tirsdag den 2. november 2010

Få et større netværk af engagerede og innovative mennesker til PS4’s årlige netweavingarrangement

Af Kirstine Grønhøj Jensen

PS4 ønsker sammen med dig at sætte fokus på innovation og vækst i Danmark. Dette sker på PS4’s årlige netweavingevent, der er for erhvervsledere og mennesker, der interesserer sig for vækst, lederskab og innovation. Innovation kræver nytænkning, kreativitet og initiativer, derfor benytter PS4 sig af den i Danmark endnu ikke så kendte metode netweaving. Med denne metode skaber vi mulighed for, at du kan netværke med personer på tværs af faggrupper og brancher. På den måde bliver der skabt nye forbindelser og dermed nye udviklingsmuligheder i dansk erhvervsliv.

Hvis du gerne vil:
- Skabe nye kontakter og forøge dit netværk
- Få spændende udfordringer
- Få ideer til vækst til dig, din organisation og samfundet
- Afprøve en metode, som du selv efterfølgende kan anvende til løsning af komplekse problemstillinger
- Møde engagerede og innovative mennesker
- Blive inspireret og få konkrete løsninger med hjem i bagagen
- Høre erfaringer fra personer, der i løbet af året har deltaget i et netweavingseksperiment

Så skal du tilmelde dig PS4’s netweavingarrangement, der løber af stablen den 24. november 2010 fra kl. 14.00-18.00 i København.

Vi garanterer dig sjovt, uhøjtideligt men intelligent samvær med mange spændende mennesker – det eneste du skal gøre er at medbringe masser af visitkort, godt humør og din egen problemstilling, som du ønsker løsninger på. Arrangementet byder på forskellige spændende og kreative aktiviteter, blandt andet:

Netweavingshjulet:
Medbringer du din egen problemstilling, garanterer vi, at du her får minimum fem løsningsforslag med dig hjem fra netweavingshjulet. I netweavingshjulet møder du forskellige mennesker fra forskellige brancher, der bidrager med at løse din problemstilling, lige så vel som du hjælper med at løse deres problemstillinger. Det er her dine visitkort for alvor kommer i spil, og du kan udvide dit netværk med spændende og innovative mennesker – der bliver i den grad lagt op til at netværke!

Innovation Battle:
I innovationsbattlerne kæmper danske politikere, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner om evnen til at skabe mest vækst i Danmark gennem innovation. Her møder du fire af de vigtigste spillere indenfor industri og organisation, som hver især har opstillet sine allerstørste udfordringer for vækst til gavn for Danmark – og det er dig, der skal være med til at finde de rigtige ¬løsninger til de opstillede udfordringer. I år ser problemstillingerne således ud:

• Hvordan sikrer vi en højteknologisk produktion i Danmark, så vi kan få/bevare et viden samfund? v/ Lisa Vivian Pilgaard formand for Danske Lederforening og Dansk Sygeplejeråd

• Kan økonomistyring og fagprofessionel ledelse/styring gå hånd i hånd til gavn for sundhedsvæsenets bundlinje, kvalitet af behandling og pleje og borgere/patienters tilfredsstillelse? v/Irene Hesselberg Executive Communication Advisor fra Danfoss

• Hvordan får vi flere ingeniører til at blive iværksættere, og hvad er det helt konkret vi skal have politikerne til at gøre for at styrke de danske iværksættermiljøer? v/ Ib Oustrup adm. direktør fra IDA

• Hvordan kan vi levere fremtidens velfærdsydelser, så vi faktisk har råd til dem? v/ Nikolaj Lubanski direktør for forskning og udvikling fra Professionshøjskolen Metropol

Netweaving – innovationseksperimentet:
Netweavingsklynger har været samlet i løbet af 2010. Klyngerne består af personer fra forskellige faggrupper og brancher, der har været samlet løbende gennem året for at netweave om forskellige emner. Hør deres erfaringer med netweavingmetoden, hvilke resultater de har fået, og hvad de anbefaler at gøre.

Derfor skal du deltage i arrangemanget
Her kan du læse citater fra tidligere deltagere af PS4’s netweavingarrangment, og se hvad du få ud af dagen:

”Netweaving handler om, at knytte forbindelser og det blev der på årets Netweavingsdag hos PS4 A/S. Stemningen på denne dag var, som den oftest opleves hos PS4 intelligent og uhøjtidelig – dette giver grundlag for tillid og tryghed, som medfører effektivt og afslappet samvær. Problemløsningshjulet er en effektiv og kontant netværksmetode, hvor alle får minimum 5 gode råd eller kontaktmuligheder med hjem. Det viste sig at være et godt råd at tage rigeligt med visitkort med, som der stod i indbydelsen, for i problemløsningshjulet fik jeg virkelig brug for mine. 2 af de 5 løsningsforslag som jeg fik, har jeg faktisk været i stand til at implementere efterfølgende, så det var et stort og effektiv udbytte jeg fik af denne dag og jeg håber at mine ideer ligeledes kunne anvendes. Hvad jeg især kan lide ved PS4’s arrangementer er den bredde og mangfoldighed, der repræsenteres. Jeg kan derfor varmt anbefale andre at deltage”.
- Kim Fast, Vice President People, Culture and Communication, Vestas Towers A/S

”Netweaving arrangementet hos PS4 er godt sat sammen med en god fordeling af input, inspiration og praktiske netværksøvelser. Disse både lidt sjove og for nogle lidt grænseoverskridende øvelser gør, at man på en effektiv måde får en konstruktiv dialog med mange deltagere, som gerne yder bidrag til netop dit emne eller problemstilling. Og bidrag fra personer med vidt forskellig baggrund er, efter min mening, styrken ved dette både uhøjtidelige, underholdende og seriøse arrangement som jeg kun varmt kan anbefale – og som personligt gav mig gode kontakter med i bagagen”.
- Einar Dyrhauge, tidl. International Director, Carlsberg

Der er lagt op til fire spændende, inspirerende og kreative timer, som du ikke må gå glip af. Du risikerer at gå fra eventen med et smil på læben, nye visitkort i lommen og brugbare løsninger.

Læs hele programmet og tilmeld dig her: http://event.network4people.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar