fredag den 28. februar 2014

Tidens Herre eller tidens tjener?


Overvejer du fra tid til anden, om du selv er tidens herre eller tidens tjener? Det er et interessant spørgsmål at stille sig selv. Hvor ofte planlægger du din tid og følger planen? Og hvor ofte oplever du, at du laver en plan, og når du så går hjem fra arbejde, er følelsen, at intet af det planlagte blev gennemført?

Det sker også privat. Personligt husker jeg tydeligt nogle år, hvor jeg havde en klar idé om, hvad jeg ville gøre i weekenden. Jeg blev så opmærksom på, at de samme opgaver kom op på min mentale ’to do’-liste hver weekend, at jeg basalt set aldrig fik gjort noget af det, som jeg planlagde.

Det kan være mange forskellige forhold, der er årsag til, at det sker. Jeg mener, at hovedparten af disse forhold kan findes hos os selv. Nogle oplever, at andre opgaver pludselig er vigtigere end de planlagte. Der er også nogle personer, der mener, at andres ønsker er vigtigere end ens egen plan. Endelig er der de situationer, hvor der ganske enkelt ikke er en plan. Der kan desuden findes yderligere forhold, som gør, at vi lader os distrahere fra vores egen mere eller mindre eksplicit udformede plan.

En vigtig betingelse for at blive i stand til at styre sin egen tid er netop, at man lægger en plan, hvorfor jeg oven for skrev; ”mere eller mindre eksplicit udformede plan”. Hvis du er typen, som relativt let springer til andre aktiviteter end dem, du selv har planlagt, er det ligeledes meget vigtigt, at du forholder dig til, hvor vigtigt det er, at aktiviteten gennemføres. Når opgaverne er planlagte og vurderet for deres vigtighed, er det muligt for dig at træffe de vigtige valg, der skal træffes, når alternative aktiviteter dukker op.

Jeg har endnu ikke forholdt mig til de opgaver, som vi ikke har lyst til at udføre, eller de opgaver, som vi synes er så vanskelige, at vi lægger dem til side. Når det er tilfældet, bliver det endnu mere centralt at overveje, hvor vigtigt det er, at opgaverne bliver løst. Det interessante er, at i disse tilfælde kæmper vi udelukkende med os selv. Det er helt og aldeles vores egne mentale barrierer, som forhindrer os i at løse ovennævnte opgaver.

Personligt mener jeg, at det væsentlige er at reflektere over, hvorfor vi gør, som vi gør, og reflektere over, om vi får det ud af vores tid, som vi ønsker. Rigtig mange, inklusiv mig selv, oplever, at tiden, som skal bruges til at løse et givet antal opgaver, overstiger den tid, der er til rådighed. Når det er tilfældet, er det væsentligt at tænke over, hvad det er som forhindrer os i at nå det, vi gerne vil nå, og hvad det er, som vi lader os distrahere af.

Fredagens vise ord er i denne uge af en ukendt person:

Det er ikke mængden af tid, der afgør, om du får succes. Det er mængden af effektivitet.

PS4 ønsker alle god weekend

torsdag den 27. februar 2014

Meningsfuld motivation

Som leder skal du ikke blot sikre, at talentet hos din medarbejder er til stede, men også at den nødvendige motivation til at arbejde og udvikle sig er til stede. Det er i dag ikke funktionen, der er vigtig, men personen. Dermed er det væsentligt, at du som leder sørger for arbejdsrammer, som motiverer og engagerer din medarbejder. Vi er i PS4 helt bevidste omkring, at med motivation følger også en lyst til at engagere og investere sig selv i det arbejde, man udfører.

Selvinvestering knytter an til selvrealisering, hvormed også medarbejderen er blevet ansvarlig; han arbejder af egen drift og til egen fordel. Dette betyder, at viljen til arbejdet i dag bygger på en for medarbejderen indre nødvendighed. Det er ikke kun et økonomisk incitament, men også lysten og den potentielle selvrealisering, der driver værket.

Så hvorfor er motivation og lyst vigtige faktorer i arbejdet? De er blandt andet vigtige, idet vi ser, at de knytter an til trivsel og effektivitet. Er vi motiverede for eller har lyst til at udføre en opgave, jamen så trives vi højst sandsynligt i den, mens vi udfører den – og her er vi selvsagt sandsynligvis også tilbøjelige til at udføre den med en vis effektivitet.

Hvorfor bliver vi motiverede?
Hvad er motivation for en størrelse? Motivation udspringer af ordet motiv – det, som afbildes i et billede. Vi kan dermed tale om, at der i motivation også ligger et motiv for at gøre, som vi gør. Du kender sikkert til det at se et klart billede af noget, du gerne vil opnå. Jo klarere vi ser et billede af noget, vi ønsker at opnå, jo lettere er det også at nå derhen. Dét er motivation. Billedet og motivet bliver drivkraften, med hvilke vi kan lade os trække frem. Det er lysten til at nå de mål, vi sætter os – og det er derfor, vi glæder os ved en opgaves start.

Motivation kan imidlertid også udspringe af de rammer, som omgiver os og vores arbejde. Skaber vores arbejde eksempelvis andet og mere end blot økonomisk værdi, eller giver det mulighed for udvikling, vil mange også tildele det en eller anden grad af meningsfuldhed – og dermed også se det som en vej til selvrealisering. Dét er også motivation.

Motivation kan fremmes i meningsfulde rammer. Det er derfor en vigtig disciplin at facilitere arbejdsopgaver og rammer for arbejdet, som er meningsfulde.

Vi er alle forskellige, vi arbejder og tænker forskelligt og kan derfor have forskellige opfattelser af, hvad en meningsfuld ramme er. En meningsfuld ramme kan potentielt være udviklende eller måske give medindflydelse. Den kan give frihed under ansvar eller den fantastiske oplevelse af, at det arbejde, vi udfører, har værdi i et større hele. En meningsfuld ramme kan være betydende for, hvor meget vi ønsker at investere af os selv i vores arbejde. Derfor er det væsentligt, at det ikke er funktionen, men snarere den person, der står bag, der er definerende for den arbejdsplads og de opgaver, vi ønsker at skabe.

Så lad personen være inspiration og motivation for skabelsen af de meningsfulde rammer!

Sofia Bruse Lonning
Tidligere praktikant i PS4 A/S

fredag den 21. februar 2014

Håb på det, som du tror på!

Kender I det at ønske noget godt for nogen? Jeg er typen, der ofte skriver: ”Håber, at det går jer godt”. I virkeligheden er det nok mest en venlig vane for mig at ønske andre det bedste. Ikke fordi, jeg ikke ønsker det. Men hvad er det egentlig lige, det handler om, det der med at håbe?

Håb er forventningen om, at noget ønsket måske vil indtræffe eller lykkes. Håbet hænger ofte sammen med et tidsperspektiv, og et moment af usikkerhed gemmer sig bag. Hvad kan man forvente? Forhåbentlig noget godt. Håbet handler om noget af det, vi ikke kan kontrollere. Noget af det, der handler om fremtiden, og som endnu er uvist for os.

Håbet er ofte fokuseret på det bedste, det positive, og det der bringer os succes og glæde. Måske er det derfor, jeg naturligt har denne vinkel i mig som person. Jeg er nemlig meget positiv og optimistisk af både sind og persontype. Det får mig nogen gange til at tænke på; hvad med alle dem der ikke har det som mig? Håber de ligesom mig? Eller siger de, som jeg indimellem hører; ”Ja, nu må vi se”?

Håbet har for mig en meget dyster modpol i frygten, og man kan i nuet enten håbe eller frygte for fremtidens situation. Når jeg håber, er jeg på vej mod noget godt, noget der giver mig gode tanker og troen på, at noget skal lykkes. Min frygt er derimod ganske anderledes – blokerende, trist og negativ i tanke og ord.

Håbet er lyst, og måske bliver det ved med at være det, når virkeligheden toner frem. For mig handler håbet om at søge det, forsøge det, tænke det og forberede det i tanke og handling. For mig giver håbet styrke. Yes we can do – var nogle af de ord, Barack Obama sejrede med. Det handler om at se muligheder og fortsat tro på, at noget kan lykkes, selv når det går op ad bakke.
Vores forskellige håb røber, hvem vi er, og støtter os i det, der giver mening for os. Håb sætter måske for nogle af os kraft bag en målsætning og en handling, og det hjælper i hvert fald mig i den travle hverdag til at sætte fokus på det, der er vigtigt.

Fredagens vise ord er af Piet Hein:

”Pessimisterne er dog de reneste tåber – de tror på det modsatte af, hvad de håber. Nej, de optimister, som livet beror på, er dem, som tør håbe på noget, de tror på!

Anotherstep ønsker dig en rigtig god weekend!

fredag den 14. februar 2014

Den lykkelige arbejdsplads

En lykkelig arbejdsplads, hvor alle er tilfredse og glade lyder måske for godt til at være sandt. Men vejen til en lykkeligere arbejdsplads starter faktisk foran din egen dør og er en rejse du kan påbegynde i dag.
Tænk på, hvor påvirket du bliver af andres humør. Det er en god dag og du er i godt humør, men den første du møder på arbejdet deler ikke din entusiasme. Det sure ansigt sætter en dæmper på dit humør og de positive indspark, du ellers ville være kommet med, bliver lagt på hylden. Hvor positive tanker åbner din hjerne og lader dig se muligheder, blokerer de negative tanker din inspiration og dit fokus. Tilbage fra urtiden har negative tanker været en del af menneskets overlevelsesinstinkt. De skærper dit fokus i situationer med frygt eller vrede. Dit eneste fokus bliver den pågældende fare. I mere moderne tider er ’fare’ eksempelvis problemer på arbejdspladsen, i ægteskabet, i venskaber, banken eller lignende. Et negativt sind kan altså ikke fokusere på andet end de farer du står overfor.

Et positivt sind leder åbner derimod for fokus på andet. Positiv tankegang giver altså mere engagement, effektivitet og entusiasme -og medarbejdere med flere idéer. Det vil sige, at gladere medarbejder fører til en mere effektiv arbejdsgang.  Positive medarbejdere vil også munde ud i bedre kunderespons - kunden er jo blevet mødt af en positiv og smilende sælger. Ville du ikke også selv foretrække at handle med en åben og positiv person?

Altså er en positiv arbejdsplads godt for forretningen.  


Hvordan bekæmper du så bekymringerne? Hvordan starter rejsen til et positivt sind? Start med at udleve disse punkter
Smil – Det smitter! Det er bevist, at hvis man trækker på smilebåndet, når man ellers er nedtrykt, hjælper det med det samme. Man får straks en følelse af glæde.
Udvis taknemmelighed. Sig tak for selv de mindste ting. Et tak motiverer personer til at gentage aktionen en anden gang.
Sig ’pyt’, hvor du kan. Små og ligegyldige bekymringer bliver ofte gjort større end de egentlig er. Sig ’pyt’ og slip for unødvendige bekymringer.

På det seneste er der blevet forsket i de hjerneceller, vi på dansk kalder ’spejlneuroner’. Spejlneuroner er de hjerneceller, der bliver aktiveret, når vi spejler andre. Det er for eksempel spejlneuronerne der gør, at du gaber, når du ser andre gabe. Mennesket kopierer, eller spejler, ofte ubevidst, som når du klapper med, når alle andre klapper, du griner, når alle andre griner eller du smiler, når andre smiler. Det vil altså sige, at hvis du omgås individer, der smiler og leer meget, vil du spejle denne aktivitet og selv smile.  
Det lyder alt sammen meget godt. Men hvad får man egentlig ud af det, andet end en flok smilende medarbejdere? Hvorfor skal man implementere positiv psykologi? Effekterne er utallige gange blevet omtalt og påvist af diverse forskere. Blandt andet har en undersøgelse vist, at en flok læger udførte kompliceret kirurgi hurtigere og bedre, når de var i godt humør. En socialrådgiver viste sig at lave dobbelt så mange besøg hos klienter, hvis han/hun følte sig værdsat. Kort sagt; positivitet betaler sig.
Fredagens vise ord:
”Den der kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt han har faktisk fattet begge dele lige dårligt!" - 
Piet Hein
God Weekend
Mette Sloth

Praktikant

fredag den 7. februar 2014

Husker vi at bruge de introvertes styrker?

Mange af verdens store personligheder og innovatører så som Albert Einstein, Mahatma Gandhi, Albraham Lincoln og Bill Gates er faktisk introverte og har udtrykt, at de har fået mange af deres ideer, når de har været alene med deres tanker. Dette er i modstrid med, hvad der er dag lægges vægt på nemlig vores evner til at stille os frem i rampelyset og være på. Det ses som en styrke at turde være midtpunkt, og dette gælder ikke kun i vores arbejdsliv men også i skolerne og andre institutioner. Vi paces gennem vores opvækst frem med budskabet om, at det rigtige er at nyde opmærksomheden. men hvad med alle de mennesker, som ikke nyder at være midtpunkt? Alle de mennesker, som har brug for at kunne være sig selv og fordybe sig for at kunne lade op?

Man taler om, at vi som personer enten er ekstroverte, der får energi af at være en del af større sociale sammenhænge og have mennesker omkring sig, eller introverte, der får energi af at kunne være sig selv og fordybe sig uden for mange mennesker omkring sig. Selvom et sted mellem en tredjedel og halvdelen af os er introverte, er det de ekstrovertes styrker, der favoriseres i det vestlige samfund. Vi sidder i storrum, vi skal kunne sælge og præsentere vores ideer foran større forsamlinger, og vi skal netværke og smalltalke med mennesker, vi ikke kender. Men når vi kun bruger og belønner de ekstrovertes styrker, går vi så ikke glip af en masse menneskers styrker? Og kunne vi lære noget af de introvertes evne til at fordybe sig?

Det mener forfatter og researcher Susan Cain, der i 2012 udgav bogen Quiet: The Power of Introverts in a World That Can't Stop Talking, og som siden hen har holdt en lang række foredrag om ”The Power of Being Introvert”. Hun mener, at det er vigtigt, at vi begynder at værdsætte de introverte styrker og netop ser dem styrke som i den forstand, at vi kan drage megen nytte fra deres fortrukne måder at gøre tingene på. Introverte er ofte kreative mennesker, som hvis de får plads og ro til at tænke kan komme med mange banebrydeende ideer. Introverte ledere er ikke altid, som man har en tendens til at opfatte dem, passive og tilbageholdende, men de kan derimod være gode ledere, der giver sine medarbejdere plads til at løbe med deres ideer og giver dem ansvar. Ekstroverte ledere kan ifølge Cain have en tendens til at ville være en del af de andres ideer eller trække ideerne i den retning, de selv finder interessant. Her giver introverte ledere sine medarbejdere mulighed for at udvikle ideerne på egen hånd og uden indflydelse af, hvad den introverte leder, selv mener, er spændende. Også i samarbejdet kunne vi lære noget af de introverte ifølge Cain. Vi bruger hyppigt gruppearbejde og er meget glade for at brainstorme i fællesskab, hvilket helt sikkert også er givtigt. Vi skal dog huske på, at vi har en tendens til at efterligne hinandens holdninger, meninger og ideer. Derfor er der en risiko for, at vi falder i en rille og tænker de samme type ideer i stedet for at komme med lige så mange forskellige ideer og bud, som vi er deltagere i samarbejdet. Det kunne derfor være en idé at tage de introvertes arbejdsmetode til sig og lade første del af brainstormingen foregå alene, så alle får plads og ro til at udtænkte sine egne ideer inden, vi mødes og tænker videre sammen Susan Cains råd til os er, at vi husker på, hvad vi som personer har brug for. At vi står ved det, hvis vi er introverte og har behov for en gang imellem at være alene, og at vi husker, også selvom vi er ekstroverte, at en tur alene i skoven kan være givtigt for kreativiteten. 

Fredagens vise ord:

-     The monotony and solitude of a quiet life stimulates the creative mind”
       (Albert Einstein)


Rigtig god weekend!

PS4 Teamet