tirsdag den 27. september 2011

”Man bliver nødt til at strukturere de idéer og drømme, man har. Så kan man efterfølgende finde ud af, om de overhovedet kan realiseres”

Onlinesupport til de unge kvindelige iværksættere.

Af Trine Wagner Nielsen


Danmarks Statistik publicerede i 2010 en undersøgelse af det kvindelige entreprenørskabs udvikling. Statistikkerne fortæller, at kvinder udelukkende udgør 25-27 % af det danske erhvervslivs iværksættere. Endvidere påviser undersøgelsen, at opstartsvirksomheder lavet af mænd ofte har 5 % bedre mulighed for overlevelse, og at kvindelige entreprenører har tendens til at vælge de brancher, der i særlig udstrækning er præget af virksomhedslukninger.

For at hjælpe de kvindelige iværksættere indgik Fonden for Entreprenørskab i 2010 et samarbejde med den succesfulde kreative virksomhed ArtRebels, der er et netværk for kunstnere, musikere, designere, filmproducenter, aktivister, debattører, eventmagere og kreative sjæle. Sammen skulle de skabe inspiration, netværk og videregive værktøjer, der kunne hjælpe unge kvinder med at opnå deres opstartsdrømme. Resultatet blev online-fællesskabet til iværksætterinder, We Unite.

Sara Schelde er projektleder på online-forummet We Unite, der indeholder alt fra tanker om idéprocesser og teoretiske værktøjer til blogs og mentorordninger. We Unite har siden begyndelsen af 2011 fået 1200 fans på Facebook, og har haft 27.000 onlinebesøg fra mere end 60 lande.



Hvordan forbereder man sig bedst på at blive iværksætter?
”Man kan næppe forberede sig mentalt på at blive iværksætter. Til gengæld er der en masse praktiske ting, man kan forberede, der kan gøre opstarten nem. Man skal bl.a. CVR-registreres.
Egentlig tror jeg, at den bedste hjælp er at være bevidst om, at man bliver nødt til at strukturere de idéer og drømme, man har. Så kan man efterfølgende finde ud af, om de overhovedet kan realiseres.

Man skal endvidere forberede sig på, at iværksætteri er både hårdt og udfordrende, fordi succes forudsætter, at man skal kæmpe for det projekt, man er ved at starte.
Man kan desværre ikke bare sætte skuden i vandet, og så afvente den store profit.
Iværksætteri kræver en god portion tålmodighed, og man skal forberede sig på modgang. Det er det vigtigste.

Jeg har mest beskæftiget mig med små opstartsvirksomheder, der er one-woman-businesses, og de oplever ofte modgang, fordi kvinderne føler sig alene om problemstillingerne. Det kan være enormt svært at kapere, når man nu endelig har besluttet sig for at starte sit drømme-fortagende, at det så ikke altid går efter planen”.



Hvilke redskaber kan man benytte sig af, når man starter virksomhed op på et lille budget?
”Erhvervs- og Byggestyrelsen har Startvækst. Startvækst er væksthuse, hvor man kan komme og få rådgivning. Det er gratis, og det er kompetente rådgivere, der udelukkende beskæftiger sig med opstart af virksomheder. De har endvidere online-skabeloner til de praktiske opgaver, såsom fakturering, budgetlægning, forretningsplanskabelon, segmenterings- og konkurrentanalyseværktøjer.

Det er uhyre vigtigt at undersøge markedet og konkurrenterne. Udgangspunktet for opstart af virksomhed bør være, at man har en ydelse eller et produkt, der ikke er nogen andre, der har. Eller at produktet eller ydelsen er bedre end konkurrenternes. Der kan Startvæksts værktøjer være enormt behjælpelige, så man kan finde ud af hvilken markedsposition, man skal indtage”.



Hvordan markedsfører man et iværksætterforum for kvinder?”Vi har fundet vores brugere via ArtRebels 18.000 fans på Facebook og ved hjælp af personlige netværk. De gange jeg passioneret har fortalt om We Unite, har folk altid et input, én man bør møde eller én der ved noget om den problemstilling, man har. Ofte skaber passionen ringe i vandet, da dem man snakker med gerne vil bringe én videre i netværket. Desuden har vi kunnet mærke en reel efterspørgsel blandt den målgruppe, der er unge kvindelige iværksættere. Disse unge kvinder har efterfølgende anbefalet os til deres venner og bekendte via de forskellige sociale medier.

En gylden regel for onlinemarkedsføring er, at det er vigtigt, at man som brand er til stede, og at man blander sig i iværksætterdebatten. Aktiv opsøgning af entreprenører kan også være midlet.
De sociale medier er uden tvivl den bedste måde at sprede kundskaben om ens virksomhed, specielt hvis man har en ung målgruppe.

Målet for samarbejdet med Fonden for Entreprenørskab var at lave en alternativ kampagne, der ikke blev bygget op omkring de normale netværksmøder. Havde vi i stedet lavet en lignende offline-kampagne, havde vi næppe fanget de unge kvinder. En offline-kampagne er ikke realistisk, hvis vi skal ramme vores målgruppe”.



Hvordan får man bedst sit budskab frem i junglen af reklamer?
Kommunikation kan være enorm svær, fordi man i dag bliver bombarderet med reklamer hver eneste dag. Men jeg synes, vi har et meget klart budskab med We Unite.
Onlineforummet skal ikke skabe for meget visuel støj på nethinden - man skal kunne fordybe sig i emnet entreprenørskab på We Unites hjemmeside. De kvindelige iværksættere, der benytter sig af We Unite, spreder historierne. De inspirerer hinanden, og opfordrer hinanden via bl.a. links, tekst og billeder.

Læser man inspirerende historier, opbygger man en kampgeist og en tro på, at man sagtens kan gøre det samme. Man føler, at alt er muligt. Det er dét, der er budskabet bag We Unite.
Jeg tror, det kan være nemmere at knytte næven virtuelt sammen bag skærmen end at sidde til netværksmøde, hvor alle skal have taletid”.



Mange tilbud om opstartshjælp fraråder, at man etablerer virksomheder sammen med en partner. Denne form for entreprenørskab er kvindernes foretrukne.
Hvad kan man proaktivt gøre for, at et partnerskab ender med at være succesfuldt?

Man fraråder iværksættere at gå sammen om at starte virksomhed op af mange forskellige årsager. Eksempelvis kan partnerskabets karakter ændre sig, dét øjeblik virksomheden ikke udelukkende er baseret på passion og drømme, men også genererer omsætning. Jeg kender flere eksempler på, at partnere må købe hinanden ud. Men faktisk tror jeg, at man kan kommunikere sig ud af rigtig mange problemstillinger.

Hos We Unite er vi eksempelvis i gang med organisationens 3. revisionsrunde. Man skal hele tiden have for øje, at markedet rører på sig eller flytter på sig, og at virksomhedens produkter derfor muligvis skal justeres, og at idégrundlaget muligvis skal re-tænkes.
Man skal tilpasse sig nye behov og efterspørgsel”.




Skønt der har været en generel opløftende udvikling i antallet af iværksættere gennem de seneste par årtier, er det nødvendigt at aflive de fordomme, der afskrækker kvinder fra at starte virksomhed. Vigtigst er det, at erhvervslivet skaber et vækstpræget entreprenørmiljø, der kan hjælpe de kvinder, der trodser problemstillingerne og kaster sig ud i drømmen.

fredag den 23. september 2011

Me inc.

Alt kan brandes. Produkter, virksomheder, politikere, byer – ja selv dig.

Af Sophia Andersen

Æblet, som lyser op på bagsiden af din computerskærm. Kaffebønnen, som rødglødende brænder på dit take away krus. Mærket på dine løbesko, der fortæller dig: Just do it.

Vi er omgivet af brands.

Enhver virksomhed – stor som lille – med respekt for sig selv er optaget af virksomhedens brand. Men individualiseringen hersker i disse dage, og fokus er rettet mod unikhed. Derfor bør også personer tænke på sit brand. Det kaldes personlig branding. Personlig branding handler ikke om at foregive, at man er noget, man ikke er. Det handler om at vise sit sande væsen, så andre forstår én som kollega, ven eller familiemedlem – som menneske.

At arbejde med sin personlige branding er nødvendigt, hvis man vil skille sig ud og blomstre så at sige på arbejdsmarkedet. Fordelene er mange. Ved at "sælge" sig selv, kan muligheder for nye og spændende arbejdsopgaver vise sig. Opgaver, som måske går ens næse forbi, hvis ikke man brander sig selv.

Branding af personer trækker på de samme metoder, som anvendes i brandingen af virksomheder og produkter. Et brand er et løfte om den værdi, man vil modtage af det. Tænk fx på, hvorfor du vender tilbage til nogle hjemmesider, men ikke til andre? Eller hvorfor du vælger at læse mails fra visse personer, mens du springer andres over? Det handler om branding. Tilliden til hjemmesiden – til brandet – får dig til at vende tilbage til den. Tilliden til visse personer – til deres personlige brand – giver dig lyst til at læse netop deres mail.

Det handler om tillid til brandet.
 
Personlig branding – hvordan?
Årsagerne kan være mange, når man ønsker at kunne brænde igennem. Måske ønsker man at markere sig stærkere over for bestemte kollegaer. Måske ønsker man at synliggøre sine resultater over for andre i forfølgelsen af en karriere. Eller måske ønsker man at markere ens virksomhed i forhold til markedet.

Uanset hvad din motivation er, så bør du stille dig selv spørgsmålet: hvad gør dig anderledes?

Tænk på, hvad dine kollegaer, venner og familie ville sige er din vigtigste styrke. Hvad er det, du gør, som tilføjer en særlig og anderledes værdi? Hvad kan du prale af?

Synliggørelse af brandet er vigtigt – synliggørelse af dig selv. Hvor og hvordan afhænger af dine personlige evner og temperament. Er du fx en haj til at skrive eller måske til at holde fængslende præsentationer? Uanset hvilket felt dine talenter ligger indenfor, så er det en fordel at gøre brug af de forskellige medier – alt efter hvad der passer dig og dit humør.

I synliggørelsesprocessen er det vigtigt at have in mente, at alt ved brandet er væsentligt:
Alt, hvad du gør, har betydning. Men også det, du vælger ikke at gøre, har betydning.
Alle aspekter ved det personlige brand er med til at kommunikere om dets værdi og karakter. Sagt på en anden måde: Alt lige fra måden, som man vælger at håndtere telefonsamtaler eller skrive mails på til ens ageren ved forretningsmøder, har betydning for, hvilke signaler ens personlige brand sender.

Nøglen i personlig branding er word of mouth marketing. Med andre ord er netværket af venner, kollegaer, klienter og kunder det mest effektive middel i markedsføringen af en selv. Hvad dit netværk siger om dig og dine evner bliver opfattet som værdien af dit brand. Derfor må man ikke glemme bevidst at pleje netværket.
 
Vi er alle varer
Men hvorfor egentlig denne tendens til at brande os selv? Måske kan et svar findes i Zygmunt Baumans samfundsteori. Den polsk-britiske professor i sociologi kalder vores tid for den flydende modernitet. Bauman mener, at mennesket søger tryghed i en omskiftelig verden ved at opfatte hinanden og sig selv som varer. Konstante forandringer i vores samfund forårsager en øget valgfrihed, hvilket ifølge Bauman er en af menneskets største udfordringer. For når samfundet ændrer sig hastigt, øges usikkerheden. Alt flyder – selv vores identitet. Vi står alene med opgaven om at skabe vores identitet.

Når vi opfatter andre mennesker som varer, betyder det, at de kan udskiftes, hvis ikke de lever op til vores forventninger. I forhold til os selv gælder det, at vi konstant præsenterer os selv som nye og attraktive. Hvad man end kan mene om denne adfærd, er der ifølge Bauman ingen vej uden om for det senmoderne menneske. For som Bauman fortæller, kan man ikke tænke anderledes i en markedsgjort verden. Hvis ikke man gør sig selv til en attraktiv vare, har man ingen chancer – og hvem vil ikke gerne have chancer i livet?
 
 
Kilder:
Horn, Peter (2007) Top of Mind - håndbog i personlig branding. Schultz Folag
Pedersen, Thomas Skovgaard (5. oktober 2007) Vi er alle varer. Djøfbladet.
Peters, Tom (1997) The Brand Called You. Fast Company. Issue 10.

 



Image: Naypong / FreeDigitalPhotos.net


 

tirsdag den 20. september 2011

Følelsen af succes

Jeg har i denne fredagsinspiration sat mig for at se lidt nærmere på, hvad succes er for en størrelse. Hos PS4 arbejder vi med lederuddannelse, coaching, rekruttering mm., alt sammen for at hver enkel person eller organisation får mere succes, med det de laver. Selv går jeg på arbejde, fordi jeg kan lide det, jeg laver – og ja helt sikkert også for at få de små succesoplevelser i hverdagen. Men hvad er succes egentlig, hvordan måles det og hvem bestemmer, om vi har succes?

Begrebet succes kommer fra det latinske begreb suc’cessus, der betyder fremgang. Succes er noget vi har, når noget lykkes for os, og andre anerkender det. En organisation og en virksomhed kan have succes og opleve fremgang i form af fx øget produktivitet. Men man kan også have succes som menneske, og fra det enkelte individs synspunkt kan det fx handle om at være tilfreds med sig selv og sit liv, samt at man har et godt forhold til familien, vennerne, kollegerne og chefen. Det handler om, at vi som mennesker får så mange øjeblikke med lykke som muligt i det, vi foretager os, samtidig med at det skal være berigende, interessant og udviklende.

At have succes som menneske afhænger af, hvilke øjne der ser. Succes er en relativ størrelse, og afhænger derfor af, hvem der dømmer, og hvem der skal anerkende, det vi gør. På arbejdet søger vi ofte anerkendelse fra ledelsen og fra kolleger eller fra kunder. I privatlivet kan det være anerkendelsen fra familien, der er det vigtigste. Succes kan være kortvarig, den kan være mellemlang, og som det bedste kan man tale om, at man har succes i livet.

Når vi taler om succes i livet, så er det en subjektiv målt størrelse, for alt afhænger af, hvordan der vægtes. Succeskriterierne er forskellige, og de er også forskellige fra individ til individ uanset om individerne lever i det samme land, i den samme by, eller om man kommer fra den samme familie for den sags skyld. Men det må, i mine øjne, handle om at have en høj selvindsigt, og have evnen til at handle i overensstemmelse med denne selvindsigt.

Succes er at elske det liv, du lever lige nu. Det er, når vi vågner om morgenen med et smil, og ser frem til endnu en dag. Det kan også opleves som succes at kunne det, man gerne vil, og når vi når de mål, vi har sat os. Og succes er, når man er stolt af sig selv. Det lyder meget fint, at jeg siger, at man skal have en høj selvindsigt for at have succes i livet og som menneske. Og jeg er da også selv kommet til kort, og har tænkt over, hvor meget selvindsigt jeg har – synes jeg selv, at jeg har succes i livet? For at få selvindsigt og elske det liv, man lever, kan man stille sig selv spørgsmålene: hvad gør mig glad? Hvad er det, der gør, at jeg føler mig levende? Hvad gør mig stolt af det liv, jeg lever? For succes kommer af, at vi opnår noget vi brænder for, noget vi ønsker eller har lyst til.

I min hurtige søgen på nettet omkring begrebet succes, faldt jeg over følgende sætning: Succes følger dem, der har visioner. For at kunne opnå følelsen af succes, mener jeg helt bestemt, at man bliver nødt til at være aktiv, dvs. få defineret de mål, man ønsker at indfri. For hvis man blot er passiv og bliver én, der sker noget med, så tror jeg, det er svært at få følelsen af, at man har opnået noget, hvad enten det er arbejdsmæssigt eller generelt i livet. Hvis ikke man har en form for deadline eller en handlingsplan, så kan man sidde fast i en dagdrøm, der aldrig bliver til mere end en drøm. Konkret målformulering er en betingelse for succes ud fra logikken, at før man kan nå sine mål og derved opnå succes, så må man først have formuleret målet.

Hvis jeg skal prøve at opsummere mine tanker, så er succes noget meget forskelligt for forskellige mennesker. Der er ikke ét svar på, hvad succes i livet er, og det handler om, at hver enkel har sine egne succeskriterier og konkrete mål, som man følger. Jeg vil slutte fredagsinspirationen af med nogle vise ord, der kommer fra den amerikanske forretningsmand og politiker Herman Cain:

"Succes er ikke nøglen til at føle lykke. Lykkefølelsen er nøglen til succes. Hvis man godt kan lide og har det sjovt med det man laver, så får man succes. Så enkelt og så svært er det."

Rigtig god weekend
Kirstine Grønhøj Jensen
PS4 konsulent

fredag den 9. september 2011

Ledelse anno 2011

Denne fredagsinspiration står i jubilæets tegn. Ordet jubilæum kommer fra det middellatinske ord jubilaeum, som igen kommer af det hebraiske jobel, som betyder basun, eller mere præcist vædderhorn. Ifølge 3. Mosebog kap. 25 skulle hvert 50. år være et helligt år for Moses' folk, og det blev markeret ved, at der blev blæst i vædderhorn på forsoningsdagen. I dette jobelår (eller jubelår) skulle al gæld slettes, alle slaver sættes fri og enhver vende tilbage til sin ejendom. I dag ser vi lidt anderledes på et jubilæum; det er en fest i anledning af, at der er gået et antal år siden en begivenhed, en forretningsgrundlæggelse eller lignende fandt sted. Det er nu 10 år siden, at PS4 A/S så dagens lys, og dette et jubelår skal fejres.

Ved et jubilæum bliver der ofte set tilbage på årene, der er gået, og efter 10 års arbejde med ledelse og personlig udvikling i PS4-regi er det tid til at tage temperaturen på ledelse anno 2011. Det er måske nok lidt ambitiøst at klare på godt en A4-side, men jeg prøver alligevel.

At være leder i dagens videnssamfund handler i høj grad om at være bevidst - bevidst om, hvilket menneskesyn du har. Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker, og dermed handler dagligdagen i en virksomhed i stor udstrækning om mennesker og relationer mellem mennesker. Relationerne i en virksomhed er både faglige, kollegiale, sociale, ledelsesmæssige og kammeratlige. Lederens sociale kompetencer er vigtige, fordi lederen viser vejen - socialt og menneskeligt - gennem den måde, lederen selv optræder på i egne relationer.

Der stilles krav til ledelse i dag, både fra medarbejderne og fra omgivelserne. Et krav kan fx være, at virksomheden skal være ansvarlig mht. bæredygtighed, og at organisationens omdømme skal plejes via CSR. Et andet krav kan være, at virksomhederne forventes at have et globalt udsyn og at være klar til konstante forandringer. Et tredje, at innovation er en forudsætning for overlevelse. Dagens leder skal kunne lede under forandring og forebygge problemer frem for at drive ambulanceledelse. I tillæg har den teknologiske og strukturelle udvikling for alvor fået sat distanceledelse på dagsordenen som en ny vinkel på lederskabet.

Medarbejderne ønsker, at deres leder er autentisk og en rollemodel, samtidig med at de vil være selvledende, vil inddrages og vil føle ejerskab for de opgaver, de udfører. Til at imødegå kravet om involvering, ansvar og selvledelse er coaching blevet en integreret del af moderne ledelse. Med coaching skal lederen løse op for medarbejdernes potentiale og maksimere deres præstationer.

Der er desuden kommet en ny generation på arbejdsmarkedet, en generation med unge veluddannede medarbejdere, der stiller krav og har ambitioner for deres karriere. At lede denne generation kan være en udfordring, men en leder skal kunne udnytte deres potentiale, deres viden og engagement. For lederen har til opgave at skabe resultater, arbejdsglæde og engagement på arbejdspladsen – også på tværs af generationerne.

Pyha – ja, udfordringerne er mange for dagens ledere, og lederskabet rummer mange facetter, også ud over de her nævnte. Men uanset hvilke ledelsesmæssige udfordringer eller opgaver, du står overfor, så bunder succesen i din og dine medarbejderes motivation. Det er altafgørende, at en leder er motiveret for lederrollen og lederarbejdet - og at der ledes fra både hjerne og hjerte.

PS4 har taget pulsen på ledelse gennem et årti og har rustet ledere til ledergerningen. Netop motivation har været i fokus hos PS4 i 2011 – ’vores jubelår’ - og vil også komme til at præge vores jubilæumsdag. Det handler både om, hvordan du som leder motiverer dine medarbejdere, men også om, hvad der motiverer dig. Motivation skaber nemlig den tillid og begejstring, der er med til at skabe de gode menneskelige relationer, der er så vigtige for virksomhedens resultater, men også for den enkelte person. Til vores jubilæum vil vi blæse i saxofonen og samle vores netværk til en dag med glæde, inspiration og motivation.

PS4 ringer ind til jubilæum for sidste gang med disse vise ord:

"Ingen kan alt, alle kan noget, sammen kan vi endnu mere"

Rigtig god weekend.
Kirstine Grønhøj Jensen

mandag den 5. september 2011

”Det er vigtigt at kende medarbejderens minusser og plusser. Så kan man gøre den ansatte bedre til det, de i forvejen er gode til”

Praktisk ledelse af den sociale kapital.

Af Trine Wagner Nielsen


Relationerne mellem mennesker er en overset ressource. Samarbejde, tillid og retfærdighed på arbejdspladsen udgør tilsammen den sociale kapital. Den sociale kapital er udtryk for den relationsbaserede sammenhængskraft, der præger positive gruppedynamikker i eksempelvis organisationer, grupper og familier.
Social kapital er en produktiv kraft, der ligger latent i de sociale netværk. Styrkelsen af tillid, gensidighed, information og samarbejde er en investering, der sætter fokus på de ressourcer, der opstår gennem de sociale relationer på arbejdspladsen.

Restaurationsbranchens dårlige image er gjort af natarbejde, dårlige arbejdsstillinger, stressende arbejdsmiljøer, høj lyd-påvirkning og usunde vaner. Men midt i junglen findes en lille oase, hvor den sociale kapital har resulteret i ansættelsesforhold for flere bartendere, der går mere end 7 år tilbage i tiden. Spillestedet hedder Copenhagen JazzHouse, og i dag har jeg mødt personalechef Rasmus Rekyl til en snak om praktisk ledelse af den sociale kapital.



Hvilken type leder er du?
”Jeg prøver at være tålmodig og sætte et godt eksempel. Jeg forsøger at kommunikere med mine medarbejdere på en måde, så de er klar over, at jeg er den samme person både i og udenfor arbejdstid. Det er vigtigt, at medarbejderne føler, at jeg har min personlige integritet intakt, så responderer de bedre på de arbejdsopgaver, jeg uddelegerer. De ansatte skal vide, at jeg aldrig ville bede om noget, jeg ikke selv vil gøre eller er i stand til”.



Tror du din lederstil er præget af, at du selv tidligere har haft samme jobs som dine nuværende medarbejdere? ”Højst sandsynligt. Jeg beder barcheferne om at have samme indstilling som mig, og jeg ønsker, at de skal være et forgangsbillede for de ansatte, der arbejder og kommer i huset. Men man kan ikke forvente, at andre mennesker ser verden på samme måde som én selv. Bliver en ny ung ansat uden erfaring fra restaurationsbranchen, så kan man på ingen måde forvente, at han kan se de samme ting som mig. Han er selvsagt ikke trænet i at se, hvordan en proces kan optimere vores kerneprodukt, der er service.
Så må man fortælle hvad der skal gøres, og hvorfor det skal gøres. Altså forklare ved brug af rationalitet”.

”Personligt synes jeg, at respekt for individet er enormt vigtigt. Den tanke deler JazzHouses ansatte. Jeg prøver generelt at aflure, hvilken type kollega det er, jeg taler med for derigennem at kunne tilpasse min kommunikationsform. På den måde bliver jeg bevidst om hvilken type lederstil, der fungerer bedst for medarbejderen.
I denne branche er det vigtigt at kende medarbejderens plusser og minusser. Dem skal jeg tilpasse mig og gøre den ansatte bedre til dét, de i forvejen er gode til”.



Hvad gør du for at motivere dine medarbejdere?
”Jeg forsøger som sagt at være tålmodig og skabe et arbejdsmiljø, hvor det er dejligt at være, når man har fri. Nu er det en branche, hvor familiefølelsen spiller en utrolig stor rolle. Så jeg gør alt for at fremhæve og forkæle de menneskelige værdier. Det er vigtigt, når man ikke har mange midler at gøre godt med. Det er altafgørende, at de ansatte har det godt sammen med deres kolleger. Både når de møder ind på vagt eller kommer her for at feste.
Det kollegiale sammenhold er ekstremt vigtigt".

"Ros betyder selvfølgelig også en del- på lige fod med- en påmindelse om, at der bliver begået fejl. Ros og feedback skal både være generelt til personalet men også til individet.
Kritik kan sagtens serveres på en konstruktiv og velment måde, hvor budskabet bliver leveret, forstået og ikke drukner i en skideballe. I den sammenhæng er også vigtigt at man bemærker, når der bliver leveret en god og veludført indsats.
Det er nemmere at være en konsekvent leder med høje forventninger, hvis personalet ved, at man også roser deres kvaliteter”.



Hvad betyder tillid for din lederstil?”Tillid er essentiel. For mig er den implicit, tillid ligger i den måde jeg leder mine medarbejdere på. Jeg prøver at være direkte og ærlig overfor alle folk - derfor ved de ansatte, at de kan stole på mine ord.
Og så giver jeg selvfølgelig en hånd, når jeg kan se, der er brug for det. Også med at rengøre ismaskine, fylde opvasker og stable stole”.



Hvad karakteriserer medarbejdergruppen på JazzHouse?
”Det er en medarbejdergruppe, der er karakteriseret ved at have en eller anden form for kreativ tankegang eller et kærlighedsforhold til kreativiteten. Nogle af dem ved det ikke endnu, men man kan mærke, at de mennesker der arbejder her, er nysgerrige overfor musik, ofte har et servicegen og er åbne overfor stærke kollegiale sammenhold. Det er en del af de ansattes identitet at være tilknyttet JazzHouse”.

”Den store passion og fællesskabet blandt medarbejderne betyder også at de ansattes humør bliver påvirket af, hvilken stemning de møder, når de kommer på arbejde. Jeg har brugt meget energi på at forklare personalet at; er du ked af det pga. en kæreste eller andre personlige årsager, så ser jeg hellere, at du melder dig syg.
Er medarbejderne glade, når de er på arbejde, så kan gæsterne mærke det, og det skaber selvsagt mersalg. Er der oven i købet én der har ekstra god energi, spreder det sig lynhurtigt til kollegerne”.



Hvor meget tror du, løn betyder for dine medarbejdere?
”Lønnen betyder selvfølgelig meget, da de fleste af medarbejderne er studerende. Men de er her langt fra udelukkende pga. lønnen. Havde de ingen kærlighed til deres arbejdsopgaver, så havde jeg stået alene med hele maskineriet. De kan lide hinandens selskab, at være i kontakt med mennesker og forherligelsen af nørderiet. Branchen er præget af dårlige arbejdsstillinger, manglende fast vagtplan, arbejdstider mellem kl. 18-8 og hårdt fysisk arbejde. Vores lønniveau er på niveau med resten af branchens, men det er fællesskabet og familiefølelsen, der får dem på arbejde lørdag efter lørdag efter lørdag”.


De bevidste ledere, der øjner vigtigheden af normer, netværk og tillid blandt medarbejderne har mulighed for at opnå adgang til nogle af de gemte ressourcer, der udspringer af et stærkt fællesskab. Ved at respektere, styrke fællesskabet og give medarbejdergruppen mulighed for at forfølge både individuelle og kollektive mål, opnår få heldige ledere adgang til en produktiv kraft og vilje i medarbejderrelationerne, der rækker langt ud over den normale arbejdsindsats.

fredag den 2. september 2011

Du snyder dig selv!


Hov! Hvad var det, der stod i overskriften?

Det kan lyde lidt mærkeligt, at man snyder sig selv, hvis man ikke siger tingene som de er eller ikke får ”overstået” det, man har udskudt, men det er ikke desto mindre rigtigt.

Når man skal udføre noget, er det ofte sådan, at det er værre at tænke på at gøre det, end det rent faktisk er at gøre det i virkeligheden. Jeg arbejder en del med salg og sælgere i alle fagområder og organisationer, og faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at der er ting som vi ikke fortæller hinanden og vores samarbejdspartnere, fordi vi frygter deres reaktion.

Det er ikke sådan, at vi skal fortælle vores kunder alt, for det vil ikke være hensigtsmæssigt for vores egen organisation, men hvis f.eks. der er gået noget galt i leveringen, vores egen tidsplan er skredet på grund af noget udefra kommende, eller vi har undervurderet en opgave i anden henseende, som tager mere tid end vi havde forventet, så vil det være rigtig godt at gribe telefonen og fortælle, hvad der er gået galt, og hvornår du forventer at kunne levere varen i stedet for. Det kan være et oplæg eller andet skriftligt, hvor der er én, der venter på at du får det lavet og leveret, f.eks. en projektplan?!

Når vi så har fået tingene sagt, er det ofte sådan, at reaktionen ikke var, som vi havde forventet. Det, vi skal huske på, er, at vi går ofte og tænker på handlingen mange gange, inden vi udfører den eller siger det til vores kollegaer og kunder. Det betyder samtidigt, at vi forudser nogle senarier der slet ikke kommer eller opstår.

På baggrund af ovennævnte manglende information, er der ligefrem opstået nogle tabu-”titler” afhængig af, hvilken faggruppe man beskæftiger sig med. Ordet ”sælger” er mindre populært i nogle faggrupper end andre. Der, hvor "sælgeren” har et dårligt ry, er typisk der, hvor de har et ry for at prakke kunden noget på, som de ikke har brug for og derefter ikke følger op eller hold kontakten; ”Ude af øje, ude af sind”.

Det dårlige ry kan skyldes noget historisk, som måske slet ikke har noget på sig mere, men stadig hænger ved. Hvorimod hvis man kalder sig ”konsulent”, tynger det bedre i den pågældende faggruppes underbevidsthed og personens jobbeskrivelse, selvom ordet ”sælger” ofte vil være det rigtige ord at benytte.

Hvordan kan man vende ordret ”sælger” til noget positivt, hvis det har fået et dårligt ry i ens egen branche?

Sig til dig selv: ”JA!- jeg er sælger med stort S, og jeg vil gerne hjælpe mine kunder/samarbejdspartnere med at gøre hans forretning bedre, så vi SAMMEN kan få nogle gode resultater. Og sig det herefter til kunden ved at vise ham/hende, at du vil dem noget godt – til gavn for virksomhedens resultat og indtjening.

Fredagens vise ord er et kinesisk ordsprog:

”Fortæl mig… jeg glemmer. Vis mig… jeg husker. Inddrag mig… jeg forstår.”
God dag og snyd ikke dig selv :-)

Skrevet af Partner PS4 A/S; Peder Juul