mandag den 11. november 2013

Fokus på potentialet i forskellighederne

Selvom diversitet i ledergrupper, arbejdsteams og lignende til tider kan forårsage frustrationer og konflikter, ligger der et stort potentiale i disse forskelligheder. Den højeste effektivitet opnås når vi udnytter diversiteten.

Hvornår har du sidst glædet dig over, at debattere et emne med et menneske som har et helt andet verdenssyn, end du har? Oplever du ikke oftest, at mennesker som virkelig er forskellige fra dig selv, er irriterende, og at du har vanskeligt ved at forstå, hvordan de dog danner deres mening?

I begyndelsen af vores forelskelse synes vi, at disse forskelligheder er vidunderlige og ordsproget: ”Modsætninger mødes og sød musik opstår”, har kun aktualitet i privatlivet. Det er ikke den gængse opfattelse i arbejdslivet. Vi oplever ofte pr. automatik, at det er besværligt med de mennesker som har en anden opfattelse end vi selv har. Mange ledergrupper lider da også under ”Rip, Rap og Rup-syndromet” som er et udtryk for, at lederne rekrutteres fordi de ligner hinanden og ikke fordi, de er forskellige fra hinanden.

Dette er tilfældet på trods af, at vi godt ved, at vi får de bedste beslutninger, de bedste teams og den højeste effektivitet når vi er forskellige, og når vi er i stand til at udnytte disse forskelligheder.

Enneagrammet er et enestående godt værktøj til, at sætte fokus på disse forskelligheder. Enneagrammet beskriver 9 forskellige fokusområder som mennesker har, og det giver mennesker en forståelse for, hvorfor der er disse forskelligheder. Det skaber respekt, at opleve og at forstå, at andre ikke gør som de gør, med det formål at irritere og bremse, men at de helt og fuldt har deres adfærd, fordi de har et indre drive der naturligt retter deres fokus mod noget specielt.

Enneagrammet sætter ord på dette drive, og beskriver årsagen til, at vi har netop dét indre drive, som vi har. Hos PS4 A/S kan du lære om enneagrammet på vores 4-dages kursus og du kan blive certificeret i at anvende WEPSS enneagramtest, som er den eneste enneagramtest, der er valideret af et eksternt bureau. 


PS4-teamet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar