Hvis ledelse var speciale

Forleden dag sad jeg i bilen på vej ud til et hold ledere på strategisk niveau, hvor dagsordenen var strategisk ledelse og lederrollen.

I radioen var der et program, der omhandlede intelligens som forudsætning for at være ”rigtig dygtig” inden for et eller flere områder, og der fremkom mange forskellige tanker omkring IQ og EQ, hvorvidt intelligens kan måles og meget andet.

En af pointerne var, at intelligens ikke nødvendigvis er en forudsætning for at være rigtig god til noget, men at det mere var erfaringen, der gjorde forskellen. Et af eksemplerne var, at du skulle øve dig i mere end 10.000 timer, før du kunne beherske eksempelvis et instrument, og først derefter kunne du forfine dit spil til at blive en virtuos. Præcis det samme gør sig gældende inden for andre discipliner.

En af forskerne, som var inviteret ind i programmet, gjorde lidt rede for den historiske udvikling. Han fortalte, at det i tidligere tider var muligt at være ”klog” på flere forskelige faglige områder, både fordi verden var mindre kompleks, men også fordi meget af informationen kun var tilgængelig for den ”lærde elite”. I dag er det anderledes, fordi verden er blevet meget mere kompleks, og viden er tilgængelig for alle.

Det fik mig til at stille spørgsmålet til ledergruppen: ”Hvordan er det så med ledelse?”

Svarene var naturligvis mangfoldige, men mange gik i retning af, at ledelse faktisk var et speciale, der bygger på erfaringer samt den kontekst, du bedriver ledelse i. De mente således, at teorien med de 10.000 timer også gør sig gældende for ledelsesdisciplinen.

Der var en enkelt person i gruppen af ledere, som var velbevandret i historie. Han refererede til Konfutse, hvis syn på ledelse var, at lederen er en rollemodel og en gentleman, som er værd at efterligne og følge, fordi han er ældre, klogere og mere fremsynet. Det brugte han til at argumentere for, at det også i oldtiden var forbundet med erfaring at bedrive ledelse.

Flere af lederne definerede desuden ledelse som det at ”få følgeskab”.

Da jeg efterfølgende kørte hjem, tænkte jeg lidt over gruppens oplevelse af ledelse som disciplin og de 10.000 timer.

Der er rigtig mange forskellige tilgange til ledelse som begreb, men hvis jeg tager udgangspunkt i denne gruppes refleksioner over temaet, så er det helt tydeligt, at erfaring er det vigtigste parameter. Jeg må da også erkende, at hvis jeg skal ”give følgeskab”, så foretrækker jeg en, der har øvet sig i mindst 10.000 timer og meget gerne med støtte, både undervejs men også efter de 10.000 timer, så personen ikke kun ”behersker ledelse” men faktisk bliver til en ”virtuos”.

Albert Einstein: ”The only source of knowledge is experience”. 

God weekend ønskes du af

Anotherstep