Hvad har du med i din erfaringsrygsæk?

Jeg kender en historie, der handler om, hvor meget man egentlig kan udrette, hvis man tør tro på sig selv, og er bevidst om, hvad man har med i erfaringsrygsækken.

Historien handler om en elefantmoder og hendes elefantunge, der levede i junglen i Indien. I en nærliggende landsby holdt en gruppe jægere til. De havde fået til opgave at indfange en elefantunge, der kunne være en indtægtskilde igennem fremvisninger på markeder.

Gruppen af jægere begav sig ud i junglen, og fik efter nogen tids søgen øje på elefantmoderen og hendes elefantunge. Da jægerne nærmede sig elefanterne, reagerede elefantmoderen instinktivt ved brølende at løbe imod jægerne. Jægerne splittede sig op i to hold – det ene hold fangede elefantmoderens opmærksomhed, og fik hende til at løbe i modsat retning af elefantungen. Den anden gruppe fik omringet elefantungen, lagt et reb om den, og trukket den op i en vogn.

Sådan gik det til, at elefantungen kom ud af junglen, og blev solgt til en handelsmand. Elefantungens nye tilværelse bestod nu i at stå bundet med en lænke om benet midt på en markedsplads, og blive vist frem til de handlende. De første mange uger kæmpede elefantungen om at komme fri fra lænken om benet, men jo mere elefantungen rykkede med benet, jo mere gnavede lænken sig ind i benet, og gjorde ondt. Til sidst holdt elefantungen op med at kæmpe.

Elefantungen voksede op, men den forsøgte ikke længere at kæmpe sig fri. Den havde lært af smertefuld erfaring, at det gjorde ondt at trække i lænken. Elefanten havde ikke tænkt over, at dét, der var umuligt at gøre som elefantunge, var muligt, og måske nærmest nemt at gøre som fuldvoksen, stærk elefant.

Elefanten fik ikke kæmpet sig fri, for den var ikke klar over, at de begrænsninger den havde som ung, ikke længere var begrænsninger for den som voksen. Den var ikke klar over, at den med årene havde fået en helt anden styrke, der kunne gøre det umulige muligt.


Overføres historien til os mennesker, kan vi jo reflektere lidt over, hvad vi hver især begrænser os selv med af dårlige erfaringer fra tidligere. Om det er en dårlig svømmeoplevelse som barn, der gør, at vi ikke nærmer os svømmehaller som voksne, eller en dårlig tidlig arbejdserfaring, der gør, at vi ikke længere tør kaste os ud i tilsvarende udfordringer, selv om vi har fået mere arbejdserfaring.
Vi skal passe på med at begrænse os. Vi skal tro på, at vi med årene, og med de mange nye oplevelser og erfaringer i rygsækken, kan udrette rigtig meget mere, end vi oprindeligt havde forestillet os, og troet muligt.


Så denne fredags motto må jo være:
”Tro på dig selv! Du vil blive overrasket over, hvad du kan opnå!”

Med ønske om en rigtig dejlig weekend.

Marianne Thestrup Lund

Partner PS4 A/S

Billede: Phiseksit/FreeDigitalPhotos.net