Første dag efter
weekenden. Kalenderen er optaget af et par kundemøder, som er booket, før mange
af os gik på ferie. Som de fleste af jer ved, så har PS4 til huse i City, og
disse møder var på Fyn, så et par timers kørsel ventede forude. De par timer i
bilen er egentlig meget hyggelige – især når man som mig havde en rigtig god
kollega siddende ved siden af mig. Så er det lige før, jeg indimellem helt
glemmer, hvor jeg skal dreje af.
Snakken veksler mellem
ferieoplevelser og opdatering af hinanden om de seneste aktiviteter på
kontoret. Selvfølgelig snakkes der også om de kommende møder, som vi forventer
os meget af. Vi håber på og regner med at få en god opgave ud af det første
møde.
Vi dukker op og melder
vores ankomst i receptionen. En fantastisk receptionist, som er overvældende
imødekommende (de findes altså ikke i rå mængder), ringer straks til vores
kontaktperson for at melde vores ankomst. Alt er timet og klart, men et eller
andet i receptionistens ansigt indikerer, at der er noget, som ikke helt er, som
det skal være. Det viser sig, at vores kontaktperson ikke venter os. Hun er
hjemme pga. et sygt barn, og hun (får vi at vide af receptionisten) har
overhovedet ikke stående i sin kalender, at vi skal komme.
Denne oplevelse kunne
nemt være endt med, at receptionisten beklagede, og vi vendte rundt og gik med
uforrettet sag, givet noget irriteret, hvis altså ikke det lige forholdte sig
sådan, at dette sker i en overskudsperiode – lige efter en dejlig ferie (totalt
udhvilet).
Receptionisten byder
os på kaffe, og valget af kaffe foregår ved en af disse skønne maskiner, som
har et kæmpemæssigt udvalg. Denne maskine stod i kantinen, og der møder vi en
kvinde, som var fra samme afdeling som hende, vi skulle have haft møde med.
Receptionisten præsenterer os og spørger, om hun ikke kunne afsætte nogle
minutter af sin tid til os, som jo var kommet helt fra København – og
øjensynligt forgæves.
Kvinden er (tror jeg)
ikke lige kommet fra ferie, så hun siger en smule henholdende, at hun har lidt
travlt. Jeg får forklaret, hvordan dette møde er kommet i stand gennem et
netværk, hvor det er blevet anbefalet, at vi møder denne virksomhed. Da jeg
nævner navnet i mit netværk, finder vi hurtigt frem til en fælles bekendt,
flere bekendte, mange bekendte, og uden, vi egentlig får aftalt det, så sidder
vi i et mødelokale og snakker. Mødet ender med, at vi finder potentielle
samarbejdsmuligheder, og min kollega og jeg kører derfra med en fantastisk
oplevelse af imødekommenhed og bevidstgørelse om, hvad fælles bekendte kan gøre
ved muligheden for at få en dialog i gang med ”fremmede mennesker”.
Dette er en
fredagsinspiration med tak til alle de receptionister derude, som med et smil
på læben og et mindset fokuseret på muligheder får os til at føle os velkommen,
ventet og set.
Det er også en fredagsinspiration, som hylder dialogen og netværket. Husk, at det er først i dialogen, mulighederne opstår.
Det er også en fredagsinspiration, som hylder dialogen og netværket. Husk, at det er først i dialogen, mulighederne opstår.
Sidst men ikke mindst, så skal det nævnes, at det for de fleste vil være en fornøjelse, hvis vi altid har samme overskud som i tiden lige efter ferien. Når travlheden igen får overtaget i din dagligdag, så find denne overskudsfølelse frem og benyt dig af denne viden til at beslutte, hvordan du vil håndtere eventuelle udfordringer, du støder på.
Fredagens vise ord:
”Det er dig, som bestemmer. Du kan ikke kontrollere, hvad du udsættes for, men du kan bestemme din reaktion på alt, hvad livet byder dig”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar