fredag den 2. december 2011

Kend dig selv

Af Nynne Barchager

"Kend dig selv" skrev nogen på væggen i Apollontemplet i Delphi engang for længe siden. Dengang betød det ikke nødvendigvis helt det samme, som det gør i dag. Det var en del af den mindre kendte devise om at drage omsorg for sig selv, hvilket handlede om, at individet skulle etablere "et selvets fuldstændige herredømme over sig selv", hvilket igen betød, at man havde magt over - dvs. var i stand til at kontrollere - sine lyster. Hvis man ikke havde magt over sig selv, kunne man ikke have magt i husholdningen. Kunne man ikke have magt i husholdningen, kunne man heller ikke have magt i bystaten. Der var altså ikke noget med et almengyldigt "6 stykker frugt om dagen" eller "14/21 genstande om ugen", men derimod et "kend dig selv", en form for påbud om mådeholdenhed, en pligt til at vide hvornår noget er sundt for én, som er relativt i forhold til, hvem man er.

Når vi hører udtrykket i dag, betyder det som regel noget andet end ovenstående. Tit refererer det til, at vi skal kende vores egne styrker og svagheder, som det er tilfældet i denne lille passage, jeg fandt på nettet:

"At kende sig selv er en væsentlig forudsætning for at kunne ændre sig selv" (Aldous Huxley) Det kræver megen energi og opmærksomhed at gøre det indre arbejde. På samme tid giver det mere energi at kende sig selv. Belønningen er stor, når vi tør konfrontere os selv og vore mindre charmerende (udviklede) sider. Vi er alle unikke med et uudtømmeligt potentiale.

De fleste er efterhånden bekendte med ideen. Det handler om personlig udvikling, om at erkende vores styrker og især vores svagheder (eller vores udviklingsområder som det hedder,hvis man er politisk korrekt), så vi kan udfri vores gemte potentialer og blive den bedre udgave af os selv. I forlængelse af dette bliver det vores opgave at identificere vores styrker og svagheder.

Ofte fremstilles styrker og svagheder som noget absolut, og som om at de er noget objektivt fastlagt. Vi kan lave en lille plus/minus liste over os selv og derefter gå i gang med at udvikle os. Spørgsmålet er imidlertid, om styrker og svagheder er så entydig en størrelse, når det kommer til stykket. Er en styrke f.eks. altid en styrke? Skal det, der står på minussiden, altid stå på minussiden og omvendt? Kan det, man definerer som en svaghed i én situation, ikke defineres som en styrke i en anden situation? Så snart man stiller spørgsmålstegn ved det absolutte ved styrker og svagheder, bliver det hele lidt mere kompliceret, og det bliver ikke lettere af, at vi ofte kan beskrive bestemte træk ved os selv med enten positive eller negative ord. Er man f.eks. optimistisk eller naiv? Realistisk eller pessimistisk? Omsorgsfuld eller omklamrende? Assertiv eller aggressiv? Selvstændig eller egenrådig? Tja, det kommer sådan set an på, hvor man er, hvad man er i gang med, og hvilket perspektiv man ser det fra.

Men hvis ens styrker og svagheder er relative, hvordan skal man så overhovedet definere dem? Og ikke mindst hvem skal definere dem? Det skal man selvfølgelig selv, men man kan vel næppe afgøre det uafhængigt af andre menneskers mening.

Uanset hvordan man vælger at definere det, er det vigtigt at være sig bevidst om spørgsmålets flertydighed, fordi det har betydning for, hvordan man ser sig selv, og hvordan man tilrettelægger sin udviklingskurs.

Desværre/heldigvis er der ingen metode, hvormed vi endegyldigt kan afgøre, hvad der er vores styrker og svagheder. Ikke desto mindre kan det være givtigt at stille sig selv følgende spørgsmål:

- Hvem er det styrker og svagheder for?

- Hvem er det, der anser ’noget’ ved mig som en styrke eller en svaghed? (Mig selv? Min familie? Min virksomhed? Jehovas vidner?)

- I forhold til hvad er det en styrke eller en svaghed?

- I hvilken situation er det en styrke eller en svaghed?

- Hvilke værdi/norm-systemer eller logikker defineres mine styrker og svagheder indenfor og ud fra? Og hvordan passer det med mine egne værdi/norm-systemer?


 
Fredagens vise ord:
People will tell you where they’ve gone
They’ll tell you where to go
But till you get there yourself you never really know
Where some have found their paradise
Other’s just come to harm

(Joni Mitchell)





Ingen kommentarer:

Send en kommentar