fredag den 17. januar 2014

Fra specialist til leder


Mange faglige specialister, der klarer sig godt i deres arbejde, vil være et naturligt valg som leder.

Der er dog mange, der ikke klare sig helt så godt som forventet. Dels er det vanskeligt at blive leder for sine ”gamle” kollegaer, da det kan medføre en ”identitetskrise”, som ikke kun knytter sig til lederrollen. Den vil nemlig også opstå i relation til fortroligheden med de tidligere kollegaer, som ”du ikke længere sidder sammen med ved frokostbordet”.

En anden grund er også, at mange ledere udpeges på baggrund af deres faglige dygtighed og ikke for deres lederegenskaber. I forbifarten er der måske nogen, der har glemt at fortælle dem, at de ikke længere er specialister indenfor deres felt, men nu skal bruge mere tid til at lede.

Den erkendelse kan både være hård at erkende men også at ”mærke”.

Nøglen til en succesfuld transition fra specialist til leder ligger dér, hvor lederen erkender, at han/hun ikke længere er specialist, men leder. Man skal ”relancere” sig selv i en ny version. Det er hårdt arbejde for mange og sætter nogle helt specielle krav til udvikling af mennesket inde bag ved.

Derfor bør kravet fra en kommende leder være: ”Jeg SKAL have noget lederuddannelse, ellers kan jeg ikke påtage mig jobbet”.

Springet fra en funktion med faglig fordybelse til en funktion med et helt andet tempo samt store resultatkrav er en stor omvæltning. En omvæltning, der nemt kan gå galt, hvis man ikke understøtter den nye leder med faglighed. Derfor skal det være et krav at få et kompetenceløft.

Ledelse drejer sig om mennesker, og mennesker kan være uforudsigelige, hvorfor der opstår konflikter, uanset hvor meget man prøver at tale og planlægge sig ud af det. Samtidig skal der leveres resultater, og det sker gennem mennesker.

 Ord som: Mål, rammer, roller, relationer og i særdeleshed motivation og kommunikation får en helt anden mening, og ønsket om ansvarlighed hos medarbejdere er ikke noget, der kommer af sig selv.

8 tips til den nyudnævnte leder
Husk at udvikle og arbejde aktivt med din rolle som leder
Få din egen leder til at afgrænse rammerne for dit lederskab
Få indsigt i, hvordan du takler stress og stressede situationer som leder
Træn dig selv i at skelne mellem driftsopgaver og ledelsesopgaver
Øv dig i at prioritere dine opgaver
Få forståelse for lederopgavens juridiske ramme
Vær bevidst om, hvilke krav der sættes til dig
Stil krav om kompetenceudvikling.

Og så glæd dig over udnævnelsen og husk, at god ledelse smitter. Det er en stor tilfredsstillelse at nå resultater gennem andre.

Fredagens vise ord er sagt er Asger Aamund:
" Min opskrift på ledelse er enkel. Man skal sørge for, at medarbejderne får succes. Så får man det også selv.
 
Du ønske god Weekend af

PS4 Teamet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar