fredag den 16. december 2011

”Vi har handicappet vores akademikere”

– interview med Ulrik Bülow, adm. direktør, Otto Mønsted

Hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence, bør vi ifølge Bülow indføre retorik som basisuddannelse på studierne. I sin mangeårige ledelseskarriere har Bülow været – som han selv beskriver det – retorisk ubevidst kompetent.
I dag læser han retorik på det Åbne Universitet og indser nu, at han i mange år måske kun har haft halvdelen af paletten med retoriske redskaber til rådighed.

Her sætter e-LEDEREN fokus på hans erfaringer med medarbejderretorik.

Af Sophia Andersen



Hvad vil du sige, du anvender retorikkens virkemidler til?

”Alle de gange, hvor det har haft retorisk betydning, og hvor nye udfordringer fordrer, man gør sig ekstra umage, som fx i forbindelse med en eller anden større forandringsproces. Hvor man ville have medarbejderne til at ændre adfærd, eller have dem til at acceptere, at jeg ændrede adfærd. Altså få dem til at acceptere og medvirke til en forandring”.

”Jeg har bl.a. været med til at kommunikere nedskæringer. Vi var 1800 medarbejdere, og vi skulle afskedige 400. Der skal man tale både til dem, der står for at blive afskediget, men også til dem, der bliver i virksomheden – de efterladte, som vi plejer at kalde dem. Der er lige så meget sorg for de efterladte, idet de skal køre videre og nu skal undvære en kollega. Og skyldfølelse over, at ”jeg blev, og du måtte gå”. Og hvad meningen er med det – sker nedskæringerne bare, fordi chefen skal have en større bonus?”

”Det bliver også mere og mere naturligt for dig som leder at filosofere dybere over, hvem du taler til og hvorfor. Men nu når jeg læser retorik, så finder jeg ud af, at jeg kun havde halvdelen af værktøjerne til rådighed. Den anden halvdel havde jeg desværre ikke – det ville ellers havde gjort det nemmere, hvis jeg havde haft de ting med”.

”Når man er ude på de internationale markeder, og man møder amerikanere, englændere og franskmænd for den sags skyld også, så mærker man tydeligt, at de er retorisk uddannede. De er simpelthen bedre. Lige siden retorikkens institutionalisering – lige siden år 0 – har det været sådan, at al akademisk uddannelse havde en retorisk uddannelse som basis. Den basis aflyste vi i Danmark. Men man fortsatte med den i USA og England, så der har de stadig en basisuddannelse. Men ikke hos os. Derfor har vi handikappet vores akademikere”.



Burde der være en retorisk basisuddannelse i Danmark også?

”Ja, hvis vi skal styrke vores konkurrenceevne internationalt. En dansker, som er topleder i USA, er nødt til enten at være en naturbegavelse i retorik eller at tage en ekstra uddannelse”.

”For mig er de retoriske kompetencer kommet naturligt. Så man kan sige, at dét, jeg har lavet af retoriske opgaver, har været autentisk. Så hvis jeg lige pludselig havde haft masser af eksempelvis stilbilleder, så kan det godt være, folk havde tænkt ”føj på pokker – sikke noget indstuderet fis”.



Kan retorik ikke være autentisk, når det er gennemarbejdet tekst?

”Det er dig, der ikke må miste din autenticitet. Retorikken er jo et værktøj. Det er en balance. I dag skal man være meget bevidst om sin autenticitet og troværdighed. Jeg havde engang en coach, der sagde, at der findes sorte og hvide tangenter på ethvert klaver – ligesom vi alle sammen rummer hvide og sorte sider. Og det lyder dårligt, hvis du kun har hvide tangenter at spille på. Du skal også kunne spille på de sorte, men det kræver en højere moral at spille på dem”.

”Hvis man bruger retorik som en forstærker af det, du vil sige, så synes jeg ikke, det ødelægger autenticiteten. Hvis det stadig er den mening, du har, og du ikke manipulerer med folk; at du får dem til at mene noget mod deres vilje, fordi du har forvildet eller vildført dem. Men derimod kan du bruge retorik til at forstærke dit budskab; bruge det til at gøre præmisserne endnu mere skarpe. Hvis du går for vidt, så bliver det enten manipulation, eller også bliver det propaganda. Begge dele bliver afsløret. Jeg tror egentlig ikke, du bliver straffet for, at have forberedt din tale godt. Hvis målet er godt nok, så helliger det også, at man gør kommunikationen nemmere. Det hænger meget sammen med dine værdier”.



Så man skal også tænke i moralske baner, når man arbejder med retorik?

Ingen tvivl om det. Det er jo også det, der ligger i ethos; du kan godt havde nogle dårlige værdier og holde dem skjult et stykke tid, men på et eller andet tidspunkt kommer det op til overfladen”.



Kan du give et eksempel på, hvordan du anvender retorik i dit arbejde?

”Jeg kan give et eksempel fra Sonofon, hvor vi skulle gennemføre nedskæringer. Vi havde fået ny ejer. Firmaet var blevet solgt. De nye ejere præsenterede deres forventninger til os, og på det tidspunkt gik det godt i firmaet, men de ville gerne have, det skulle gå dobbelt så godt. Og helst dobbelt så hurtigt. Vi havde en idé om, hvad vi gerne ville gøre, men det bad de os om at speede op. Så vi blev nødt til at tænke det hele om. Jeg samlede derfor min ledelsesgruppe, og så sagde vi: ”Hvis vi kunne designe det firma her, uden overhovedet at tage hensyn til fortiden – hvem har vi så brug for?” Og så plukkede vi virksomheden sammen igen, og på den måde var der ingen tabere, for der var ingen, der blev valgt fra, fordi de var dumme, grimme, kom fra det forkerte land eller landsdel; det handlede simpelthen bare om: ”Hvem er vigtige for den fremtidige virksomhed?”

”Nedskæringerne ville gøre, at vi kunne forbedre vores performance lynhurtigt – i stedet for at gøre det langsomt, så gøre det med et brag. Vi lavede samtidigt et outplacement program til de overflødige, som gjorde, at alle havde arbejde tre måneder senere. Der var ingen, der blev arbejdsløse. Og det fortalte vi dem up-front; vi ville ikke have tabere pga. det her, for der var ikke nogen, der var dårlige”.

”Da vi så skulle kommunikere denne plan til medarbejderne, så havde jeg alle mine – du kan kalde dem kaptajner – med på mit hold. De havde selv været med til at lave det. Og så lavede vi en kaskade ud over firmaet, hvor hver leder kunne gå frem og sige: ”Nu skal I høre; det her er problemet, og det her er løsningen” – og så en plan for, hvordan det ville foregå. Jeg ville fortælle dem, hvordan det gik fremad undervejs, og at de ville få mulighed for at hjælpe os med at korrigere. Så kørte det hele i gang – og tre måneder senere var det udført”.

”Det lyder måske lidt som noget almindelig banal intern kommunikation – og det var heller ikke tænkt retorisk, for jeg havde ikke den uddannelse endnu – men jeg vil vove at påstå, at det var en retorisk opgave. For jeg skulle italesætte en helt ny situation og prøve at få alle med på, hvad problemet i firmaet var og få medarbejdernes accept af problemet”.



Hvad kunne være et godt råd til andre ledere – i forhold til at tænke retorisk?

”Det, som har virket allerstærkest, er hvis du har haft en højere mission frem for et mål. At du ikke bare vil tjene 585 mio. kroner mere til næste år, men at du kan sætte det på en mission, der handler om noget andet. Der handler om den forskel, vi vil gøre, og hvis vi gør den forskel, så tjener vi 585 mio. til næste år. At man fik et højere formål end bare at tjene penge. Penge stimulerer i virkeligheden ikke ret meget”.

”Vores højere formål i Sonofon var eksempelvis – når vi blev rigtigt højtravende – at ’vi nulstiller arv og miljø’. Tanken bag var, at hvis man tager vores telefon og kombinerer den til en computer, så kan en eller anden tosse fra Snave komme direkte ind i de store databaser i Californien. Han kan derfor vide nøjagtig ligeså meget, som én der er født i Hellerup. De to har lige gode betingelser for at få fat i information. Så hvis der fødes en klog mand i Snave, så kan han komme helt til tops, hvis han vil. Det kunne vi muliggøre. Han behøver ikke engang at flytte sig”.

”Humor kan være et meget stærkt våben i forhold til at udforme en højere mission – i hvert fald i Danmark. Lidt humoristisk distance og et godt formål, som ikke skal være helt ved siden af; det skal være noget, man inderst inde mener. Men det gør ikke noget, at historien har fået lidt lak".




fredag den 9. december 2011

Åh nej, nu er det jul - igen……

Efter flere dages undervisning på kurser om personligt lederskab – og med hovedet fuld af begreber, som ”personligt værdisæt” og ”bevidstgørelse om grundlæggende antagelser” - er det blevet tid til at skrive en fredagsinspiration fra alle os til alle jer.
Min foretrukne bilradiokanal, Radio Soft, har udelukkende spillet julemusik siden 1. december, så jeg bliver jaget rundt på de andre kanaler for at få lidt almindelig hverdagsradio på turen hjem i bilen. Det lader sig ikke gøre – der er jul på hele linjen. Og det er vel ikke så mærkeligt, for der er kun 3 uger til den store aften. Så hvorfor føles det egentlig så massivt, dette ”juleræs”?

Skal jeg tage min egen medicin, så ligger mit forhold til julen inden for mit eget indflydelsesområde, mit eget råderum. Jeg beslutter selv, om jeg vil hænge julepynt op og lave pakkekalendere til mine børn, og jeg beslutter også selv, om jeg vil elske eller hade julen. I bund og grund er der faktisk ikke ret meget jul i mit synsfelt lige nu. For det voldsomme fokus i hele min omverden får mig til at starte op senere og senere, når det kommer til mit private råderum. Måske fordi julen inderst inde er meget vigtig for mig, og rører ved nogle centrale personlige værdier, som jeg ikke vil have ”forurenet” med en næsten-kvalme over juleræs i medier og på gader og stræder. Jeg har ikke lyst til at synge med på klagesangen over ræset, for julen handler om barmhjertighed, næstekærlighed og vaskeægte nærvær – overfor dem, der står mig nær og overfor menneskeheden som begreb.

Gregory Bateson beskriver i sin bog "The Logical Categories of Learning and Communication" menneskets seks logiske niveauer:

·Vision – den helhed, der er større end dig, og som du er en del af.
·Identitet – din opfattelse af, hvem du er
·Værdier og overbevisninger – det, som er vigtigt for dig
·Evner og færdigheder – dine kompetencer og kvalifikationer
·Adfærd – dine handle-, tanke- og adfærdsmønstre
·Omgivelser - dine fysiske rammer

Han mente, at vi mennesker handler og tænker ud fra disse forskellige ubevidste niveauer, og at vi ved at blive bevidste om og opmærksomme på niveauerne kan bruge dem til at ændre vores oplevelse af vores problemstillinger, fordi vi så også bliver i stand til at adskille niveauerne fra hinanden. Og gør jeg det, når det handler om julen, ved jeg godt, hvorfor jeg aldrig bliver jule-hader.

Julen befinder sig for mig på det højeste niveau, visionen – det, som er større end mig selv. Her får den selskab af min rolle som verdensborger, som slægtsled, som en del af en generation og en tidsånd, som medansvarlig for næstekærligheden og tilgivelsen, som ansvarlig for mit bidrag til næste generation….

Jeg elsker julen for alt det, den i bund og grund repræsenterer. Og lader jeg den følelse sive ned gennem de logiske niveauer, så lander den blødt og behageligt på det nederste niveau – omgivelserne og de fysiske rammer med lyskæder, julemusik i radioen og julereklamer overalt. Den pakker det hele ind i smukt julepapir, binder en stor, rød sløjfe omkring og lægger det forsigtigt ind under juletræet, der med sin stjerne i toppen husker mig på, hvad det hele handler om, når jeg om tre uger synger julens sange og salmer om håb i mørket, kærlighed og barmhjertighed.


Fredagens vise ord kommer fra Winston Churchill:

”Alle de største ting i livet er simple, og kan udtrykkes med et enkelt ord: frihed, retfærdighed, ære, respekt, barmhjertighed, håb”

Og i anledning af julen får du i dag også en lille mandelgave – et citat, der allerede nu kan starte din forberedelse af dit nytårsforsæt:

”Jeg vil ikke komme til livets afslutning, og finde ud af at jeg kun har levet det i sin fulde længde. Jeg vil også have levet det i sin fulde bredde” (Diane Ackerman).


Network4People ønsker dig en dejlig weekend.
Anne Birgitte Lindholm, Partner



Billede: Suat Eman / FreeDigitalPhotos.net


fredag den 2. december 2011

Kend dig selv

Af Nynne Barchager

"Kend dig selv" skrev nogen på væggen i Apollontemplet i Delphi engang for længe siden. Dengang betød det ikke nødvendigvis helt det samme, som det gør i dag. Det var en del af den mindre kendte devise om at drage omsorg for sig selv, hvilket handlede om, at individet skulle etablere "et selvets fuldstændige herredømme over sig selv", hvilket igen betød, at man havde magt over - dvs. var i stand til at kontrollere - sine lyster. Hvis man ikke havde magt over sig selv, kunne man ikke have magt i husholdningen. Kunne man ikke have magt i husholdningen, kunne man heller ikke have magt i bystaten. Der var altså ikke noget med et almengyldigt "6 stykker frugt om dagen" eller "14/21 genstande om ugen", men derimod et "kend dig selv", en form for påbud om mådeholdenhed, en pligt til at vide hvornår noget er sundt for én, som er relativt i forhold til, hvem man er.

Når vi hører udtrykket i dag, betyder det som regel noget andet end ovenstående. Tit refererer det til, at vi skal kende vores egne styrker og svagheder, som det er tilfældet i denne lille passage, jeg fandt på nettet:

"At kende sig selv er en væsentlig forudsætning for at kunne ændre sig selv" (Aldous Huxley) Det kræver megen energi og opmærksomhed at gøre det indre arbejde. På samme tid giver det mere energi at kende sig selv. Belønningen er stor, når vi tør konfrontere os selv og vore mindre charmerende (udviklede) sider. Vi er alle unikke med et uudtømmeligt potentiale.

De fleste er efterhånden bekendte med ideen. Det handler om personlig udvikling, om at erkende vores styrker og især vores svagheder (eller vores udviklingsområder som det hedder,hvis man er politisk korrekt), så vi kan udfri vores gemte potentialer og blive den bedre udgave af os selv. I forlængelse af dette bliver det vores opgave at identificere vores styrker og svagheder.

Ofte fremstilles styrker og svagheder som noget absolut, og som om at de er noget objektivt fastlagt. Vi kan lave en lille plus/minus liste over os selv og derefter gå i gang med at udvikle os. Spørgsmålet er imidlertid, om styrker og svagheder er så entydig en størrelse, når det kommer til stykket. Er en styrke f.eks. altid en styrke? Skal det, der står på minussiden, altid stå på minussiden og omvendt? Kan det, man definerer som en svaghed i én situation, ikke defineres som en styrke i en anden situation? Så snart man stiller spørgsmålstegn ved det absolutte ved styrker og svagheder, bliver det hele lidt mere kompliceret, og det bliver ikke lettere af, at vi ofte kan beskrive bestemte træk ved os selv med enten positive eller negative ord. Er man f.eks. optimistisk eller naiv? Realistisk eller pessimistisk? Omsorgsfuld eller omklamrende? Assertiv eller aggressiv? Selvstændig eller egenrådig? Tja, det kommer sådan set an på, hvor man er, hvad man er i gang med, og hvilket perspektiv man ser det fra.

Men hvis ens styrker og svagheder er relative, hvordan skal man så overhovedet definere dem? Og ikke mindst hvem skal definere dem? Det skal man selvfølgelig selv, men man kan vel næppe afgøre det uafhængigt af andre menneskers mening.

Uanset hvordan man vælger at definere det, er det vigtigt at være sig bevidst om spørgsmålets flertydighed, fordi det har betydning for, hvordan man ser sig selv, og hvordan man tilrettelægger sin udviklingskurs.

Desværre/heldigvis er der ingen metode, hvormed vi endegyldigt kan afgøre, hvad der er vores styrker og svagheder. Ikke desto mindre kan det være givtigt at stille sig selv følgende spørgsmål:

- Hvem er det styrker og svagheder for?

- Hvem er det, der anser ’noget’ ved mig som en styrke eller en svaghed? (Mig selv? Min familie? Min virksomhed? Jehovas vidner?)

- I forhold til hvad er det en styrke eller en svaghed?

- I hvilken situation er det en styrke eller en svaghed?

- Hvilke værdi/norm-systemer eller logikker defineres mine styrker og svagheder indenfor og ud fra? Og hvordan passer det med mine egne værdi/norm-systemer?


 
Fredagens vise ord:
People will tell you where they’ve gone
They’ll tell you where to go
But till you get there yourself you never really know
Where some have found their paradise
Other’s just come to harm

(Joni Mitchell)