”Vi har handicappet vores akademikere”

– interview med Ulrik Bülow, adm. direktør, Otto Mønsted

Hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence, bør vi ifølge Bülow indføre retorik som basisuddannelse på studierne. I sin mangeårige ledelseskarriere har Bülow været – som han selv beskriver det – retorisk ubevidst kompetent.
I dag læser han retorik på det Åbne Universitet og indser nu, at han i mange år måske kun har haft halvdelen af paletten med retoriske redskaber til rådighed.

Her sætter e-LEDEREN fokus på hans erfaringer med medarbejderretorik.

Af Sophia Andersen



Hvad vil du sige, du anvender retorikkens virkemidler til?

”Alle de gange, hvor det har haft retorisk betydning, og hvor nye udfordringer fordrer, man gør sig ekstra umage, som fx i forbindelse med en eller anden større forandringsproces. Hvor man ville have medarbejderne til at ændre adfærd, eller have dem til at acceptere, at jeg ændrede adfærd. Altså få dem til at acceptere og medvirke til en forandring”.

”Jeg har bl.a. været med til at kommunikere nedskæringer. Vi var 1800 medarbejdere, og vi skulle afskedige 400. Der skal man tale både til dem, der står for at blive afskediget, men også til dem, der bliver i virksomheden – de efterladte, som vi plejer at kalde dem. Der er lige så meget sorg for de efterladte, idet de skal køre videre og nu skal undvære en kollega. Og skyldfølelse over, at ”jeg blev, og du måtte gå”. Og hvad meningen er med det – sker nedskæringerne bare, fordi chefen skal have en større bonus?”

”Det bliver også mere og mere naturligt for dig som leder at filosofere dybere over, hvem du taler til og hvorfor. Men nu når jeg læser retorik, så finder jeg ud af, at jeg kun havde halvdelen af værktøjerne til rådighed. Den anden halvdel havde jeg desværre ikke – det ville ellers havde gjort det nemmere, hvis jeg havde haft de ting med”.

”Når man er ude på de internationale markeder, og man møder amerikanere, englændere og franskmænd for den sags skyld også, så mærker man tydeligt, at de er retorisk uddannede. De er simpelthen bedre. Lige siden retorikkens institutionalisering – lige siden år 0 – har det været sådan, at al akademisk uddannelse havde en retorisk uddannelse som basis. Den basis aflyste vi i Danmark. Men man fortsatte med den i USA og England, så der har de stadig en basisuddannelse. Men ikke hos os. Derfor har vi handikappet vores akademikere”.



Burde der være en retorisk basisuddannelse i Danmark også?

”Ja, hvis vi skal styrke vores konkurrenceevne internationalt. En dansker, som er topleder i USA, er nødt til enten at være en naturbegavelse i retorik eller at tage en ekstra uddannelse”.

”For mig er de retoriske kompetencer kommet naturligt. Så man kan sige, at dét, jeg har lavet af retoriske opgaver, har været autentisk. Så hvis jeg lige pludselig havde haft masser af eksempelvis stilbilleder, så kan det godt være, folk havde tænkt ”føj på pokker – sikke noget indstuderet fis”.



Kan retorik ikke være autentisk, når det er gennemarbejdet tekst?

”Det er dig, der ikke må miste din autenticitet. Retorikken er jo et værktøj. Det er en balance. I dag skal man være meget bevidst om sin autenticitet og troværdighed. Jeg havde engang en coach, der sagde, at der findes sorte og hvide tangenter på ethvert klaver – ligesom vi alle sammen rummer hvide og sorte sider. Og det lyder dårligt, hvis du kun har hvide tangenter at spille på. Du skal også kunne spille på de sorte, men det kræver en højere moral at spille på dem”.

”Hvis man bruger retorik som en forstærker af det, du vil sige, så synes jeg ikke, det ødelægger autenticiteten. Hvis det stadig er den mening, du har, og du ikke manipulerer med folk; at du får dem til at mene noget mod deres vilje, fordi du har forvildet eller vildført dem. Men derimod kan du bruge retorik til at forstærke dit budskab; bruge det til at gøre præmisserne endnu mere skarpe. Hvis du går for vidt, så bliver det enten manipulation, eller også bliver det propaganda. Begge dele bliver afsløret. Jeg tror egentlig ikke, du bliver straffet for, at have forberedt din tale godt. Hvis målet er godt nok, så helliger det også, at man gør kommunikationen nemmere. Det hænger meget sammen med dine værdier”.



Så man skal også tænke i moralske baner, når man arbejder med retorik?

Ingen tvivl om det. Det er jo også det, der ligger i ethos; du kan godt havde nogle dårlige værdier og holde dem skjult et stykke tid, men på et eller andet tidspunkt kommer det op til overfladen”.



Kan du give et eksempel på, hvordan du anvender retorik i dit arbejde?

”Jeg kan give et eksempel fra Sonofon, hvor vi skulle gennemføre nedskæringer. Vi havde fået ny ejer. Firmaet var blevet solgt. De nye ejere præsenterede deres forventninger til os, og på det tidspunkt gik det godt i firmaet, men de ville gerne have, det skulle gå dobbelt så godt. Og helst dobbelt så hurtigt. Vi havde en idé om, hvad vi gerne ville gøre, men det bad de os om at speede op. Så vi blev nødt til at tænke det hele om. Jeg samlede derfor min ledelsesgruppe, og så sagde vi: ”Hvis vi kunne designe det firma her, uden overhovedet at tage hensyn til fortiden – hvem har vi så brug for?” Og så plukkede vi virksomheden sammen igen, og på den måde var der ingen tabere, for der var ingen, der blev valgt fra, fordi de var dumme, grimme, kom fra det forkerte land eller landsdel; det handlede simpelthen bare om: ”Hvem er vigtige for den fremtidige virksomhed?”

”Nedskæringerne ville gøre, at vi kunne forbedre vores performance lynhurtigt – i stedet for at gøre det langsomt, så gøre det med et brag. Vi lavede samtidigt et outplacement program til de overflødige, som gjorde, at alle havde arbejde tre måneder senere. Der var ingen, der blev arbejdsløse. Og det fortalte vi dem up-front; vi ville ikke have tabere pga. det her, for der var ikke nogen, der var dårlige”.

”Da vi så skulle kommunikere denne plan til medarbejderne, så havde jeg alle mine – du kan kalde dem kaptajner – med på mit hold. De havde selv været med til at lave det. Og så lavede vi en kaskade ud over firmaet, hvor hver leder kunne gå frem og sige: ”Nu skal I høre; det her er problemet, og det her er løsningen” – og så en plan for, hvordan det ville foregå. Jeg ville fortælle dem, hvordan det gik fremad undervejs, og at de ville få mulighed for at hjælpe os med at korrigere. Så kørte det hele i gang – og tre måneder senere var det udført”.

”Det lyder måske lidt som noget almindelig banal intern kommunikation – og det var heller ikke tænkt retorisk, for jeg havde ikke den uddannelse endnu – men jeg vil vove at påstå, at det var en retorisk opgave. For jeg skulle italesætte en helt ny situation og prøve at få alle med på, hvad problemet i firmaet var og få medarbejdernes accept af problemet”.



Hvad kunne være et godt råd til andre ledere – i forhold til at tænke retorisk?

”Det, som har virket allerstærkest, er hvis du har haft en højere mission frem for et mål. At du ikke bare vil tjene 585 mio. kroner mere til næste år, men at du kan sætte det på en mission, der handler om noget andet. Der handler om den forskel, vi vil gøre, og hvis vi gør den forskel, så tjener vi 585 mio. til næste år. At man fik et højere formål end bare at tjene penge. Penge stimulerer i virkeligheden ikke ret meget”.

”Vores højere formål i Sonofon var eksempelvis – når vi blev rigtigt højtravende – at ’vi nulstiller arv og miljø’. Tanken bag var, at hvis man tager vores telefon og kombinerer den til en computer, så kan en eller anden tosse fra Snave komme direkte ind i de store databaser i Californien. Han kan derfor vide nøjagtig ligeså meget, som én der er født i Hellerup. De to har lige gode betingelser for at få fat i information. Så hvis der fødes en klog mand i Snave, så kan han komme helt til tops, hvis han vil. Det kunne vi muliggøre. Han behøver ikke engang at flytte sig”.

”Humor kan være et meget stærkt våben i forhold til at udforme en højere mission – i hvert fald i Danmark. Lidt humoristisk distance og et godt formål, som ikke skal være helt ved siden af; det skal være noget, man inderst inde mener. Men det gør ikke noget, at historien har fået lidt lak".