mere observant og har ikke samme behov for at gribe ind og gøre det "på min måde = den rigtige", fordi jeg har set så mange måder, ting kan lykkes på. Lad os dyrke det skæve og anderledes, det er dér, alt det nye og spændende kommer fra. Alt det andet har vi set før.
    mvh
    Ninna

    SvarSlet