torsdag den 17. november 2011

Social smørelse: sladder

Man oplever nok sjældent en leder, der opfordrer sine ansatte til at sladre om hinanden. Men måske burde de? Sladder kan nemlig være givende for arbejdspladsen.

Af Sophia Andersen

”Nu skal du bare høre…!” ”Nej, er det virkelig sandt?!”

Spørgsmålet om sandt eller falsk er mindre relevant, når det kommer til sladder. Sladder er ikke formidling af fakta – det er en fortolkning af en oplevelse eller noget, du har hørt. Først og fremmest er sladder en del af vores sociale liv.

Sladder er som udgangspunkt hverken positiv eller negativ – derimod har den både gode og dårlige sider. Det fortæller antropolog Perle Møhl, som har forsket i sladder, til ugebrevet A4 . Denne skelnen beskrives også af leksikon.org; ”Sladder anvendes oftest som nedsættende omtale af andre - en omtale der har til hensigt at skade”. Oftest. Men som der også står skrevet, anvendes begrebet også i forbindelse med ”samtale om løst og fast”. Og det er netop samtalen om løst og fast, der kan være positiv.

Ledere bør faktisk bruge sladder som et strategisk værktøj. Det mener lektor i HRM ved Syddansk Universitet, Jeanette Lemmergaard, som fortæller om sladder til Videnskab.dk. I stedet for at fastholde et unuanceret billede af sladder som udelukkende dårligt, bør ledere også tænke på sladderens gavnlige egenskaber. Den vigtige information i organisationen kommer ikke nødvendigvis via formelle møder og kommunikationskanaler. Ifølge Lemmergaards observationer får mellemledere nemlig nyttig viden om sine medarbejderes trivsel gennem samtalen om løst og fast ved eksempelvis kaffebordet eller i kopirummet. Således oplever mange mellemledere, at sladder kan bidrage til noget positivt. For en stor del af sladderen er nemlig arbejdsrelateret. Og det giver lederen mulighed for at bruge sladderen konstruktivt; at få brugbar viden om sine medarbejdere.

Hvad sladrer medarbejderne så helst om? På en top tre liste indtager sladderen om lederne førstepladsen. Det er altså det emne, de ansatte har mest at sige om. Den konstruktive leder, som hører noget om sig selv, kunne anvende oplysningerne som afsæt til selvrefleksion. Dernæst er kollegerne det emne, som medarbejderne beskæftiger sig mest med. Her er der primært tale om arbejdsrelateret sladder, fx om mødetider og kompetencer. På sidstepladsen placerer snakken om kollegers påklædning og familie sig.


Naturlig del af det sociale liv

Udover at der kan være fordele ved sladder for lederne, kan sladder også være til gavn for medarbejderne. Forstået på den måde, at sladder er med til at socialisere kolleger. For sladder er med til at opstille de sociale rammer, som vi agerer ud fra. På den måde bidrager sladderen til at etablere og opretholde usynlige sociale spilleregler, som vi ubevidst tilpasser os. Således er sladder med til at give ro og tryghed, idet vi får kendskab til, hvad man må, og hvad man ikke må i en specifik social ramme. Det er især nyttigt, hvis man er ny på arbejdspladsen.

Samtidigt kan sladderen bidrage til sammenhold på arbejdspladsen. For når man sladrer, opbygges der fortrolighed og tillid. Derfor plejes vores selvværd, når vi sladrer. Sladderen har sit afsæt i det nære og styrker derfor fællesskabet. At andre taler om os, giver os en følelse af at blive bekræftet – at vi eksisterer. Som psykolog Mette Holm skriver, er sladder med til at skabe vores identitet. Vi får respons på os selv som mennesker gennem andre – for vi kan jo ikke betragte os selv udefra. Når to mennesker sladrer, skabes der en tæt relation. Fortrolighed udveksles. Dermed opnår vi en oplevelse af samhørighed med et andet menneske, og dette styrker identitetsfølelsen. Endeligt er sladder opmærksomhedsskabende: når vi får opmærksomhed, bliver følelsen af at høre til i en sammenhæng styrket. Det giver os en oplevelse af tryghed.

Sladder kan også fungere som en sikkerhedsventil, som hindrer, at der kommer overtryk i organisationen. Medarbejderne får luft, når de sladrer. Så hvis de indre frustrationer får lov til at komme ud, undgår man at eksplodere.

Når vi sladrer, udveksler vi ikke mindst vigtig viden og informationer. Ifølge Møhl er 90 % af kommunikationen på en arbejdsplads uformel – i form af sladder. Derfor vil man gå glip af en hel del viden og indflydelse, hvis man vælger ikke at deltage i det snaksaglige selskab. Desuden kan sladrehanke faktisk betragtes som vidensdelere; for på deres vej rundt i organisationen overfører de viden mellem afdelinger, som måske ellers ikke har nogen direkte kommunikation med hinanden.

Sladder på arbejdspladsen er således ikke nødvendigvis et tegn på et dårligt arbejdsklima. Ifølge Møhl er sladder en del af livet – ja, så naturligt som at trække vejret. Uden sladderen ville vi gå rundt i sociale tomrum, uden forbindelse med andre mennesker. Den gode sladder er faktisk med til at binde arbejdspladsen sammen. Sladder er arbejdspladsens smørelse.


Sladr løs – til en vis grad

Sladderen har sine fordele, men den har bestemt også sine begrænsninger. Selvom den kan være gavnlig for både ledere og medarbejdere til at komme i besiddelse af ny viden om arbejdspladsen, må sladderen ikke gå ind og erstatte organisationens officielle informationskanaler. Ledelsen skal løbende orientere medarbejderne med reelle oplysninger om nye arbejdsforhold, så sladder om eksempelvis nedskæringer eller andre forandringer undgås. Sladder om sådanne forhold kan nemlig øge angsten blandt de ansatte.

Som Møhl fortæller, skal man passe på den ondsindede sladder, som har til hensigt at ødelægge eller genere andre. Ofte handler sladder ikke om, hvorvidt noget er rigtigt eller forkert – det handler snarere om at opnå magt og indflydelse. Hvis man fx synes, at ens kollega er en klaphat, kan man have en interesse i at sladre negativt om ham eller hende, fordi man synes, de øvrige kolleger burde synes ligeså. At finde balancen mellem videregivelse af information og opnåelse af noget kan være en udfordring, men den er værd at være opmærksom på. Og det er vigtigt, at ansatte og ledere har en klar definition af, hvad der ikke accepteres som sladder. Så sludderen om løst og fast ikke slår over i mobning og nedgørelse.

Et godt råd til ledere er ifølge Lemmergaard at indstille sig på, at sladderen er kommet for at blive. Den er en integreret del af det sociale liv på arbejdspladsen, og netop derfor kan det være en god idé at deltage i den.



Billede: Ambro / FreeDigitalPhotos.net



Ingen kommentarer:

Send en kommentar