fredag den 11. april 2014

Selvtillid og livskunsteri

Til dig, der vil mere end blot at nøjes med det liv, som du er programmeret til at leve hjemmefra, og som ønsker at opdage og blive - endnu mere dig selv.

Hvem og hvad er dette dybere selv,
du kalder dig selv, og som du nu skal lære at have mere tillid til? Hvem er du egentlig? Du kan desværre ikke styre, bestemme og kontrollere, hvordan
vi andre ser på dig. Det, du kan, er at vælge at styre den måde, hvorpå du ser på dig selv - og checke om du ser os andre.

At opøve en kreativ, selvstøttende og optimistisk livsholdning er meget vigtigere end alverdens nye værktøjer og diverse teknikker. Husk Piet Heins motto: "Visdommens nøgle er: Dum dig, dum dig og dum dig igen - men mindre og mindre og mindre."
Den dag, hvor du kun behøver at dumme dig 1 gang, inden du kan livet, da er du blevet en livskunstner." Dvs. find dig en god selv-støttende livsholdning, der styrker dig, og ikke en, der svækker dig.

Ingen af os er bedre end sit sidste projekt. Det, du nu har lært, kan ingen tage fra dig.
Også du kan lære af såvel dine fejl som succes - og gøre det bedre næste gang. Selvfølgelig.

Livet er ikke blot en forudsigelig endestation. At leve består i at lære at svømme muntert i floden. Husk det var en amatør, der byggede NOAH´s Ark, og det var professionelle eksperter, der byggede Titanic. Ingen andre end dig ved helt rigtigt, hvem du egentlig er.
Så ... hvis du ikke selv, kender dig selv, hvem gør så?

Fredagens vise ord:

”Vær en opdagelsesrejsende Når du følger en vej, følger du en andens måde at gøre tingene på. Hvis du ikke ved, hvor du skal hen, så drøm om en ny vej. Lad dit indre rum føre dig dertil. Find din egen vej.”



Rigtig god weekend

Anotherstep
En del af PS4

Ingen kommentarer:

Send en kommentar