fredag den 30. november 2012

Fredagsinspiration: Om ledelse, lederdyder, Moses og filosofi...

Der var engang... Sådan begynder de fleste gode historier eller eventyr, og når vi kaster blikket tilbage på ”ledelse”, kan vi gå rigtigt mange år tilbage. For hvad er ledelse i grunden andet end ”a process of influence”, en formulering, som vi kan finde mange år tilbage, og som stadig anvendes. Det fortælles, at da Moses ledte jødernes udvandring fra Ægypten til Israel, tog første halvdel af rejsen ca. 35 år, men efter Moses havde konsulteret sin svigerfar, Jethro – måske verdens første ledelseskonsulent – reorganiserede han israelitterne. Bibelen fortæller, at Moses fandt et organisationsdiagram, der inspirerede ham til at udvælge dygtige mænd ”af hele Israel”, og han gjorde dem til ”øverster” over folket, hvor de fik ansvaret for hver deres gruppe, hvilket betød, at anden halvdel af rejsen varede ca. 5 år. Gennem tiderne har man hos såkaldte ”primitive” folkeslag set lign. opdelinger i stammer, hvor der igen var et hierarki af særligt udvalgte, der havde ansvaret for f.eks. jordbrug, jagt eller forsvar af bopladsen. Stort set som vi kender det i dag.

De gamle filosoffer har sat deres spor
Professor i ledelsesfilosofi ved Handelshøjskolen i København, Ole Fogh Kirkeby, har på Børsens Forlag barslet med sit syn på ”Det nye lederskab”*. Med Platon, Cicero, Aristoteles m.fl. bringes læseren tilbage til de gamle filosoffer, der på deres tid forholdt sig til mennesket – sig selv – og de andre. Hvor Platon fremstiller mennesket som altid værende i krig med sig selv, hvilket kun kan resultere i, at man enten overvinder sig selv eller taber til sig selv. Dette er, som Ole Fogh Kirkeby skriver, lederens problematik per excellence, for han/hun er i krig med sig selv, fordi han/hun først og fremmest er et menneske, og derefter lederen som har påtaget sig den profession at forvalte magt. Og at forvalte magt kræver karakter, og Cicero citeres for:

Men frem for alt må vi afgøre, hvem og hvilken slags menneske vi ønsker at være, og hvilket kald i livet vi vil følge, og det er det vanskeligste problem i verden”.

Kan vi løse det problem ved at træffe nogle valg, baseret på nogle personlige værdier og holdninger, så har vi valgt at vælge os selv og dermed muligheden for at kunne skabe vores personlige lederskab og vores forhold til magt. Men hvad skal det så kendetegnes ved? I bogen beskriver Ole Fogh Kirkeby ”De tolv lederdyder”. En dyd er her defineret som en indstilling, der forpligter, fordi et menneske har investeret hele sin eksistens i den. Ordet ”dyd” er gammelt dansk og bl.a. forbundet med begrebet ”at være dygtig”. Men vejen til dyderne er ikke uden personlige udfordringer, for de går gennem Immanuel Kants tre maksimer, som han formulerede i 1790:

  • At kunne tænke kritisk ud fra sin egen autonomi 
  • At kunne indføle sig i ethvert menneske 
  • At være i overensstemmelse med sig selv 


 Alle de tolv dyder kommer jeg ikke ind på her, de er grundigt beskrevet i bogen*, men den første af disse dyder ”at være fællesskabets tjener” har direkte forbindelse til de nyeste ledelsesteorier, hvis oprindelse er fra impirisk forskning i 1990’erne.

 ”Vi må huske, hvem vi er, og hvad vores bestemmelse er, og må bestræbe os på at rette vores handlinger, idet vi udfører det, der er vores pligt, for at imødekomme de muligheder, som vore sociale relationer byder”. - Epiktet, romersk filosof

I 2001 publicerede forskeren og forfatteren Jim Collins resultaterne af årelange studier af forskellen på gode og fantastiske virksomheder under titlen ”Good to Great”**, hvor begrebet Niveau 5 ledelse optrådte, som en beskrivelse af den ledelsesstil der bragte virksomheden fra god til fantastisk.
Niveau 5-ledere repræsenterer en paradoksal blanding af personlig ydmyghed og professionel viljestyrke. De er indlysende ambitiøse, men deres ambitioner gælder først og fremmest virksomheden, ikke dem selv, og så udviser de en påfaldende beskedenhed, er ”selvudslettende” og underspillende. Men niveau 5-lederskab kan ikke sammenlignes med ”tjenende lederskab”, som bl.a. R. K. Greenleaf har været inde på, for niveau 5 ledere er fanatikere, smittet af en uhelbredelig trang til at frembringe holdbare resultater. 

Fællesskabets tjener og fælles ambitioner baseret på personlig ydmyghed! Mon vores undersøgelsesmetoder i dag er ved at bekræfte de menneskelige egenskaber, som filosofferne for 2 – 3.000 år siden observerede og filosoferede sig til som gode, retfærdige, sande og skønne? Måske kan vi med fordel spejle nutidens lederskab op mod fortidens filosoffer og deres tanker og lade os udfordre på vores overbevisninger, holdninger eller værdier?


Fredagens vise ord:
"Du skal ikke skabe dig selv, du er skabt, men du skal udvikle dig selv".


Karin Jessen Partner PS4 A/S


*: Det nye lederskab / Ole Fogh Kirkeby / Børsens Forlag
**: Good to great / Jim Collins / Børsens Forlag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar