fredag den 25. februar 2011

Passioneret ”amatør innovation”

Jeg er stor tilhænger af hjemmesiden TED, hvor man helt gratis kan streame mange yderst interessante oplæg. Forleden så jeg et oplæg af Charles Leadbeater, hvor han taler om innovation i forhold til forbrugere og vores involvering. Leadbeater er forsker ved London tænketanken Demos og var blandt de første til at opdage tendensen ”amatør innovation”. Dette er gode idéer, der ikke kommer fra de traditionelle rammer for innovation og kreativitet, men fra folk, der pludselig har værktøjerne til at samarbejde, innovere og udbrede deres idéer. Han har navngivet disse personer som ”Pro-ams”, hvilket er passionerede amatører, der opfører sig som professionelle.

Innovationens fornemmeste opgave i samfundet er at gå ind og bryde vaner og skabe ændringer ved at ”destruere” traditionelle rammer. Derfor skal innovation heller ikke partout komme fra virksomheder, men også komme fra folket. Som Leadbeater pointerer, så har man ikke brug for en organisation for at innovere. Et godt eksempel på innovation, der er kommet fra ”pro-ams”, er styresystemet Linux, som fungerer som open source software, hvor alle brugere kan tilføje nye elementer til softwaren.

Innovation er for folket og skal I den grad udnyttes af folket. Innovation er ikke et begreb eller fænomen, som udelukkende hører til hos de kreative. Vi kan alle være med til at lave disse samfundsændringer, som er yderst vigtige, hvis vi som nation skal forsætte vores udvikling. Der er derfor behov for ”Pro-ams” til at videreføre denne udvikling og være med til at destruere og omlægge samfundets vaner. Vi har alle en hobby eller noget, vi elsker at lave, når vi har fri fra arbejde, og det er denne passion, vi skal prøve at kombinere med nytænkning. Det er ikke et spørgsmål om at opfinde den dybe tallerken, men nærmere et spørgsmål om, hvordan vi måske kan bidrage til nytænkningen. Og højst sandsynligt vil vi hurtigt kunne finde ligesindede, der arbejder på det samme projekt og dele viden.

Fredagens vise ord er derfor:
”Skab noget nyt – innovér!”

Rigtig god weekend :-)

Jakob Kistorp
PS4 konsulent

fredag den 18. februar 2011

Hvem er vi?

Nogle gange kan man blive helt i tvivl når man læser om sine kompetencer, hvordan man er og hvad man står for, f.eks. i en job-, eller stillingsbeskrivelse som ofte indeholder elementer man dårligt selv har mulighed for at forstå eller nå i det daglige arbejde.

Men man har jo alligevel jobbet, eller man søger et bestemt job selvom man ikke opfylder alle kravene i forhold til jobannoncen, og det er netop det der er min pointe. Vi skal ikke begrænse os af detaljer som vi ikke forstår eller ikke kan opfylde, tværtimod – jeg har det sådan, at hvis der er noget jeg er i tvivl eller ikke forstår, så spørger jeg andre til råds omkring dette for at få mere viden og hele tiden holde mig ajour med de nye ord som dukker op i det daglige. Ofte er det faktisk sådan, at når man først spørger ind til et specielt emne som man ikke forstår, vil den adspurgte også have en lejlighed for at reflektere over emnet endnu engang. Nogle gange er det godt at skulle forklare noget over for andre, det giver også en selv en større forståelse for det pågældende emne.

Asger Aamund har engang udtalt at han aldrig har søgt en stilling han ikke mente han var underkvalificeret til. Med andre ord har han altid haft succes med at ligge overliggeren højere end hans kompetencer.

Martin Thorborg omgås ofte med mennesker der er ”klogere” end ham for på den måde får han selv mere viden og hjernen bliver aktiveret og udfordret.
Uanset hvilke personer vi omgås, er det altid sådan at vi kan noget de ikke kan, og de kan noget vi ikke kan.

Networking er godt hvis man søger råd omkring emner man ikke selv er bekendt med. Dem der ikke udnytter de resurser der er omkring dem, i den henseende, går glip af megen viden og snyder faktisk sig selv for en personlig udvikling.

Ja ja, vil du måske sige.. det er meget godt, men jeg kan da ikke bare spørge folk om noget hvis jeg ikke mener, at den person jeg taler med, har noget jeg kan bruge. Til det vil jeg sige, at det kan man faktisk godt, det er nemlig lige dér der kommer udvikling hos en selv. I stedet for at søge derhen hvor man altid søger råd, vil det være godt engang imellem at prøve noget nyt. Og det interessante er så, at man vil opleve at de andre ”nye”, vil kunne bruge nogle at de ting man selv står for. De kompetencer der står på ens CV eller i stillingsbeskrivelsen på ens arbejde.

Fredagens vise ord: "Du kan mere end du regner med – prøv det!"

Citat: Peder Juul, Partner i PS4

God weekend.

Peder Juul
PS4 PArtner

tirsdag den 15. februar 2011

ASTD - Storslået, hyggelig og professionel konference

Årets faglige kick – Har du fået tilmeldt dig verdens største uddannelseskonference?

Af: Kirstine Grønhøj Jensen

Igen i år drager PS4’s konsulenter over Atlanten, denne gang til det evigt solrige Orlando, Florida for at deltage i ASTD konferencen - og du er inviteret med.

Orlando er en af verdens hurtigst voksende byer og huser intet mindre end SeaWorld, Universal Studios og Disney World, men i år er byen også hovedsæde for ASTD, der er den ledende konference inden for udvikling af mennesker og organisationer - absolut et besøg værd!

Så sæt kryds i kalenderen den 20.-27. maj 2011, og tag med PS4’s erfarne konsulenter til verdens største uddannelseskonference. Vi sørger for at du får optimalt ubytte af turen med behovsafklaring, sparring samt videndeling og ideudvikling i et efterfølgende virtuelt rum.

Mere end 70 lande er repræsenteret på konferencen, der har op til 10.000 deltagere, så der bliver rig mulighed for at netværke og finde fagligt ligestillede. Dette års tema er Learning to LEAD, og du vil få en ordentlig portion inspiration, faglige input og nye udviklingskompetencer på de mange spændende workshops.

Inspirerende oplæg – styrkebaseret ledelse, strategic leadership og teamwork

På konferencen vil du kunne lægge øre til interessante oplæg af årets foredragsholdere.

Hovednavnet i år er Marcus Buckingham, der har næsten to årtiers erfaring som seniorforsker hos Gallup. Han har forsket i, hvordan man kan bruge medarbejdernes styrker til at udvikle virksomheden, og baseret på interviews af medarbejdere over hele verden, fremfører han ideen, at man vil få de bedste resultater ved at udnytte alle medarbejdernes styrker, frem for at fokusere på svagheder og mangler. Dette kalder han styrkebaseret ledelse. Har styrkebaseret ledelse fanget din interesse, er det helt sikkert værd at opleve Marcus Buckingham live.

Blandt keynote speakers på konferencen kan du også opleve danske Mette Nørgaard, som er bosat i New York. Hun er international ekspert på området strategic leadership, og har gennem sin karriere arbejdet tæt sammen med ledere fra organisationer som Microsoft, Harley-Davidson og the US Navy. Mette Nørgaard har sammen med Doug Conant fra Campbell's, der også er at opleve på konferencen, skrevet bogen "Touch Points: Transforming Everyday Ineractions into Powerful Leadership Moments".

Teamwork er også på programmet i år. Til at fortælle om dette emne har ASTD fået fat i tidligere Lead Solo Pilot fra Blue Angels, John Foley. Som pilot skulle John Foley konstant performe som en del af et team i et intenst, risikofyldt miljø, hvilket krævede engagement, disciplin og tillid. Med disse erfaringer har Foley udviklet en praktisk og effektiv model til at mindske performance gaps. Udover konkrete værktøjer vil Foleys oplæg vil give dig en visuel dynamisk oplevelse med videoer af hans adrenalin-fyldte præstationer hos Blue Angels.

”Super oplevelse” - Sagt om ASTD konferencen

Sidste år blev ASTD konferencen holdt i Chicago, og PS4 deltog sammen med forskellige personer fra dansk erhvervsliv. PS4 har talt med nogle af sidste års deltagere, og her kan du læse, hvordan de oplevede ASTD konferencen:


Hvordan oplevede du at rejse med PS4 A/S?

”Rigtig godt og positivt. Sjove og inspirerende personer med et solidt kendskab til ASTD, gør at man som ’ny’ deltager kan læne sig tilbage og føle sig tryg. Der var et super mix af personligheder, interesser og færdigheder.” - Thomas Kristiansen, salgschef Metier Scandinavia A/S.


Hvordan var din oplevelse som deltager på ASTD med PS4 A/S?

”Det var en ’eyeopener’. Generelt en stor oplevelse både mht. konferencetemaer, international stemning, spændende by og ikke mindst en god heterogen gruppe”. – Kirsten Porse, HR-Partner, Nationalbanken.

”Super oplevelse med masser af gode, nye og inspirerende input og netværksrelationer. Et frisk pust”. – Thomas Kristiansen, salgschef Metier Scandinavia A/S.


Hvilke egenskaber mener du, der er i deltagelsen på konferencen?

”Alsidighed, velorganiseret, højt fagligt niveau, storslået og mange gode talere” – Ramon Riemann, partner 2HR.

”Det giver et fagligt løft, ny viden, innovation, nytænkning og ny energi på ’batterierne’”. – Thomas Kristiansen, salgschef Metier Scandinavia A/S.


Få en fantastisk og unik oplevelse både fagligt og socialt sammen med PS4 i Orlandos varme klima. Dit udbytte af arrangementet er stort, du får:

• Inspiration
• Viden
• Træning
• Netværk
• Behovsafklaring inden afrejse
• Sparring under selve konferencen
• Efterfølgende mulighed for vidensdeling og idéudveksling

Konferencen er enormt relevant for dig, der interesserer dig for leder-, organisations- og medarbejderudvikling, og til dig, der ønsker at være opdateret med den nyeste viden inden for ledelse. Så har du mod på at kaste dig ud i det, så kontakt PS4 partner Berit Weise på bw@ps4.dk, mobil:28 15 25 61.

fredag den 11. februar 2011

Har du lyst til at gøre noget ekstraordinært for dit team i dag?

… så vil jeg gerne dele en oplevelse med dig, som du selv kan anvende i forhold til dit team.

Jeg har i flere år undervist i Enneagrammet og i mange sammenhænge i forhold til teamudvikling og teamsamarbejde. Der er flere måder at angribe sådan en opgave på, men for første gang var jeg blevet bedt om at få temaet til at typebestemme sig selv i forhold til Enneagrammet. Årsagen var at ledelsen havde observeret en attitude i teamet, som nærmest virkede skræmmende på andre teams i organisationen.

Opgaven var derfor at få teamet til at finde ud af, hvordan de opfatter sig selv, og hvor de har deres styrker og måske udviklingsområder. Og er du én af mange ledere, der allerede kender til Enneagrammet og har arbejdet med det i forhold til den enkelte medarbejder, kan du sagtens gennemføre en lignende øvelse med dit team i dag.

Dette team havde ikke tidligere arbejdet med Enneagrammet, men efter en gennemgang, hvor alle fik typebestemt sig selv kastede de sig over den fælles typeopgave. I første omgang legede vi med at sætte lande i relation til de enkelte Enneagramtyper. Der gik fuldstændig sport i den opgave og med lidt hjælp fra hinanden og et par Enneagrambøger, kom vi frem til følgende bud;

Type 1; Singapore
Type 2; Shangri-la
Type 3; USA
Type 4; Frankrig
Type 5; Kina
Type 6; Danmark
Type 7; Brasilien
Type 8; Serbien
Type 9; Bali

Derpå lod vi ordet været frit, og eftersom teamet primært består af 1’ere og 8’ere var det tydeligt for alle, at teamet (enneagrammæssigt) er en kropstype, der har en stærk energi og udstråling, er impulsorienteret og har ordet i deres magt, der kan komme til udtryk som en form for vrede, hvis tingene ikke lykkedes, som de gerne vil. De er et salgsteam og stiller store krav til de andre teams i organisationen, ligesom kunderne konstant stiller krav til dem. Med lidt humor og diskussion frem og tilbage har jeg aldrig til dato set et team på egen hånd blive enige om, at de på godt og på ondt udstråler en 8 adfærd. På en let og meget elegant måde fik de selv indkredset, hvad de ser, som deres styrker inspireret af type 8 i Enneagrammet, ligesom de også let fik indkredset, at de mere og mere var begyndt at agere, som en 8’er på meget lav selvindsigt. Selvom det var dem som team, som vi diskuterede, og der kom mange sandheder og erkendelser frem, så vedblev det at være en god oplevelse for alle, fordi det nogle gange bare er lettere at tale om noget ømfindigt, når det kan henføres til noget mere abstrakt, altså i dette tilfælde en teori.

Har du derfor indtryk af, at dit team vil have godt af, at se sig selv lidt efter i kortene, kan du faktisk gøre dette allerede i dag ved at lave en lignende øvelse med dit team. Og har du brug for yderligere inspiration, skal du være velkommen til at kontakte mig.

Og fredagens vise ord er det citat af Ghandi, som gennem tiden har betydet mest for mig;

"Vær den forandring du ønsker at se i verden" for al forandring starter hos os selv, og derefter kan vi vise vejen frem til inspiration for andre.

Helle Poulsen
PS4 Partner
 

fredag den 4. februar 2011

Den lunefulde lykke

I forbindelse med at jeg har skrevet artiklen om stress i sidste nyhedsbrev og artiklen om arbejdsnarkomani på bloggen, kom jeg til at tænke over, at vi har skabt os en levevej, som vi bliver syge af og i sidste ende kan dø af. Det oser ikke lige frem af positivitet. Jeg researchede i den forbindelse på nettet, og i skarp kontrast til dette stødte jeg tilfældigvis på en udsendelse fra DR2 Deadline, 2. sektion fra 2008, der omhandlede lykke. Det fik mig til at tænke på, at danskerne bliver set som verdens lykkeligste folk. Danmark er kåret til verdens lykkeligste nation; vi har høj velfærd, en høj grad af lighed, social tillid, tillid til politikere og lav korruptionsrate – vi lever i et samfund, der næsten kan betegnes ’as good as it gets’. Og hvordan hænger det så sammen med, at jeg lige har belyst, hvor stort et problem stress og arbejdsafhængighed er i dagens Danmark?

Er vores mere eller mindre stressede tilværelse, hvor vi skal holde karrieren på sporet, sørge for hele tiden at udvikle os, så vi kan følge med tidens tendenser både arbejdsmæssigt og privat, og hvor vi skal prøve at leve et sundt liv med motion og god kost samt have tid til at pleje familie, venner og netværk, jagten på det lykkelige liv? Og ender vi i stedet op med stress og med at brænde ud, fordi vi prøver at leve op til forventninger fra samfundet og os selv, i stedet for at se på, hvad der egentlig gør os lykkelige som individ og ikke som et folkefærd?

Lykke er blevet et forbrugsgode, som vi alle har krav på og kan erhverve os, ikke kun fordi det er dejligt at være lykkelig, men også fordi det er bevist, at lykkelige mennesker lever længere, er sundere og opnår mere i tilværelsen. Og vi er blevet mere og mere optaget af, at finde lykken. Et hurtigt klik på nettet, og du bliver bombarderet med gode råd til at blive lykkeligere: ’Effektive råd til et bedre liv’, ’Her er vejen til mere lykke’, ’Sådan bliver du lykkeligere’ osv. Lykke er en vidunderlig følelse, som vi alle stræber efter, og jeg skal da også ærligt tilstå, at jeg selv har klikket videre på et par links, for hvem vil ikke gerne være lykkelig?

I udsendelsen fra DR2 bliver en ny tilgang inden for psykologi beskrevet, nemlig positiv psykologi, hvis budskab er, at personlig lykke i høj grad er et spørgsmål om vilje; at vi kan lære at tænke os lykkelige. Denne psykologi fokuserer på, hvad der er positivt og sundt ved mennesker, hvorimod den traditionelle psykologi fokuserer på, hvad der er galt, og hvor der ofte skal graves noget fra barndommen frem, der kan forklare din ulykke. På trods af, at vi i det danske samfund umiddelbart har stort set alle de overordnede forudsætninger for at være et lykkeligt folkefærd, er der stadig mange, der bliver depressive, er på lykkepiller og går til psykologer. Der er tendenser, der hiver i en retning af, at vi ikke er helt så lykkelige trods alt. Og de tendenser kan man se på i en mere individuel kontekst, fra en indre udvikling hos den enkelte person. Vi skal altså til at se, hvad vi selv kan gøre for at blive lykkelige.

I DR2-udsendelsen debatterer psykolog og forfatter, Sarah Zobel Kølpin, der bruger positiv psykologi i hendes bog ’Lev dig lykkelig’. Hun påpeger, at lykke er noget, man selv skaber i samvær med andre, men at det samtidig er et individuelt projekt, og at det handler om en beslutning og en ændret bevidsthed omkring nogle positive ting i tilværelsen. Som individ kan man starte med at tageansvar for sit liv ved at stille sig selv spørgsmålene: hvordan kan jeg ændre mine tanker og følelser, og hvor meget kan jeg egentlig selv påvirke mit liv? Hun betoner, at ansvar, indre bevidsthed og vilje er essentielle elementer, når vi snakker om at hæve vores livskvalitet, og at det er vigtigt at leve i nuet.

Det er svært at give en definition på lykke, på trods af, at det er noget vi alle søger. Lykke er individuelt, og det er forskelligt fra person til person, hvordan og hvornår de er lykkelige, men det vigtige er, at du selv har stor indflydelse på om du er lykkelig eller ej.

Fredagens vise ord:

Hvis du gennemsøger verden efter lykke kan du finde det til sidst, for verden er rund og leder dig tilbage til din egen dør.  - Robert Brault

Rigtig god weekend

Kirstine Grønhøj Jensen
PS4 konsulent

onsdag den 2. februar 2011

Arbejdsnarkomani – har arbejdet taget magten?

Af: Kirstine Grønhøj Jensen

Arbejdsnarkomani er gennem de seneste år blevet et stigende problem i Danmark. Arbejdet er blevet en større og større del af vores identitet, og det er med til at skubbe vores privatliv ud i periferien. Vi har skabt et samfund og en arbejdskultur, hvor travlhed er lig med succes. Virksomheder roser dem, der sidder på kontoret hele natten for at gøre opgaven færdig, og dermed fremmer de denne arbejdskultur.

• Arbejder du til langt ud på natten?
• Skal du liiiige nå at tjekke mailen inden du går i seng?
• Tager du arbejdet med hjem?
• Er du en engageret ildsjæl eller arbejdsnarkoman?

Læs med her og se om du er i farezonen for at blive afhængig af at arbejde.

Arbejdsnarkomani er, som ordet antyder, et misbrug, der kan minde om alkoholisme og andre former for misbrug. Når du som arbejdsnarkoman er afhængig af at arbejde, er det adrenalin du bliver afhængig af – adrenalinkick til kroppen. Adrenalin giver i starten gode oplevelser og en følelse af succes, når du f.eks. har løst en næsten umulig opgave. Men kroppen kan kun håndtere adrenalin i kortere tid ad gangen. Et langvarigt højt adrenalin niveau i kroppen kan skabe fysiske problemer som muskelspændinger og hovedpine, og det medfører ofte stress. Lige som andre former for misbrug, handler det om at erkende at man har et problem.

Den amerikanske forsker, psykoterapeut og forfatter Bryan E. Robinson, der har forsket i arbejdsnarkomani, pointerer over for Psychology Today, at arbejdsnarkomani først og fremmest handler om at flygte fra noget andet. Når personer begraver sig i arbejde og udvikler en afhængighed af arbejde, er det ofte fordi, de flygter fra noget i deres personlige liv; det kan være et dødsfald, en skilsmisse eller andet. Er der krise i privatlivet, ’arbejder man sig ud af det’.


Sundt arbejdsengagement eller arbejdsnarkoman? – Test dig selv

Arbejdsnarkomani bliver ofte forvekslet med sundt engagement. Og det er vigtigt at understrege, at man sagtens kan have passion for arbejdet uden at være arbejdsnarkoman. På samme måde, er der også naturlige perioder, hvor arbejdet er lidt mere krævende. Men ligesom tobak, alkohol og stoffer er arbejdsnarkomani en sundheldsskadelig afhængighed, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår arbejdet tager magten.

Bryan E. Robinson har skrevet bogen Chained to the Desk: A Guidebook for Workaholics, Their Partners and Children, and the Clinicians Who Treat Them, hvori beskriver en række tankemønstre, der karakteriserer mennesker med arbejdsafhængighed. Disse tankemønstre hænger sammen med følelser og adfærd, men en arbejdsnarkoman har ikke nødvendigvis alle tankemønstrene.

1) Perfektionistisk tænkning:
Denne tankegang er dominerende hos mange mennesker, men er man overinvolveret, stiller man ofte store krav til sig selv og sine omgivelser. Man er sjældent tilfreds med sin egen indsats og har den opfattelse, at tingene altid kunne have været gjort bedre. Det betyder, at man ofte kan føle sig utilstrækkelig. Selvom man udstråler stor selvtillid hvad jobbet angår, kan der under overfladen ligge et lavt selvværd, hvilket man forsøger at afhjælpe ved at være perfekt.

2) Sort-hvid tænkning:
Sort-hvid tænkning ses hos mange mennesker, som har svært ved at prioritere flere livskvaliteter højt, hvis arbejdet fylder det meste i tilværelsen. Alt har en tendens til at blive et spørgsmål om enten-eller snarere end både-og. Dominerer arbejdet ens liv, føler man ofte, at man må vælge enten at satse på karrieren eller på familien.

3) Teleskopisk tænkning:
Med dette tankemønster er man tilbøjelig til at fokusere på det negative og forstørre det, hvilket kan medføre at selvværdet forringes. Hvis man f.eks. får kritik af sin leder, skaber det bekymring om hvorvidt man skal fyres eller ej. Modsat har man tendens til at ignorere positiv feedback, som egentlig kunne være med til at forøge selvværdet.

4) Stille-andre-tilpas-tankegang:
Når man har denne tankegang, betyder det, at man vil gøre alt, for at andre skal kunne lide en. Man påtager sig mere arbejde end man kan klare, fordi man ønsker at stille chefen tilpas. Ligeledes ønsker man at tilfredsstille familien og lover gang på gang at komme tidligt hjem eller gøre noget sammen i weekenden. Da arbejdet har første prioritet, er det som regel familien, der bliver skuffede, hvilket medfører, at den arbejdsafhængige får svært ved at leve op til sine egne ambitioner om at stille andre tilpas.

5) Ønsketænkning:
Ønsketænkning ses ofte i forlængelse af, at den arbejdsafhængige oplever livet som kaotisk og stresset. Derfor drømmer man om, at en ydre forandring vil hjælpe til at få et andet liv. Det kan være en lottogevinst, der gør det muligt at rejse væk fra den stressede hverdag.

6) Seriøs tænkning:
Dette betyder, at hele ens tankegang er alvorlig. Den arbejdsafhængige har svært ved at holde fri og ved at beskæftige sig med aktiviteter, der udelukkende handler om at underholde. Hvis den arbejdsafhængige dyrker sport, er det ikke for at lege. Så er det konkurrencesport eller en sportsgren, der på anden måde er præstationsorienteret.


Lær at tøjle din arbejdsnarkomani

Prioritering og planlægning er to centrale elementer, når man skal prøve at få styr på sin arbejdsafhængighed. Det kan være svært selv at indse, at man er afhængig af at arbejde og det kan være svært at se, hvordan man kan prøve at få kontrol over arbejdet. Her er nogle enkle råd til, der kan hjælpe dig på vej:

Sæt klare grænser: Spis frokost væk fra kontoret uden at svare på opkald på mobilen. Ingen bærbar computer med i sengen eller ved spisebordet. Ingen e-mail i weekenderne.

Prioriter: Lær at beslutte dig for, hvad skal komme i første række; det er en måde at erkende, at nogle ting i livet bare er vigtigere end andre.

Få kontrol over din to-do liste: Sæt begrænsning på antallet af opgaver, der realistisk kan blive levet i løbet af en dag – ikke flere end fem. Hvis det er nødvendigt at tilføje en ny opgave på listen, skal en anden opgave (der kræver ca. samme tidsforbrug) slettes. Og sørg for at to-do listen giver tid til at holde fri.

Kilder:Stressinvest.dk og Psychologytoday.com