.jpg) |
| Af Stefan Mogensen |
Kommunikerer du med din fremtidige kollega/medarbejder? Og taler du hendes eller hans sprog?
Generation Y[1] er storforbrugere af de sociale medier – og de lærer også i stigende grad at bruge medierne fagligt, i undervisningen på ungdomsuddannelser og på de videregående uddannelser. Facebook, Twitter/MSN, YouTube, Wikis[2] samt lyd (podcasts) og billede (videofilm) integreres i undervisningen, fordi disse medier har nogle klare faglige fordele. Medierne styrker bl.a.:
- Videndeling og samarbejde – det er åbne platforme, hvor alle kan bidrage, tage del og lære af hinanden
- Motivation – de unge får på den ene side øget ansvar for egen læring, og på den anden side er hjælpen altid kun et klik væk.
- Sammenhold – de unge skaber sociale relationer gennem brugen af de sociale medier; sådan som de allerede gør privat. De sociale medier er deres værktøj til at skabe et socialt tilhørsforhold.
Hvad betyder det så for en kommende arbejdsgiver?
· Generelt?
· I forhold til rekruttering og fastholdelse af generation Y’er?
· Muligheder og udfordringer?
· Kultur og image?
Generation Y’er bruger de sociale medier, når de kommunikerer. Når jeg spørger en gymnasieklasse, om de skriver e-mails, er svaret ”aldrig” eller ”yderst sjældent”. De bruger MSN, Facebook m.m. Således vil de også tage det som det naturligste, at de fremover skal bruge de sociale medier – også på arbejdet.
Din virksomheds eventuelle brug af de sociale medier vil således blive en parameter i tiltrækning af ung arbejdskraft. I rekrutteringssituationen betyder det bl.a., at man kan skabe interesse og tiltrække den unge generation med brug af de sociale medier, fordi den unge generation vil undersøge virksomhedens ageren på de sociale medier og bl.a. vurdere en kommende arbejdsgiver ud fra dette.
Hvad angår fastholdelse af yngre medarbejdere – og ældre for den sags skyld – er de sociale medier et godt værktøj til at skabe sammenhold og en følelse af fællesskab. De åbner op for dialog og sparring, giver plads til at udfolde sig og være både spørgende og udfordrende. Værdier der kan være med til at understøtte en ønsket kultur.
Din virksomhed kan bruge de sociale medier til at synliggøre jeres image – blandt generation Y’er og andre generationer. Der er potentiale for at skabe dialog, fremstå åben, lyttende og imødekommende samt med på beatet ved brug af de sociale medier.
Potentialet ved brug af sociale medier[3] internt i virksomheden
Hvilke andre positive effekter kan de sociale medier medføre? Kan du høste disse positive effekter?
En virksomheds interne brug af de sociale medier giver mulighed for:
· Øget videndeling
· Forbedret kommunikation
· Øget motivation og engagement
· Mere synlig ledelse
Yammer eller Google Grupper kan være med til at understøtte øget videndeling. Disse værktøjer minder om Twitter og Facebook – men det er kun virksomhedens medarbejdere og/eller samarbejdspartnere der kan kigge med[4]. Ellers fungerer værktøjerne som sociale medier, hvor man kan lære sine kollegaer bedre at kende, udveksle idéer og synspunkter, stille spørgsmål og dele viden. Fx Deloitte bruger det, til alt fra medarbejdere på barsel til innovationsarbejde.
Kommunikationen foregår i realtid; dvs. du har adgang til opdateret viden og kan få umiddelbar respons på idéer og spørgsmål. Kommunikationen er uformel og skal bl.a. ikke gå igennem mange (filtrerende) led. Den er åben og så er den lystbetonet – et vigtigt element for medarbejdernes deltagelse, samt deres motivation. Og vigtigst af alt! Kommunikationen er ”mange til mange”. Alle kan se med, deltage og lære. Således sker der et skift fra tovejskommunikation til ”multikommunikation”.
Medarbejderne bliver set og hørt, de vælger selv, hvilken information de vil have, de kan udveksle idéer, øse af viden og spørge om hjælp – alt sammen på egne præmisser.
I et ledelsesperspektiv betyder det, at ledelsen kan fremstå både mere synligt og personligt, fx via en blog. Ledelsen vil også få feedback (fx kommentarer til blog) på sine indlæg og kan indgå i direkte dialog med medarbejderne, på et medie som fx Yammer. I en virtuel organisation eller en virksomhed med meget distancearbejde kan afstanden gøres ”kortere”, da de sociale medier kan være med til at opbygge relationer og skabe en fornemmelse af nærhed og tilhørsforhold.
Læg en strategi for din brug af sociale medier
De sociale medier handler i lige så høj grad om kommunikation – som om teknik. Her er det yderst vigtigt, at du lægger og arbejder med en klar kommunikationsstrategi. Som med al anden kommunikation skal der overvejes modtagere, mediet/kanalen, budskab og hensigt samt afsenderforhold.
For det første er det vigtigt at erkende, at de sociale medier ikke bare er endnu en kommunikationskanal på linje med et website eller et elektronisk nyhedsbrev. De sociale medier skiller sig klart ud på en række områder. Det vigtigste forhold er, at modtageren sætter en forventning om dialog; det vil sige, du skal ønske at indgå i dialogen. Går du ikke ind i dialogen, går dine modtagere væk.
Dialogen hænger nemlig tæt sammen med budskabet og din virksomheds image. Omfavner du de sociale medier, bliver noget af dit budskab og dit image åbenhed og imødekommenhed. Her er det blot vigtigt at være opmærksom på, at denne imødekommenhed forpligter – har du først lagt en åben stil med brug af de sociale medier, skal der investeres tid og lyst i at fortsætte denne stil, ellers bliver det ikke troværdigt.
I al kommunikation er det vigtigt, at afsenderen fremstår tydeligt. På de sociale medier kommer afsender til at fremstå både meget tydeligt og samtidig personligt. Direktøren og/eller andre ledende medarbejdere kan fremstå personligt, på fx virksomhedens blog. Øvrige medarbejdere fremstår personligt med deres forskellige indlæg, på fx Twitter. Derfor bør virksomheden også udarbejde retningslinjer for medarbejdernes adfærd på de sociale medier i arbejdssammenhæng.
Værktøjskassen
Når du skal i gang med de sociale medier, er der en række ting der skal være i din værktøjskasse. Her vil jeg blot nævne de vigtigste:
En kommunikationsstrategi – eller mediestrategi – med særligt fokus på, at der er tale om multikommunikation[5]. Du skal både lægge en strategi for den interne kommunikation og den eksterne kommunikation.
Hvem kan hjælpe dig med kommunikationsstrategien? Her er det nok en god idé at få kommunikationsafdelingen og marketingafdelingen i spil – samt søge ekstern ekspertbistand til udvikling af en kommunikationsstrategi, der tager højde for multikommunikation og det rette valg af medier.
Du skal vælge det miks af sociale medier, du vil anvende. Det endelige valg vil dog afhænge af netop din virksomhed; herunder din strategi for intern og ekstern kommunikation. For ekstern kommunikation vil ”grundpakken” ofte bestå af Facebook, Twitter, LinkedIn, YouTube og en blog.
Hvem kan hjælpe dig med valg af de rette sociale medier? Det kan bl.a. dine medarbejdere; særligt de medarbejdere der allerede er aktive og kyndige på de sociale medier. Her er der også et rigtigt stort potentiale for at inddrage nye unge medarbejdere og bringe deres kompetencer i spil. Din virksomhed får erfarne navigatører på de sociale medier, og de unge medarbejdere får mulighed for at udfolde sine ”medfødte” generation Y talenter.
Opmærksomhedspunkter
Hvad skal du så være opmærksom på, og hvor er der eventuelt nogle udfordringer?
Du skal huske de ældre medarbejdere. De vil ofte være modvillige til at bruge de sociale medier – denne modstand kan bero på usikkerhed over for de nye medier, eller at de sociale medier betragtes som noget pjat. Her er det vigtigt at få synliggjort fagligheden og de positive effekter beskrevet ovenfor. Der er dog også et stort potentiale i de ældre medarbejdere – de har stor forretningsviden, og kobler du dem sammen med de yngre medarbejdere er der potentiale for en god synergieffekt mellem erfaring (ældre) og teknisk snilde og nysgerrighed (yngre).
Hvordan påvirker det her mellemlederen? Hvordan skal mellemlederen agere i det nye medielandskab? Mellemlederens rolle ændres og kommer under pres, når information flyder frit i virksomheden, og samarbejde opstår på kryds og tværs i organisationen. Her er det vigtigt at kigge på mellemlederens rolle.
Hvad med sikkerheden? Hvordan skelner I mellem, hvad der kun skal diskuteres internt i virksomheden, og hvad der kan diskuteres og fortælles eksternt? Her kommer kommunikations- og mediestrategi og retningslinjer ind i billedet. Nogle sociale medier er åbne for omverdenen – her skal jeres strategier og retningslinjer sikre, at kun det rette indhold kommer til at lægge eksternt.
Hvordan måler vi ROI? Mål på det i medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Se, hvad der bliver skrevet om din virksomhed på nettet. Hvor mange uopfordrede ansøgninger får I? Hvad med udviklingen i hits på jeres website? Og endelig er der gode måle- og rapporteringsværktøjer på de sociale medier, fx antallet af fans på en virksomheds Facebook-side.
To eksempler fra den virkelige verden
Til slut vil jeg nævne to illustrative eksempler på effektiv brug af de sociale medier. Det første eksempel illustrerer effektiv ekstern kommunikation med mange modtagere (multikommunikation). Det andet eksempel illustrerer, hvordan der kan opstå intern innovation på baggrund af ekstern social kommunikation.
Et eksempel på effektiv ekstern multikommunikation er SAS’ roste indsats på Facebook under vulkanudbruddene på Island i april 2010. SAS kunne hurtigt informere kunderne om udviklingen, og vigtigst af alt hurtigt respondere på kundernes personlige spørgsmål – samtidig med at mange blev informeret. SAS fik under askeskyen 12.000 nye fans - på blot én uge!
Det andet eksempel viser, hvordan Tradeshift opstod som virksomhed på baggrund af kommunikation på Twitter – som selskabet selv siger i sin pressemeddelelse ”fra 140 tegn til flere millioner linjer kode”.
Stefan Mogensen
Stefan Mogensen er translatør og tolk i engelsk og indehaver af SprogXperten, der beskæftiger sig med oversættelse, sociale medier og læring, kommunikation og tekstforfatning. Han holder kurser og inspirationsdage for undervisere om brugen af sociale medier på bl.a. ungdomsuddannelserne, se video på YouTube om ”sociale medier og læring” nedenfor. Stefan var med PS4 til ASTD-konferencen i Chicago 16.–19. maj 2010.
[1] Der er ikke en fast definition af generation Y’s ”fødselsdato”, men almindeligvis betragtes unge mennesker født mellem 1980 – 2000, som tilhørende generation Y. Generation Y omtales bl.a. også som Millenials og Digital Natives.
[2] ”En wiki er en hjemmeside hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre”, definition fra da.wikipedia.org, der selv er en ”wiki”.
[3] De sociale medier/værktøjer nævnt i dette og efterfølgende afsnit er blot illustrative eksempler på værktøjer. Valg af sociale medier/værktøjer afhænger af den enkelte virksomheds behov og hænger nøje sammen med kommunikationsstrategi omtalt nedenfor.
[4] Yammer er født ”lukket”, Google Grupper er mere åbent, og man skal være opmærksom på at holde det lukket.
[5] Multikommunikation medfører bl.a., at kommunikation ikke kan tilrettelægges og struktureres i samme grad som ved traditionel kommunikation – multikommunikation på de sociale medier er umiddelbar. Samtidig udviskes grænserne mellem afsender og modtager, da der er mange afsendere og modtagere, på kryds og tværs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar