Arbejdshukommelse, træning og bevidsthed

Sunde arbejdsvaner handler om andet end resultater og engagement. Sunde arbejdsvaner kan måles på graden af tilfredshed, trivsel og motivation. De sunde vaner viser sig ved en velfungerende arbejdshukommelse, en god evne til fordybelse eller koncentration samt en bevidsthed om at nå sine mål, overholde sine aftaler og være klar på at justere processer, når dette er nødvendigt.

Vi er alle født med den samme hjerne som stenaldermennesket. Den hjerne, der oprindeligt er skabt til at fungere i et stenaldersamfund for 40.000 år siden. Menneskets hjerne har efterhånden udviklet sig i takt med tidens udvikling gennem landbrugssamfund op til videnssamfundet i dag. Gennem årtusinder har mennesket udviklet sine ypperste evner – den abstrakte tanke, planlægning og organisering.

Når vi nogle gange føler, at vores kapacitet ikke rigtigt slår til, kan det måske forstås således, at hjernen skal trænes til at følge med udviklingen. Når teknologien med det moderne informationssamfund, internettet, mobiltelefonien, satellit tv og interaktive virtuelle processer kører af med os, er det fordi, at vi mere eller mindre konstant bliver udsat for støj og gode tilbud.

Mange medarbejdere bliver afbrudt hvert 3. minut, og hvis man arbejder med PC, har man flere ”vinduer” åbne, som man forholder sig til på en og samme tid. Det er ikke de vinduer, der giver frisk luft og fuglekvidder, men dem der hele tiden holder os opdateret om tidens trend, live news, vennestatus på facebook/link in og chat med kollegaer eller netværk langt væk.

Mere-skaber-mere-behovet
Meget tyder på, at mængden og kompleksiteten af den information, vi skal håndtere i dagligdagen, konstant øges. Mere-skaber-mere-behovet: Vi vil have mere viden og bliver også på den måde mere afhængig af viden og involvering i processer i dagligdagen. Da hjernen fra stenalderen er grådig dvs. kodet til at ”kaste” sig over ethvert bytte, der viser sig, sorterer den ikke fra. Den lader sig oversvømme af input, der fra tid til anden ikke lagres men kun forstyrrer eller giver kortvarig tilfredshed. Vi kender det fra nuets begejstring, hvor vi kort tid efter har glemt, hvad det var, der var så godt!

En øget mængde af informationer kan i perioder påvirke vores koncentration og arbejdsbevidsthed. Hvis vi ikke er opmærksomme på det eller bevidste om vores egen kapacitet eller balance mellem krav og ressourcer, kan det give nogle alvorlige mentale udfordringer. Professor i kognitiv neurovidenskab Torkel Klingberg mener klart, at vi skal følge vores lyst til udvikling og informationer, men samtidig være meget bevidste om at finde balancen mellem hvad vi magter og kan overskue at håndtere i nuet, da vi først der kan udvikle vores hjernekapacitet, vores viden og vores færdigheder, der alt sammen skal lagres i hjernen.

Træning af hjernen
Som alt andet kan man forbedre ydeevnen i hjernen ved træning, og her er det, at vi som samarbejdspartner kan se, at vi kan gøre en forskel. Hvad enten det er den akutte hjælp til at få stoppet op, pustet ud og få sagt fra, eller det er det lange seje træk, der handler om forandring af vaner. Forandring af vaner kan være at komme væk fra det, der skaber manglende overskud og dårlige resultater, og hen i mod det, der giver energi, fokus, udvikling samt gode resultater. Dette kræver ofte støtte fra omgivelserne - støtte til bevidstgørelse. Bevidstgørelse er vigtig, fordi det vi får bevidstgjort kan vi gøre noget ved, hvorimod det vi ikke får bevidstgjort, gør noget ved os.

De seneste år er der sket en markant udvikling inden for neurovidenskaben, der populært sagt kaldes hjerneforskningen. Nye begreber er opstået, og neuroleadership og mindfullnes er blevet noget, som vi der beskæftiger os med lederskab også tager til os som et nødvendigt beredskab. Forskere verden over sætter fokus på, hvordan hjernen fungerer, hvordan fornuft spiller sammen med følelser, og hvordan mennesker på forskellig måde motiveres, tager beslutninger og samarbejder.

Den menneskelige hjerne er det mest komplekse organ der findes. Det er ”helligbrøde” at sammenligne hjernen med en muskel, i hvert fald hvis vi spørger en hjerneforsker, men at sammenligne arbejdshukommelsen med en muskel kan måske anskueliggøre nogle træningsprincipper. En muskel som biceps på overarmens forside bruges hver gang, vi skal løfte underarmen, som når vi skal løfte et stykke papir eller spise. Brugen af denne muskel forhindrer, at den svinder ind, men den bliver ikke stærkere af blot at løfte en flue. Skal man øge musklens styrke, skal man træne med større belastning, og samtidig lave en systematisk træning med gentagelser og tilpas belastning gennem et stykke tid. Desværre ved vi ikke helt på samme måde, hvordan hjernen trænes, men det vi ved, er, at hvis vi på samme måde systematisk træner vores indlæring og hukommelse med en tilpas hyppighed, motivation og tæt på maksimal ydeevne, sker der også træning af hjernen.

Hjernetræning handler om motivation, bevidsthed samt behov og mulighed for øget kapacitet. Det, der har betydning lærer, træner og husker vi, og netop derfor er det muligt at skabe det rum for proces, der skal forbedre vores kapacitet og skabe lyst til også at træne vores arbejdshukommelse.

Fredagens vise ord er følgende:

Som ved træning af muskler har hjernen også brug for udstrækning, refleksion og pauser. Tid til tanke, tid til at mærke efter og tid til at slappe af med sin fulde opmærksomhed.

God weekend :-)

Berit Weise
PS4 partner


Billede:Ambro / FreeDigitalPhotos.net
http://www.freedigitalphotos.net/images/view_photog.php?photogid=1499