For nylig havde jeg et
par deltagere på et kursus om lederrollen, som fortalte, at de til tider
manglede mod til at turde sige fra over for andre ledere eller chefer.
Men hvad handler mod
om? Og hvornår er det, vi mennesker oplever enten at miste eller ikke at være i
besiddelse af det mod, som vi ønsker, for at kunne sige til eller fra?
For mig handler det
mest om os selv og ikke de andre, som vi måske i første omgang har fokuseret
på.
For mig at se er det
vores selvtillid og selvværd, der skal hjælpe os med at få sagt det rigtige på
rette tid og sted.
Selvtillid handler
først og fremmest om tilliden til vores egne evner og færdigheder. Når vi
oplever ros og anerkendelse, ligger der altid en vurdering af vores
præstationer og evner til grund for dette. Vi kommer typisk til at opleve eller
føle os værdifulde i kraft af, hvad vi gør og kan. Vi vurderes altså for vores
handlinger og adfærd.
Selvværd, derimod,
handler om at føle sig accepteret, værdsat og elsket, som den vi er, uden at
skulle gøre sig fortjent til det og uden en konkret præstation. Det, at være
værdifuld blot for den man er og på trods af fejl og mangler.
Mennesker med en høj grad af selvværd oplever ofte at have en stor selvtillid, hvorimod det omvendte bestemt ikke er tilfældet. Mange studier har igennem de seneste år påpeget, at, til trods for vi roser mere og mere, så mangler mange unge og voksne i dag selvværd på jobbet og troen på, at de er gode nok.
Ifølge nogle af forskerne skal årsagen findes ved, at vi ofte i den bedste mening roser hinanden for noget fagligt, hvilket får os til at føle os dygtige og betydningsfulde for det, vi bidrager med, men ikke nødvendigvis for den, vi er.
Mennesker med en høj grad af selvværd oplever ofte at have en stor selvtillid, hvorimod det omvendte bestemt ikke er tilfældet. Mange studier har igennem de seneste år påpeget, at, til trods for vi roser mere og mere, så mangler mange unge og voksne i dag selvværd på jobbet og troen på, at de er gode nok.
Ifølge nogle af forskerne skal årsagen findes ved, at vi ofte i den bedste mening roser hinanden for noget fagligt, hvilket får os til at føle os dygtige og betydningsfulde for det, vi bidrager med, men ikke nødvendigvis for den, vi er.
Vores selvværds styrke
kan lide, hvis vi ikke synligt præsterer, leverer eller er med, hvor det sker.
Vi kan let få en følelse af, at vi har ringe eller ingen værdi, hvis vi ikke er
med der, hvor beslutninger og processer udføres. Føler vi os ikke gode nok til
at sige noget eller nogen imod, bør vi blot tie og samstemme.
Træning til styrkelse
af selvværd handler om at få fokus på egen værdi og tro på, at selvom man ikke
er enig eller forstående over for processer, så har man ret til at spørge og
kommentere med henblik på at forstå. Her handler det også om, hvordan man gør
og ikke kun, om man gør. Er man kritisk og nedgørende, er det vanskeligt at få
anerkendelse, men er man imødekommende og åben over for andres forslag, vil man
typisk blive imødekommet og inkluderet i forløbet. Holder man sig uden for, kan
det være vanskeligt for andre at se, at man har behovet for eller ønsket om at
deltage. Derfor handler det ofte om en selv. At få omstruktureret de
forvrængede og overdrevent selvkritiske tanker er dog ikke let uden hjælp fra
andre, men at se sit eget behov er det største skridt imod nye muligheder. Du
lærer at tænke mere realistiske tanker om dig selv og vurdere dig selv på en
anerkendende måde ved at mærke og give udtryk for dine behov.
Faktisk tror jeg, at
rigtig mange mennesker har gavn af at spørge sig selv, om de er tilfredse med
deres aktive deltagelse i livet omkring dem. Om de er opmærksomme på, hvad der
holder dem tilbage, og hvordan de selv tror, de kan blive mere tilfredse og
sige deres behov højt, når det opstår, i stedet for at trække sig og underkende
sit behov for deltagelse.
Fredagens vise ord er
et gammelt dansk ordsprog:
"hvor intet
vover intet vinder”
Anotherstep
ønsker dig en rigtig god weekend
Ingen kommentarer:
Send en kommentar