fredag den 20. juni 2014

Energimøder - Hvor der skabes engagement og trivsel


  • Har du prøvet at deltage i et møde, hvor du blev mere og mere
    Irriteret, fordi lederen informerede om en række beslutninger, hvor
    du følte, at der burde have været en fælles dialog forinden?
  • Har du prøvet at deltage i lange og ustrukturerede møder, hvor I kun nåede halvdelen af dagsordenen?
  • Har du overvejet at ændre formen på jeres møder, så der skabes
    energi, lyst, vilje og accept? 


Nu er mødedeltagere lige så forskellige som mennesker, så mon vi kan
designe møder, der tilfredsstiller alles ønsker og særlige behov? 

Det er jeg overbevidst om, at man kan. Det handler om forventningsafstemning og viden om, hvad meningen med mødet, som afholdes, er.

Spørg mødedeltagerne

Inddrag mødedeltagerne ved at spørge ind til, hvad de mener, oplever og forventer at få med hjem fra et møde.  Afsæt fx hvert kvartal de sidste 30 minutter af mødet til, at I sammen kan undersøge disse forhold:

1) Hvad mener I, møderækkens overordnede formål er?
2) Genkender I formålene i de enkelte møder?


Start ethvert møde med aktiv indtjekning, så mødedeltagerne oplever at være til stede – væk fra dagligdagens travlhed. Når man tjekker ind i lufthavnen, starter en rejse, som man har forventninger til. Det samme bør gælde ved indtjekning til mødedeltagelsen.
Hvad forventer hver enkelt deltager at bidrage med, hvilken rolle vil de indtage på mødet, og hvordan vil de sikre, at de bidrager med fremdrift på området, som er i fokus på agendaen?


Fredagens vise ord.

"Man får mere af det, som man fokuserer på"

Anotherstep ønsker dig rigtig god weekend

Ingen kommentarer:

Send en kommentar