”Det er vigtigt at arbejde med de
menneskelige relationer for at undgå stress og dårlig trivsel. Der skal
grundlæggende skabes den nødvendige tryghed for at opbygge et ordentligt
arbejdsklima. Det giver alt sammen øget produktivitet, faldende sygefravær og
god trivsel på arbejdspladsen”
Af Brita Lauridsen, Adm. direktør Strategi
og Mennesker
Et
forskningsprojekt, der blev udført på Aalborg Universitetscenter helt tilbage
for 23 år siden, hed - så vidt jeg husker - ”Den Forsvundne Produktivitet”. Konklusionen
af projektet var, at vi har at gøre med nogle menneskelige aspekter, som vi ved
for lidt om. Lige siden har vi mere eller mindre snakket om vigende
produktivitet!
Jeg finder
det vigtigt, at der bliver arbejdet med de menneskelige relationer på en
arbejdsplads. Kommunikationen skal foregå jævnbyrdigt og kontaktfuld, når der
skal træffes beslutninger. Min påstand er, at personlig kontakt og nærvær er de
vigtigste egenskaber at have for en leder.
Noget tyder
på, at vi som samfund tager os mest af de syge, de gamle og de arbejdsløse lige
nu. Det er da også meget, meget vigtigt. Men vi bør også give de mennesker, der
er i arbejde, en smule opmærksomhed. Det er trods alt dem, der skal bære
resten, og mange er ved at bukke under lige nu.
Derfor er
det lige nu vigtigere end nogensinde at arbejde med de menneskelige relationer!
Det er
vigtigt, fordi vi stadig har for lav produktivitet, vi har en høj
stressprocent, og rigtig mange både ledere og ansatte trives rigtig dårligt –
eller i værste fald resignerer de.
Hallo - der er mennesker midt i det
her!
Jeg
anerkender, at vi har krise - eller har vi? Måske er vi i en ændringsproces,
som i omfang svarer til dengang, vi gik fra feudalsamfund til industrisamfund.
Den ændringsproces skal der arbejdes med. Det er ikke godt nok at snakke
politiske beslutninger, kroner og ører og produktivitet. Det er vigtigt, men
der skal mere til.
Jeg hører
aldrig, at det er de menneskelige relationer, der skal arbejdes med. Jeg hører
politiske økonomiske forslag, besparelser, Lean, Kaizen. Vi skal trimme vores
produktion, vi bør ændre vores organisatoriske struktur, osv. osv. Vi skal
spare dette og hint.
Hallo - der
er nogen mennesker midt i det her. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke også skal
tale om, hvordan mennesker på arbejde har det. Naturligvis er det politiske,
økonomiske, og ”vi skal være effektive”-snakken nødvendig. Men vi får det ikke
bedre af, at kommunikation og trivsel hører helt op i effektivitetens/produktivitetens
navn.
Ingen tør
sige noget af angst for at blive fyret. Få ledere er i stand til at høre, at de
menneskelige aspekter af det, der sker, er lige så vigtig en del som alt andet.
Lederne er selv kørt fast, så hvordan kan de være kontaktfulde og nærværende ledere,
og hvordan kan de holde motivationen oppe hos medarbejderne? Jeg tror ikke, det
er muligt!
En ledelsesstrategi skal
kommunikeres
Det er værd
at gå i sit lønkammer og tænke over, om man er leder med magt og stok, eller
man er det med kraft og inspiration. Det må enhver leder gøre op med sig selv.
Hvis det, man så får øje på, er meget lidt konstruktiv, må man spørge sig selv:
”Synker jeg ned i angst - har mine medarbejdere fortjent mit lederskab”.
Som
virksomhed er det vigtigt, at der er truffet en strategisk beslutning om,
hvilken lederstil man vil have. Min erfaring er, at man udnævner ledere, fordi
de er faglige dygtige, og så gør de det, som de nu synes. En ledelsesstrategi
skal kommunikeres, man skal committe sig til den, og så skal der kontinuerligt
arbejdes med den. Netop det, at arbejde kontinuerligt med sit lederskab, er
vigtig. Det er trods alt det lederskab,
der skal lede den ændringsproces, vi er midt i.
Jeg VED, at
stress kan minimeres, at ledere kan blive dygtigere til at skabe produktivitet,
hvis de trives. Jeg ved også, at medarbejderne kan holde ud at være i den
omstillingsproces, som vi er i gang med, hvis vi arbejder med de menneskelige
processer. Jeg tror, det er farligt at overse, at også de ansatte er pressede.
Strategi
& Mennesker har arbejdet med dette i ca. 25 år, og vi fortsætter
ufortrødent.
Og så skal
der naturligvis politiske beslutninger til for at tage hånd om de
problemstillinger, en sådan omstilling giver. Det har vi politikere og andre
til. Vi bør arbejde for at få trivsel og virkelyst ind i vores hverdag igen til
glæde for virksomheder, deres ledere og medarbejdere.