tirsdag den 23. april 2013

Mennesker i arbejde bør også have en smule opmærksomhed


”Det er vigtigt at arbejde med de menneskelige relationer for at undgå stress og dårlig trivsel. Der skal grundlæggende skabes den nødvendige tryghed for at opbygge et ordentligt arbejdsklima. Det giver alt sammen øget produktivitet, faldende sygefravær og god trivsel på arbejdspladsen”

Af Brita Lauridsen, Adm. direktør Strategi og Mennesker

Et forskningsprojekt, der blev udført på Aalborg Universitetscenter helt tilbage for 23 år siden, hed - så vidt jeg husker - ”Den Forsvundne Produktivitet”. Konklusionen af projektet var, at vi har at gøre med nogle menneskelige aspekter, som vi ved for lidt om. Lige siden har vi mere eller mindre snakket om vigende produktivitet!
Jeg finder det vigtigt, at der bliver arbejdet med de menneskelige relationer på en arbejdsplads. Kommunikationen skal foregå jævnbyrdigt og kontaktfuld, når der skal træffes beslutninger. Min påstand er, at personlig kontakt og nærvær er de vigtigste egenskaber at have for en leder.
Noget tyder på, at vi som samfund tager os mest af de syge, de gamle og de arbejdsløse lige nu. Det er da også meget, meget vigtigt. Men vi bør også give de mennesker, der er i arbejde, en smule opmærksomhed. Det er trods alt dem, der skal bære resten, og mange er ved at bukke under lige nu.
Derfor er det lige nu vigtigere end nogensinde at arbejde med de menneskelige relationer!
Det er vigtigt, fordi vi stadig har for lav produktivitet, vi har en høj stressprocent, og rigtig mange både ledere og ansatte trives rigtig dårligt – eller i værste fald resignerer de.

Hallo - der er mennesker midt i det her!
Jeg anerkender, at vi har krise - eller har vi? Måske er vi i en ændringsproces, som i omfang svarer til dengang, vi gik fra feudalsamfund til industrisamfund. Den ændringsproces skal der arbejdes med. Det er ikke godt nok at snakke politiske beslutninger, kroner og ører og produktivitet. Det er vigtigt, men der skal mere til.
Jeg hører aldrig, at det er de menneskelige relationer, der skal arbejdes med. Jeg hører politiske økonomiske forslag, besparelser, Lean, Kaizen. Vi skal trimme vores produktion, vi bør ændre vores organisatoriske struktur, osv. osv. Vi skal spare dette og hint. 
Hallo - der er nogen mennesker midt i det her. Jeg kan ikke forstå, at vi ikke også skal tale om, hvordan mennesker på arbejde har det. Naturligvis er det politiske, økonomiske, og ”vi skal være effektive”-snakken nødvendig. Men vi får det ikke bedre af, at kommunikation og trivsel hører helt op i effektivitetens/produktivitetens navn.
Ingen tør sige noget af angst for at blive fyret. Få ledere er i stand til at høre, at de menneskelige aspekter af det, der sker, er lige så vigtig en del som alt andet. Lederne er selv kørt fast, så hvordan kan de være kontaktfulde og nærværende ledere, og hvordan kan de holde motivationen oppe hos medarbejderne? Jeg tror ikke, det er muligt!

En ledelsesstrategi skal kommunikeres
Det er værd at gå i sit lønkammer og tænke over, om man er leder med magt og stok, eller man er det med kraft og inspiration. Det må enhver leder gøre op med sig selv. Hvis det, man så får øje på, er meget lidt konstruktiv, må man spørge sig selv: ”Synker jeg ned i angst - har mine medarbejdere fortjent mit lederskab”.
Som virksomhed er det vigtigt, at der er truffet en strategisk beslutning om, hvilken lederstil man vil have. Min erfaring er, at man udnævner ledere, fordi de er faglige dygtige, og så gør de det, som de nu synes. En ledelsesstrategi skal kommunikeres, man skal committe sig til den, og så skal der kontinuerligt arbejdes med den. Netop det, at arbejde kontinuerligt med sit lederskab, er vigtig.  Det er trods alt det lederskab, der skal lede den ændringsproces, vi er midt i.
Jeg VED, at stress kan minimeres, at ledere kan blive dygtigere til at skabe produktivitet, hvis de trives. Jeg ved også, at medarbejderne kan holde ud at være i den omstillingsproces, som vi er i gang med, hvis vi arbejder med de menneskelige processer. Jeg tror, det er farligt at overse, at også de ansatte er pressede.

Strategi & Mennesker har arbejdet med dette i ca. 25 år, og vi fortsætter ufortrødent.
Og så skal der naturligvis politiske beslutninger til for at tage hånd om de problemstillinger, en sådan omstilling giver. Det har vi politikere og andre til. Vi bør arbejde for at få trivsel og virkelyst ind i vores hverdag igen til glæde for virksomheder, deres ledere og medarbejdere.


fredag den 12. april 2013

Det er ikke kedeligt at svæve i komfortzonen


Vi oplever ofte, at en ellers ukendt virksomhed pludselig smider et nyt, fantastisk produkt på markedet: vi ser, hvordan folk sluger den nye gadget, og kort efter kan ingen forstå, hvordan de nogensinde har kunnet leve uden. Hvad man ikke tænker på, er, at selvom disse marketingsgenier har affyret en eksplosion af salg og omtale, så har vejen dertil oftest ikke syntes ligeså nem. Bag facaden ligger nemlig disciplinære markedsanalyser, empiriske undersøgelser og andre initiativer, som danner basen for toppen af isbjerget. De mennesker som forstår at formidle en ide eller et produkt, de satser ikke altid, faktisk, så begrænser de deres satsning ved at placere sig i komfortzonen, en placering de opnår ved målrettethed og udholdenhed, ikke ved tro og håb. Det er godt at drømme, men for at realisere dem, må vi erkende, at vi kun er herre over vores fremtid, hvis vi erkender, at vi lever i uvidenhed om den.

Et lille skridt for dig, et stort skridt for dine kompetencer
Sandheden er den, at i en verden, som er i konstant udvikling og forandring, hvor ingenting synes sikkert, kan vi ikke leve af at satse. At satse betyder at gøre noget risikabelt for at opnå et resultat, altså at sætte noget på spil for at nå et potentielt højere niveau. Problemet er, at man ikke ved, hvor det bærer hen, hvad enten satsninger vil bringe succes eller føre en i konkursretning.  Det lyder tørt og uinteressant, men det er de færreste, der kan erstatte empiri og analyse med hokus og pokus. Måske sidder du og tænker, ”ja, det er da klart”. Men det er faktisk ikke så klart, fordi mange går rundt med en overbevisning om, at tingene nok skal flaske sig.
Otto Brandenburg sagde: ”Livet er som en rutsjebanetur, det går op og ned, men det hele er en oplevelse”. Det havde manden jo ret i, og nogle nedture kan ikke forhindres, dog kan man forberede sig, man kan planlægge, man kan gøre alt det, som kan kategoriseres som kedeligt, men betydningen er ganske enkelt uerstattelig. Betydningen er nemlig den, at man kan trives i komfortzonen, fordi man har bestræbt sig på at planlægge og teste og derved formindske risikoen for at falde fra, når det går ned ad bakke.

Dette skal ikke forstås som: ’løb aldrig risici’, men som en påmindelse om, at de fleste succeshistorier, i hvert fald de vedvarende af slagsen, stammer fra, at en erfaren forretningsmand/kvinde har forenet sin evne til at analysere med at teste, har ønsket sig noget så meget, at projektet syntes at fortjene en retning og overvejelser.



"..måske ender jeg op med at blive bedstemoragtig gør-det-selv kvinde før tid – ikke ved at satse, men ved systematisk at planlægge og tilrettelægge min tid og mine ressourcer."

Et viskestykke til forskel
Nogle gange bliver jeg fandenivoldsk og kaster mig ud i nye projekter, men mange af dem, såsom da jeg prøvede at sy en vinterjakke, bliver efterladt i et kludder. Hvad jeg kunne have gjort, var at kaste mig ud i noget nyt, selvfølgelig, men i en mindre kaliber, for at se om min forestilling og forventning ville matche det faktiske resultat. I stedet for at købe materialer, som i princippet overskrider mit månedlige budget, og hvor jeg, hvis det ikke lykkes, må erhverve mig en anden jakke, så kunne jeg have startet med at sy et viskestykke. Altså hvor materialerne vil være så beskedne, at de ikke har indflydelse på mit budget, og samtidig erfarer jeg på empirisk vis, at jeg bliver til Edward Scissor Hands, når jeg kommer i kontakt med stof, og derfor ikke skal sy min egen jakke.
Set nu mit viskestykke blev helt eminent. Så kan jeg langsomt begynde at starte andre projekter, og måske ender jeg op med at blive bedstemoragtig gør-det-selv kvinde før tid – ikke ved at satse, men ved systematisk at planlægge og tilrettelægge min tid og mine ressourcer.

Budskabet her er, at hvis man brændende ønsker at realisere en drøm eller en ide, så fortjener det at gøres med omhu. Det at iværksætte og forankre er en lang proces, og måske synes man at alt det praktiske virker uoverskueligt og kedeligt, men det er som nævnt det bærende i ethvert projekt.

Som Albert Einstein sagde:

”End ikke alverdens forsøg kan bevise, at jeg har ret, men et forsøg kan bevise, at jeg ikke har det”.


Denne artikel er skrevet på grundlag af et kapitel i bogen ’Great by Choice’ som er skrevet af Jim Collins og Morten T. Hansen. Bogen tager udgangspunkt i en undersøgelse af, hvordan nogle virksomheder trives i uvished, hvor andre fejler, og den giver god inspiration til iværksættere både på det professionelle og personlige plan. Et resume af bogen bliver tilbudt PS4 A/S’ online kompetenceplatform, AnotherStep, og det kan også købes i webshoppen.

Ida Gall Jørgensen

Praktikant
PS4 A/S

Billede: Freedigitalphotos.net