tirsdag den 30. august 2011

Hvilken værdi har coaching i lederskab?

Coaching har udviklet sig fra at skabe vindere i sportsverdenen til at blive anvendt i erhvervslivet og privatlivet. Coaching er blevet en disciplin, man som leder kan mestre. Hør PS4 partner Berit Weise fortælle om, hvilken ekstra dimension coaching kan give dit lederskab.



PS4 starter ny Leadership Coaching hold op i oktober, hvor du kan udvikle dit lederskab.
Har du lyst til at høre mere om uddannelsen eller tilmelde dig, er du velkommen til at kontakte Berit Weise på bw@ps4.dk eller på tlf.: 28 15 25 61.
Læs mere om uddannelsen her og se en oversigt over modulerne ved at klikke her

fredag den 26. august 2011

Arbejdshukommelse, træning og bevidsthed


Sunde arbejdsvaner handler om andet end resultater og engagement. Sunde arbejdsvaner kan måles på graden af tilfredshed, trivsel og motivation. De sunde vaner viser sig ved en velfungerende arbejdshukommelse, en god evne til fordybelse eller koncentration samt en bevidsthed om at nå sine mål, overholde sine aftaler og være klar på at justere processer, når dette er nødvendigt.

Vi er alle født med den samme hjerne som stenaldermennesket. Den hjerne, der oprindeligt er skabt til at fungere i et stenaldersamfund for 40.000 år siden. Menneskets hjerne har efterhånden udviklet sig i takt med tidens udvikling gennem landbrugssamfund op til videnssamfundet i dag. Gennem årtusinder har mennesket udviklet sine ypperste evner – den abstrakte tanke, planlægning og organisering.

Når vi nogle gange føler, at vores kapacitet ikke rigtigt slår til, kan det måske forstås således, at hjernen skal trænes til at følge med udviklingen. Når teknologien med det moderne informationssamfund, internettet, mobiltelefonien, satellit tv og interaktive virtuelle processer kører af med os, er det fordi, at vi mere eller mindre konstant bliver udsat for støj og gode tilbud.

Mange medarbejdere bliver afbrudt hvert 3. minut, og hvis man arbejder med PC, har man flere ”vinduer” åbne, som man forholder sig til på en og samme tid. Det er ikke de vinduer, der giver frisk luft og fuglekvidder, men dem der hele tiden holder os opdateret om tidens trend, live news, vennestatus på facebook/link in og chat med kollegaer eller netværk langt væk.

Mere-skaber-mere-behovet
Meget tyder på, at mængden og kompleksiteten af den information, vi skal håndtere i dagligdagen, konstant øges. Mere-skaber-mere-behovet: Vi vil have mere viden og bliver også på den måde mere afhængig af viden og involvering i processer i dagligdagen. Da hjernen fra stenalderen er grådig dvs. kodet til at ”kaste” sig over ethvert bytte, der viser sig, sorterer den ikke fra. Den lader sig oversvømme af input, der fra tid til anden ikke lagres men kun forstyrrer eller giver kortvarig tilfredshed. Vi kender det fra nuets begejstring, hvor vi kort tid efter har glemt, hvad det var, der var så godt!

En øget mængde af informationer kan i perioder påvirke vores koncentration og arbejdsbevidsthed. Hvis vi ikke er opmærksomme på det eller bevidste om vores egen kapacitet eller balance mellem krav og ressourcer, kan det give nogle alvorlige mentale udfordringer. Professor i kognitiv neurovidenskab Torkel Klingberg mener klart, at vi skal følge vores lyst til udvikling og informationer, men samtidig være meget bevidste om at finde balancen mellem hvad vi magter og kan overskue at håndtere i nuet, da vi først der kan udvikle vores hjernekapacitet, vores viden og vores færdigheder, der alt sammen skal lagres i hjernen.

Træning af hjernen
Som alt andet kan man forbedre ydeevnen i hjernen ved træning, og her er det, at vi som samarbejdspartner kan se, at vi kan gøre en forskel. Hvad enten det er den akutte hjælp til at få stoppet op, pustet ud og få sagt fra, eller det er det lange seje træk, der handler om forandring af vaner. Forandring af vaner kan være at komme væk fra det, der skaber manglende overskud og dårlige resultater, og hen i mod det, der giver energi, fokus, udvikling samt gode resultater. Dette kræver ofte støtte fra omgivelserne - støtte til bevidstgørelse. Bevidstgørelse er vigtig, fordi det vi får bevidstgjort kan vi gøre noget ved, hvorimod det vi ikke får bevidstgjort, gør noget ved os.

De seneste år er der sket en markant udvikling inden for neurovidenskaben, der populært sagt kaldes hjerneforskningen. Nye begreber er opstået, og neuroleadership og mindfullnes er blevet noget, som vi der beskæftiger os med lederskab også tager til os som et nødvendigt beredskab. Forskere verden over sætter fokus på, hvordan hjernen fungerer, hvordan fornuft spiller sammen med følelser, og hvordan mennesker på forskellig måde motiveres, tager beslutninger og samarbejder.

Den menneskelige hjerne er det mest komplekse organ der findes. Det er ”helligbrøde” at sammenligne hjernen med en muskel, i hvert fald hvis vi spørger en hjerneforsker, men at sammenligne arbejdshukommelsen med en muskel kan måske anskueliggøre nogle træningsprincipper. En muskel som biceps på overarmens forside bruges hver gang, vi skal løfte underarmen, som når vi skal løfte et stykke papir eller spise. Brugen af denne muskel forhindrer, at den svinder ind, men den bliver ikke stærkere af blot at løfte en flue. Skal man øge musklens styrke, skal man træne med større belastning, og samtidig lave en systematisk træning med gentagelser og tilpas belastning gennem et stykke tid. Desværre ved vi ikke helt på samme måde, hvordan hjernen trænes, men det vi ved, er, at hvis vi på samme måde systematisk træner vores indlæring og hukommelse med en tilpas hyppighed, motivation og tæt på maksimal ydeevne, sker der også træning af hjernen.

Hjernetræning handler om motivation, bevidsthed samt behov og mulighed for øget kapacitet. Det, der har betydning lærer, træner og husker vi, og netop derfor er det muligt at skabe det rum for proces, der skal forbedre vores kapacitet og skabe lyst til også at træne vores arbejdshukommelse.

Fredagens vise ord er følgende:

Som ved træning af muskler har hjernen også brug for udstrækning, refleksion og pauser. Tid til tanke, tid til at mærke efter og tid til at slappe af med sin fulde opmærksomhed.

God weekend :-)

Berit Weise
PS4 partner


Billede:Ambro / FreeDigitalPhotos.net
http://www.freedigitalphotos.net/images/view_photog.php?photogid=1499

fredag den 19. august 2011

Bliv bevidst om din indre driver

Så er sommerferien forbi, og eftersommerens aktiviteter startet. Vi har været travlt optaget i første halvdel af 2011, fordi vi har skrevet en bog om motivation og ledelse. Bogen udkommer den 25. august, og det har været en spændende men også anstrengende proces at skrive den. Bogen handler om motivation, og det er interessant at opleve, at rigtig mange mennesker faktisk ikke er særligt bevidste om, hvad der motiverer dem. Arbejdet med at skrive bogen afslørede en motivationsdriver, som jeg personlig ikke selv var bevidst om, at jeg havde. Jeg troede, at jeg bare kunne skrive en bog om det, jeg vidste om motivation, men allerede efter kort tid fandt jeg ud af, at jeg ganske enkelt var nødt til at læse yderligere om motivation og koble ny viden med vores eksisterende viden om bl.a. enneagrammet. Jeg synes selv, at der kom en del godt ud af det, men det interessante var det stærke drive for at lave noget nyt, som jeg oplevede. Det er et drive, som jeg ikke har været bevidst om før, men som jeg jo godt genkender nu og som jeg også kan huske tilbage har været der tidligere. Jeg har blot ikke reflekteret over det før.

Jeg synes, det er besynderligt, at vi har nogle indre drivere – en indre motivation, som betyder ret meget for os, som vi ikke er bevidste om, og som vi først er i stand til at sætte ord på, når vi bliver bevidste om det. Det er interessant, fordi det er betydningsfulde kræfter, som i meget høj grad påvirker vores adfærd. Gennem arbejdet med bogen er jeg yderligere blevet klar over, at vores indre motivation har meget stor indflydelse på, om vi bliver stressede eller ej. Hvis vi er meget motiverede, bliver vi mindre stressede. Alene af den årsag, mener jeg, at vi bør arbejde på at blive mere bevidste om, hvad der motiverer os.

At blive bevidst om hvad der motiverer os er ikke ligetil, og det er med sikkerhed ikke noget vi får et fuldstændigt billede af ved at tænke over det i en halv dags tid. Vores motivation bliver vi kun bevidst om gennem iagttagelse og nysgerrighed. Vi mennesker er i stand til at iagttage vores egne tanker, følelser og fornemmelser, og det er en god ide at gøre det jævnligt. Stop op nu og da, og tænk over hvorfor en given opgave ikke er spor motiverende at arbejde med, eller omvendt hvorfor en opgave er smadder motiverende at arbejde med. Ved at finde ud af hvad der motiverer dig, er du i stand til at påvirke din motivation, på samme måde som du er i stand til at påvirke dit eget humør. Vi kan ikke ændre det kulsorte dårlige humør til et strålende humør, men vi er i stand til at forbedre vores humør på et hvilket som helst niveau, det er på, og på samme måde er vi i stand til at påvirke vores egen motivation, ikke vende op og ned på den, men forbedre den til glæde for os selv.

Så fredagens vise ord, som vi selv anvender flittigt, er super relevant:
Det du er bevidst om, kan du gøre noget ved, det du ikke er bevidst om, gør noget ved dig.

God weekend

Bo Zoffmann


PS. Har du husket at melde dig til vores 10 års jubilæum, det bliver ikke en almindelig jubilæumsreception. Se program og tilmeld dig på: http://event.ps4.dk/

Billede:
http://www.freedigitalphotos.net/images/view_photog.php?photogid=1499

mandag den 15. august 2011

Skab motivation


Motivation er altafgørende for, at vi hver især præsterer. Men da mennesker som bekendt er vidt forskellige, er det også vidt forskelligt, hvad vi motiveres af. Og da motivation er en af de vigtigste nøgler til den vækst, danske virksomheder sukker efter, er der alt at vinde ved at afkode motivationens natur. Vores nye bog om motivation tager turen hele vejen rundt om begrebet motivation. Vi definerer begrebet, så du bliver klogere på, hvad motivation er og giver dig mulighed for at forstå, hvad der motiverer dig og dine omgivelser.

Motivation kommer indefra – fra hjerte, hjerne og mave. At være motiveret og være motiverende er derfor 100 procent personligt, komplekst og individuelt. Der findes ikke én løsning eller én forklaring på det at motivere. Det gør motivation til en utrolig fascinerende faktor at arbejde med i erhvervslivet, men samtidig også til en svært håndterlig størrelse, som mange ledere og medarbejdere føler kommer for tæt på – det risikerer at blive for følelsesladet, for psykologisk, for udfordrende, for svært og mærkeligt. Og måske netop derfor er det en overset faktor, som slet ikke bliver udnyttet til fulde i organisationerne – og det på trods af, at der faktisk eksisterer en omfattende viden og en række videnskabeligt baserede undersøgelser af, hvad motivation betyder for produktivitet, effektivitet og vækst i en virksomhed.

Ved at fokusere på motivation kan der opnås lavere sygefravær, større engagement samt et energifyldt samvær.

Arbejdsmiljø og sygdom hænger sammen og ved at fokusere på det motiverende arbejdsmiljø vil man opdage uudnyttede reserver, som kan sættes i spil hver eneste dag. Men det er ikke nok bare at konstatere, hvad der motiverer, der skal være handling bag ordene og en konstant opfølgning, det er det lange bevidste og måske seje træk.
Vi motiveres forskelligt, altså skal vi have fokus på den individuelles motivationsdrivere og tilrettelægge arbejdet således at vedkommende oplever sig motiveret. Men fælles for den udvikling, som er hos den yngre generation er, at der er fokus på frihed, variation og udfordring i arbejdslivet. Hertil kommer at feedback givet på en respektfuld måde ligeledes kan øge motivationen.

3 gode råd om motivation:

1. Antag ikke, hvad andre motiveres af men spørg dem og respekter svaret.
2. Husk individuel feedback, når det ser ud til, at kollegaen/ medarbejderen ikke virker motiveret, måske er det en antagelse fra din side om mangel på
motivation. Brug spørgsmålet ”Hvad skal der til, for at din motivation er i top?”
3. Husk at vi alle grundlæggende har gode hensigter vedr. at ville bidrage til
resultater.

Læs eventuelt mere i motivation og ledelse, som udkommer den 25. august 2011 på forlaget Lindhardt og Ringhof - www.lrbusiness.dk

Husk at tilmelde dig PS4´s 10 års jubilæumsfest den 16. september 2011. En fest, som har motivation som omdrejningspunkt. Tilmeld dig på www.ps4.dk – i øverste bjælke er der et link.
Vi glæder os umådeligt til at se dig og dine kollegaer til en dejlig eftermiddag. På denne dag kan bogen bestilles med procenter J

Fredagens vise ord:
Den der er motiveret giver ekstraordinære resultater, fyldes med energi og oplever flow og omgivelserne har lyst til, at denne tilstand smitter.

Bedste hilsener
Karin Jessen
PS4 Partner og forfatter.
www.PS4.dk

fredag den 5. august 2011

At gøre eller at være

En hel dag af min dyrebare sommerferie. Så lang tid tog det at spartle væggen i min entré, så den var klargjort til resten af processen, der skal gøre den til en værdig indgang til mit hjem. Men da jeg var færdig med spartlingen, kunne man stort set ikke se, at jeg havde arbejdet som en hest fra morgen til aften. Er det mærkeligt, at jeg var frustreret?

Hårdt – nødvendigt - arbejde uden synlige resultater, det er op ad bakke for motivationen. Så derfor måtte jeg ”belønne” mig selv med en særdeles synlig aftenoprydning af min garage, som jeg stort set ikke har åbnet i tre år. Sorte sække blev fyldt op og kørt væk, legetøj, tøj og sko foræret væk, og alle i gården, der kom forbi, sagde – hold da op, det der flytter da noget, jeg må vist også hellere komme i gang med oprydningen af min garage snart.

OK, indrømmet – jeg elsker at få tingene gjort, hakke af på listerne og høste min velfortjente anerkendelse fra omverdenen. Det ved mine nærmeste godt. Hvis de lægger mærke til mine præstationer og anerkender dem tilstrækkeligt, er jeg topmotiveret til at give den en skalle til. Se på mig, se hva’ jeg ka’!

Sådan er vi mange, der har det i dagens præstationssamfund, hvor vi sover stadigt mindre og præsterer stadigt mere. Hvor vores indledende spørgsmål til den ukendte bordherre oftere vil være ”Hvad laver du?” og sjældnere ”Hvem er du?”. Hvor kommunikationen med vores omverden oftere bliver en statusopgørelse på vores præstationer og gøremål, og sjældnere en temperaturmåling på, hvordan vi har det. Hvor vi lærer vores børn, at de er noget i kraft af det, de gør, frem for det, de er.

Hvis du er kommet tilbage på jobbet efter ferien, så har du sikkert allerede haft masser af feriesnak med dine kolleger. Hvad er der mest prestige i: En oplevelsestur til Kina i 17 dage – At have lært at spille trompet på højskole – At have lavet nye badeværelser derhjemme – At have ”stenet” i timevis på terrassen og ved poolen og læst tykke romaner.

Eller: At gøre eller at være.

Der er ikke noget forkert i at have lyst til og fokus på at gøre. Vi må bare ikke glemme også at være en gang imellem. Huske på, at det ikke er spild af tid at sidde i sofaen en dags tid og kigge ud i luften, bare for at gøre det - at ”stene” systematisk og tilfældigt. For vores stenalderhjerner har brug for det. Vi er bygget til at bruge en god del af vores liv til at sidde og ”stirre ind i bålet”, til at lave ”formålsløse” ting - og til at sove. Og gør vi det, bliver vi både gladere, smukkere, sundere, ældre – og mere produktiv.

Prøv det!

Dagens citat står W.C. Fields for: Den mest dovne mand, jeg kendte, kom popcorn i pandekagerne, så de kunne vende sig selv.

Rigtig god weekend :-)

Anne Birgitte Lindholm,
PS4partner

tirsdag den 2. august 2011

Kom godt i gang efter ferien


Af: Kirstine Grønhøj Jensen

Lyse sommeraftner, afslapning og masser af oplevelser – det kan være svært at slippe ferien, og hverdagen kan ramme én med dobbelt kraft, når vi vender tilbage. Hvordan kommer man på den bedste måde i gang igen efter sommerferien? Her er nogle råd, der gør det lettere at vende tilbage til skrivebordet.

Strandstolen er skiftet ud med kontorstolen, de kølige drinks med kaffe og vækkeurets ubarmhjertige hylen er tilbage igen om morgenen. Første gang uret ringer vil du sikkert ønske, at du lige kunne ligge i sol og varme og slappe af en uges tid mere. Det kan nogle gange være svært at komme tilbage til hverdagen, selvom du har fået koblet af og føler dig fuld af energi. Selvom du måske endda har glædet dig til at komme tilbage på jobbet, kan tanken om alle de ubesvarede mails, bunkerne på skrivebordet og alle de telefonopkald, der skal laves gøre det lidt uoverskueligt at skulle sætte sig ved skrivebordet igen.

I ferien sætter vi tempoet ned, glemmer alt om inboxen og koncentrerer os om os selv og vores familie. Efter vi har kørt på det laveste gear i ferien, er det vigtigt, at vi ikke sætter fuld fart på og stormer derudaf allerede fra dag 1 på jobbet. Vi må vænne os til skiftet mellem ferie og hverdag, og give os både mentalt og fysisk tid til at komme ind i den vante arbejdsrytme. Hvis ikke vi tager os denne tid, risikerer vi at løbe panden mod muren og få både stress og hovedpine.


Gode råd

Man må sørge for at lade sig selv følge med og indstille både kroppen og hjernen på at skal i gang igen. Det er væsentligt, at man accepterer, at man ikke fungerer optimalt, lige når man er vendt hjem fra ferie, og derfor skal bruge lidt tid på at køre sig selv i stilling til at vende tilbage. Du kan følge disse råd, for at få den bedst mulige start:

- Kom tilbage på jobbet på en onsdag: Dermed er der ikke så lang tid til weekend, hvilket gør det lettere at overskue den første arbejdsuge. Det gør det også nemmere den efterfølgende uge, at komme ind i arbejdsrytmen igen.

- Bliv opdateret på, hvad der er sket mens du har været væk.

- Undgå at sætte dig selv under pres: selvom det kan være fristende at tage et par ekstra lange dage på kontoret for at indhente det forsømte, så er det ikke en god ide. Det sætter dig under pres allerede fra start, og dermed får du hverken fysisk eller mentalt overskud. Gå hellere hjem i ordentlig tid! Dette fører os videre til næste råd:

- Accepter at du er bagud – det er uundgåeligt, så derfor kan du lige så godt affinde dig med det. I stedet for at forsøge at nå det hele første dag, eller give op med det samme, så begynd stille og roligt at indhente arbejdet. Dette gør du bedst ved at:

- Starte med de nemme opgaver frem for at kaste dig over de mest komplekse opgaver. Det vil give dig tid til stille og roligt at komme i gang igen.

- Sæt tid af til dig selv i kalenderen: Dagligdagen og travlheden melder sig hurtigt efter ferien, så sørg for med det samme at sætte lidt tid af til dig selv, familien og til at blive inspireret. Efter ferien er du blevet ladet op med energi og muligvis også en masse ideer, så du kan med fordel sætte kvalitetstid af til dig selv og blive inspireret af de ideer, du har fået under eller umiddelbart efter ferien.

- Planlæg din næste ferie med det samme: om det så bare er en forlænget weekend, så vil det give dig noget at se frem til, og du vil kunne se et lys for enden af tunnelen frem for udelukkende at se en mur af forsømt arbejde, der hober sig op.

Velkommen tilbage på arbejdet :-)