Hvad er meningen?

Har du nogensinde oplevet, at dine kollegaer og medarbejdere spørger ind til en bestemt opgave med ordene ” hvorfor?”, eller de kigger på tidsregistreringen med ordene: Det bruges alligevel ikke til noget – det er bare kontrol, eller andet hvor du selv ikke er helt afklaret med baggrunden for det? Det kunne også være, at du selv godt viste, hvad meningen var med opgaven, men at dine medarbejderes spørgsmål og refleksioner pludselig giver en anden mening.

Måske du selv har fået stukket opgaven ud, og at det først er, når du får sat dig ind i den, at du bliver i tvivl om formålet, men nu har du jo har sagt ja, og det vil være ”pinligt” at gå tilbage til opgavestilleren med dine ”dumme” spørgsmål. Efterfølgende oplever du måske oven i købet, at den måde du har løst den på ikke lever op til målet samtidig med, at du måske har løst opgaven med et ”begrænset” engagement (der vil vare ved indtil du forstår, hvad meningen er).

I mit daglige virke i samvær med rigtig mange mennesker, hvor lederskabet er omdrejningspunktet, fylder kommunikation og motivation selvsagt meget for den enkelte leder. Kommunikationen, formidling og forståelse, samt motivation til at skabe engagement og begejstring.

Et væsentligt omdrejningspunkt i forhold til motivationen er at skabe mening for den enkelte, både som leder og medarbejder, og det gælder for den sags skyld i mange af tilværelsens aspekter.

Faktisk er det at skabe mening en grundlæggende drivkraft for menneskers handlinger, og det betyder også, at vi på arbejdspladsen søger meningen med det, vi foretager os, og ofte finder vi en anden mening end vores ledere og kollegaer.

Ifølge den anerkendte forsker Karl Weick er meningsskabelse en proces, som sker i samspil mellem mennesker og omgivelser. Mening er ikke noget, man bare kan kommunikere fra f.eks. leder til medarbejder i f.eks. en forandringsproces. Meningen bliver først klar for medarbejderen, når vedkommende selv er aktiv medskaber af denne i en proces sammen med andre.

Men hvad er det at skabe mening, og hvad skal vi være opmærksomme på?

Karl Weick har opstillet syv egenskaber, karakteristika eller kilder (Weick bruger selv forskellige betegnelser) som er:

• Identitet  - (om)dannes, bekræftes og bruges i meningsskabelse.
• Retrospektivt - meningsdannelse foregår retrospektivt i bakspejlet som efterrationaliseringer. Mening skabes baglæns fordi, mennesker ikke er i stand til at forstå det, der sker i nuet, men først når begivenheden bemærkes, måske væsentligt senere.
•   Enactment - er at sætte noget i værk, der ændrer omgivelserne. Enactment betegner interaktion mellem individer samt mellem mennesker og omgivelser, der gensidigt påvirker hinanden - og hvor meningsdannelsen foregår gennem denne påvirkning.
•  Social – meningsdannelse er kollektivt baseret i social interaktion.
• Vedvarende - meningsskabelse begynder eller slutter aldrig. Der er ingen begyndelse eller slutning på meningsskabelse. Den ligger i forlængelse af og bygger oven på tidligere hændelser og handlinger. 
•  Fremtrædende stikord (cues) – er fikspunkter i hændelser, der er centrale for meningsdannelse. Individer fokuserer på enkelte elementer af en helhed og danner sig derfra en mening om hele helheden.

·      Plausibel – sensemaking er plausibel, ikke nødvendigvis nøjagtig og sand. Meningsskabelse konstitueres af en sandsynlig, sammenhængende og acceptabel forklaring og en god historie.

Det betyder også, at vi som ledere og mennesker skal arbejde meget på at skabe mening for de kollegaer, vi leder, og selv være helt afklaret med meningen i det, vi gør eller vil sætte andre til.

Hvis ikke vi gør det, bliver det hurtigt ”gennemskuet”, for vi vil have svært ved at skabe mening for andre, hvis vi ikke selv kan se den.

Giver det mening?

Fredagens vise ord:

"So once you do know what the question actually is, you'll know what the answer means.”

(Douglas Adams)

PS4 ønsker dig rigtig god weekend