fredag den 4. marts 2011

Valg er dit – er det ikke?

En af de ting, som jeg er meget optaget af for tiden er, at der er balance i de ting, som jeg foretager mig i mit liv. Indrømmet – det er ikke altid en super nem øvelse, og noget jeg bare lige gør. Men mit udbyttet er altid så meget større, når jeg opnår det og gør det.

En af de ting, som støtter mig i at opnå balance i de ting, som jeg foretager mig, er bevidstheden om, at de ting, jeg gør, er mit valg, også når jeg måske ikke helt selv synes det. Men at the end off the day – de ting, som jeg foretager mig, og har foretaget mig er direkte konsekvenser af de valg som jeg har taget. Det kan være valg, som jeg tidligere har taget, eller som jeg tager lige i øjeblikket.

Denne bevidsthed om og accept af, at de ting som jeg foretager mig, de er mit eget valg, og den eneste som jeg kan stå til ansvar over for i forhold til disse valg, det er mig. En øvelse, der virker for mig – og som jeg gerne vil invitere dig til at prøve også i forhold til at opnå bevidsthed og accept omkring dine valg er:

1) Hvad handler dit valg helt specifikt om? Hvad er det, som du kan vælge imellem?
2) Hvilke konsekvenser er der ved dine valg? Både de negative og positive – lav en liste med dem alle.
3) Når du har denne liste, så se på den samlede mængde af konsekvenser, både de positive og de negative – hvilken samlet mængde kan du bedst acceptere?
4) Du træffer et valg med bevidstheden om, hvad dit valg indebærer, og hvilke konsekvenser valget, som du accepterer, har.

Jeg er helt med på, at det at træffe et bevidst og accepteret valg ikke nødvendigvis er så lige til, som det kan synes, ved at opstille det i fire punkter – det kan måske endda virke en smule uoverskueligt. Jeg vil alligevel gerne invitere dig til at give det et forsøg, og se hvad der sker.

Et eksempel på dette, som du måske kender – enten fra dig selv eller fra andre – kunne være, at du har et ønske om at arbejde mindre (det første valg), men gør det ikke (det andet valg). Dette kan også illustreres med metaforen, hvor du sidder mellem to stole, hvor du ikke har sat dig på én af dem endnu. Den første stol er arbejdsstolen, hvor du arbejder så meget, at det måske kommer til at gå ud over dit helbred. Den anden stol er balancestolen, hvor du har sagt fra over for chefen, skåret ned i arbejdstimerne og opnår den balance, som du ønsker. Alt efter hvilken stol du sætter dig på i dette eksempel, så er det vigtigt, at du er bevidst omkring dit valg og har accepteret de konsekvenser, det medfører. For eksempel at du ikke opnår forfremmelsen, ikke bliver bedt om at lede det næste projekt, ikke ser din familie, så meget som du gerne vil, ikke får trænet tilstrækkeligt eller noget helt andet.

Min pointe er, at valget er dit og jeg tror på, at ved at være bevidst omkring at det er dit valg, vil du opnå en balance i de ting, som du foretager dig, fordi du har accepteret de konsekvenser, som dit valg medfører. OG du har sat dig på én stol.

Fredagens vise ord er en øvelse til dig:

Hvor I dit liv sidder du mellem to stole?
Hvilken stol vil du helst sidde på?
Hvad giver det dig, at sidde i den stol?
Hvad kan du handle på i morgen, for at sætte dig på den stol?

Og til sidst:

Du har et VALG – tag personligt ansvar :-)

Rigtig god weekend.

Louise Petersen
PS4 Konsulent

Ingen kommentarer:

Send en kommentar