Du kender det sikkert. Den der lidt
akavede situation, hvor du egentlig helst bare ser, at der bliver hilst med et
enkelt håndtryk, medens modparten forsøger at give dig et kram. Ja, hvad
foretrækker du? En rettesnor som følges af mange er: håndtryk til arbejdsbrug
og kram til familie og venner. Men jeg vil nu personligt mene, at dét med at
hilse på hinanden, og netop hvordan denne hilsen udarter sig, i særlig grad er
situationsbestemt. Se det for dig… Du har arbejdet på en arbejdsplads i 10 år.
Du stopper, fordi du skal videre med din karriere. En kollega, du har kendt
lige siden du startede, og som du også ses med privat, giver dig hånden for at
sige tak for et godt samarbejde i årene, der er gået. Hvad tænker du? Ja, det
er jo egentlig bare en hilsen. Måske et ’på gensyn’? Jeg havde nu foretrukket
en krammer.
At hilse er at skabe relationer
Vi gør det hele tiden. Hilser på folk
med et håndtryk, et kram, et kindkys eller bare et ”hej”. Hvordan hilser du
selv på andre? Og har du egentlig nogensinde skænket det en tanke? Jeg finder
det i hvert fald selv som noget, jeg gør rent instinktivt. Men dét at hilse på
andre er meget mere end blot dét. Vores hilsen er tillids- og
relationsskabende. Det er en respekt, vi viser for modparten. Og vi hilser
ligeså vel for at forstå os selv og spejle os i hinanden. Ja, der findes mange
hilseformer alt efter, hvilken kultur man som individ, organisation eller
samfund er indlejret i. Og tit og ofte er det situationsbestemt, hvilken form
for hilsen der benyttes. Hilseformerne har dog det tilfælles, at de er en
social konstruktion med det formål at få dem, der hilser på hinanden, til at
forstå sig selv og blive anerkendt. Vi er indrettet sådan som mennesker, at vi
altid prøver at forstå vores omverden ved at gøre vores oplevelser sociale; det
vil sige: at fortælle andre om dem. Men skal vi netop kunne fortælle andre om
vores oplevelser og tanker, og dermed opnå anerkendelse, skal vi have en god og
solid relation til hinanden. Netop en relation, hvor hilseformen kan være
afgørende. Prøv at tænke på det på denne her måde: Hvor langt ville du gå i
forhold til at fortælle om dine inderste, personlige sager til en person, som
du, når du møder vedkommende, blot giver et håndtryk som hilsen?
Prøv at lægge mærke til det
fremover, og forsøg at blive bevidst om, hvordan du egentlig selv hilser på
andre – være det sig en god ven, en bekendt eller en kollega på din
arbejdsplads. Hvis du bliver bevidst om dine måder at hilse på, lærer du også
dig selv at kende. For hvornår åbner du dig så meget op, at en krammer inden
for den intime sfære er helt okay? Og hvornår ønsker du hellere en distance til
den relation, du indgår i?
En
hilsen på din arbejdsplads – og alle andre steder
Arbejdspladsen er en ud af mange
institutioner. I alle organisationer (her: arbejdspladsen) er der indlejret
særlige ritualer samt kulturelle og sociale normer, som der typisk stræbes og
leves efter. Hvad er normen for en god hilsen på din arbejdsplads? Er der
ritualer for, hvordan relationerne typisk skabes, eller sker det bare?
Rettesnoren, som jeg nævnte tidligere, er, at et håndtryk typisk benyttes i
arbejdsøjemed. Men skal man da for søren ikke bare gøre lige præcis, hvad der
falder én naturligt i den situation, man nu står i? Også på arbejdspladsen. Og
i byen. Og i biografen. Og i supermarkedet. Og hvor man nu ellers måtte befinde
sig. Ja, personligt ville jeg nu elske en morgenkrammer og et smil fra mine
kolleger. Det giver mig en glæde og en energi til at starte dagen. Andre
foretrækker et godt gammeldags fast håndtryk. Begge former for hilsen er
anerkendende og relationsskabende. Vi er alle forskellige, og vi har alle vores
egen unikke personlighed, hvorfor en hilsen tit og ofte er op til den enkelte,
og den kontekst man indgår i. Hvordan ville du hilse på direktøren i din
organisation? Og hvad med personalet i kantinen? Hvad med en af dine vellidte
kunder? Eller din gode kollega, du har siddet overfor i flere år? Det siger
mere om dig til andre, end hvad du måske lige går og tror.
Min pointe er blot, at ligegyldigt
hvilken hilsen man benytter, hvad enten vi befinder os privat eller på
arbejdspladsen, skal man fokusere sin hilsen! Hilse på andre med passion. Hilse
med fuld opmærksomhed og anerkendelse. Skabe tillid og grobund for varige
relationer. Giv hinanden en ”øjenknuser”, fordi mennesker, der bliver set,
vokser. Og alle er værdige til at blive set og hilst på. Go’ hilsen
derude!
Fredagens vise ord:
”There is a time and place for everything, Cato! …and this is it!!” - Inspector Jacques Clouseau
(fra “The Return of the Pink Panter”, 1975).
Anotherstep
– en del af PS4 ønsker dig en god Weekend
”There is a time and place for everything, Cato! …and this is it!!” - Inspector Jacques Clouseau
(fra “The Return of the Pink Panter”, 1975).