fredag den 30. maj 2014

Målet for øje

Der er en person, som engang har udtalt, at golf handler om at flytte en urealistisk lille bold med nogle dertil hørende helt uanvendelige redskaber. Hvis man så også iklæder sig et lidt sjovt outfit, så har man prototypen på en golfspiller.

Men faktisk er golf mentalt et meget udfordrende og målbart spil, og nogle vil mene, at op til 90% af spillet foregår mellem ørerne. Mange golfere er i spillende stund rigtig gode til at fortælle sig selv, hvad de ikke ønsker; jeg vil ikke i den bunker, jeg vil ikke ramme mit 9-jern helt ude på tåen, eller jeg vil ikke i søen. Men hvad sker der? Tit og ofte går det galt!


Når svinget først sidder, som det skal, er det derfor ofte den mentale træning, mange professionelle golfspillere bruger tid på. Det er jo alt andet lige nemmere at fortælle hjernen, hvad den skal gøre rigtigt i stedet for at fortælle den, hvad den skal undgå. Og så skal man desuden huske på at gøre målet konkret og specifikt.

Hvad vil jeg nu med al den snak om golf? Jeg vil gerne drage en direkte parallel til vores mål i erhvervslivet. I min rolle som rekrutteringskonsulent møder jeg en del virksomheder, som i søgen efter en ny medarbejder ikke har formuleret konkrete og specifikke mål. Derfor ved de ikke, hvornår medarbejdere udfylder stillingen succesfuldt.  På den anden side af bordet ser jeg ofte kandidater, som har forelsket sig i et stillingsopslag uden rigtigt at vide, hvad deres dybtliggende motivationsdrivere egentlig er, og hvad de ønsker at opnå ved et jobskifte. 


Så hvordan kan vi kende vejen, hvis vi ikke engang kender målet? Hvornår ved vi, at vi er lykkedes, hvis vi ikke har sagt højt, hvad vi vil?


Opstil mål og gør dem specifikke. Formuler de positive delmål, der skal opfyldes for et kunne nå de endelige mål. Stil dig selv spørgsmålene: Hvad vil jeg opnå med mit mål? Hvad skal det give mig at nå det? Tjek, om du har gjort det specifikt nok ved at fortælle en kollega om det, så det giver mening. Gør det konkret, så du bliver i stand til at måle det og ved, hvornår det er opfyldt. Gør det attraktivt – det er nemmere at kæmpe for et mål, som giver dig noget, når det er opnået. Og til sidst skal du huske at sætte en deadline på.

Alt overstående er også kendt som SMART-modellen, som siger, at mål skal være: Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbestemte.


Tilbage på golfbanen:

S  =  Jeg vil tage mit 5 jern
M  =  og ligge bolden ind til 90 m fra flaget
A  =  det giver mit et godt chip ind på green
R  =  med et godt put opnår jeg mine 2 point
T  =  sådan vil jeg spille hul 3.

Jeg er sikker på, du selv kan omsætte ovenstående til mål, der virker for dig – også selvom du ikke er golfspiller.

Rigtig dejlig weekend, uanset hvad dit mål er med den!"Før du kan score, må du have et mål".(afrikansk ordsprog)

Fredagens vise ord:
Anotherstep ønsker dig en rigtig god weekend

fredag den 23. maj 2014

Det eksekverende lederskab


Hvad er nu det for en størrelse? Det handler om at gennemføre de overordnede strategier og visioner helt ud i det yderste led af organisationen. At sikre, alle ved og agerer efter en fælles hensigt og derved sikrer udøvelsen af aktuelle belønningssystemer.

I nyhedsbrevet ultimo februar 2012 skrev Center for Ledelse, at eksekveringen  halter i danske virksomheder. I en af de surveys, centeret løbende gennemfører iblandt 
medlemsvirksomhederne, mente de adspurgte topledere, at beslutningsprocesserne var effektive, mens mellemlederne (vist nok i de samme virksomheder) efterlyste både beslutninger og klare rammer for deres arbejde.

En så stor forskel i opfattelse af situationen på forskellige ledelsesniveauer 
bør give stof til eftertanke - måske føres beslutningerne, truffet på
øverste niveau, i langt mindre omfang ud i praksis, end de danske topledere tror? Muligvis bliver de slet ikke implementeret og derfor ikke ført ud i livet i form af ændret adfærd på det operative niveau. Hvis dette er tilfældet, så passer det meget godt ind i den opfattelse, vi i PS4 har fra flere opgaver i danske virksomheder.

Evnen til at eksekvere er, hvad man kunne kalde centralnerven i en 
organisations effektivitet. Eksekvering handler om, at vigtige 
ledelsesbeslutninger –såvel strategiske som operationelle – hurtigst muligt materialiserer sig i ledernes og medarbejdernes måde at agerepå, så de forventede konsekvenser og resultater af beslutningerne realiseres i en fart. 
Virksomheder udnytter ikke deres ressourcer optimalt, medmindre lederne er i stand til at få organisationen til at eksekvere.

Eksekvering handler også om organisatorisk sammenhængskraft. Det vil sige, at alle i organisationen handler ud fra et fælles mindset. Et fælles mindset, 
som hele tiden udvikles i takt med nye udfordringer, og vedligeholdes, når der sker udskiftninger i organisationen. 
Eksekvering handler om, at lederne gør organisationen i stand
til at gøre det rigtige, mere af sig selv, fordi man ikke kan styre det via direktiver og forskellige kontrolmekanismer. Hver 
enkelt medarbejder foretager hele tiden tradeoffs og prioriteringer i 
opgaveløsningen. Det handler ikke kun om aktivitet men også om, at 
medarbejderne træffer de rigtige valg i opgaveløsningen. Det vil sige de valg, som bringer organisationen tættere på sine mål. 
Jo højere grad medarbejderne er i stand til at vælge de rigtige aktiviteter og udføre dem på den rette måde, desto bedre udnytter organisationen sine 
ressourcer. 

Herunder sine menneskelige ressourcer.
Hertil kommer, at vores undersøgelser viser, at medarbejderne gerne vil bidrage til, at virksomheden opnår sin strategi og derved er en del af en succes.

Det, som vi oplever, giver stor effektivitet i dette arbejde er DMA (det motiverende arbejdsmiljø). Modellen, som indeholder 2 væsentlige gruppedynamikker indeholdende 5 motivationsdrivere, er karakteriseret ved følgende 2 figurer:



                                              
Bidrag, engement og respekt
tillid og klare mål
                              





I den første trekant skal der stå: Vision, i den anden skal der stå: Samrbejde

Fredagens vise ord:
Pas på dine tanker, de bliver til ord.
Pas på dine ord, de bliver til handlinger.
Pas på dine handlinger, de bliver til vaner.
Pas på dine vaner, de bliver til din karakter.
Pas på din karakter, den bliver din skæbne.


Rigtig god weekend


Bedste hilsener

Anotherstep