Grænsekontrol?

Nej, ikke den slags grænsekontrol Dansk Folkeparti taler om, men grænsekontrollen mellem dit arbejdsliv og dit privatliv.

Vi hører ofte om, hvordan arbejdet og arbejdspladsen er under transformation i informationssamfundet, om hvordan vi nu kan arbejde med hvem som helst, hvor som helst og når som helst, på fleksible måder, som bringer os mere frihed og gør os mere effektive og produktive. Men efterhånden kender de fleste også til bagsiden af medaljen, hvor arbejdsnarkomani, stress og udbrændthed kan nævnes som almindelige eksempler. Det fleksible arbejde er således ikke uden omkostninger. Det medfører et øget behov for, men også øgede vanskeligheder med, at skabe, opretholde, forhandle og håndtere grænser mellem arbejde og ikke-arbejde, dét der inden for arbejds- og organisationspsykologien kaldes ”grænsearbejde”. Det kaldes grænsearbejde for at betone, at det kræver en indsats at sørge for at arbejde ”anytime & anyplace” ikke bliver til ”everytime & everyplace”. Ofte opfatter vi det ikke som rigtigt arbejde, fordi det ikke er synligt, men ikke desto mindre er det et ekstra stykke mentalt og følelsesmæssigt arbejde, som hører med til den fleksible arbejdsplads, uanset om man er opmærksom på det eller ej. Men er man ikke opmærksom på det bliver grænserne hurtigt utydelige, og mange opdager for sent, at privatlivet har mistet terræn, måske med konsekvenser for vores nærmeste relationer og vores generelle velbefindende og lykke.

Normalt er der en helt naturlig grænseovergang mellem arbejde og fritid, når vi tager til og fra arbejde, men når vi har hjemmekontor, bliver denne naturlige fysiske overgang ophævet, og erstattes i stedet i de to sekunder, det måske tager at lukke døren til arbejdsværelset. Det er ikke lang særlig tid bevidstheden har til at omstille sig vel? Og faktisk kan det være svært at give slip! Du kunne jo lige nå at sende en mail! Og det er da irriterende, at du ikke lige blev færdig med den opgave i dag...måske kan du nå det efter aftensmaden? Det burde jo ikke tage så lang tid vel?

Det kan lyde absurd, men det kræver faktisk disciplin at værne om sin fritid og sin privatsfære. Det er op til os selv at opretholde den grænse, der før blev varetaget af fysiske rammer og organisatoriske strukturer eller sagt på en anden måde: grænsen er blevet individualiseret og lagt i bunken af ting, som vi selv er personligt ansvarlige for og tilsyneladende kun kan stille os selv til regnskab for.

Grænsearbejde handler om at blive bevidst om, hvornår man er/vil være til rådighed og for hvem. Samtidig handler det også om at lave nogle strategier for, hvordan man erstatter de tidligere naturlige grænser mellem arbejde og ikke-arbejde. Det kan f.eks. være at begrænse alt arbejdsrelateret til et enkeltværelse i hjemmet, eller at gå en tur efter, at du har lukket døren til hjemmekontoret for at markere overgangen.

Sidst, men ikke mindst: Ferie sæsonen nærmer sig med hastige skridt! Har du talt med din indre
grænsevagt om, hvem og hvad der må (og ikke må) få passerseddel til fritidsland?


Fredagens vise ord:

Faren er ikke, at computerne begynder at tænke som mennesker, men at menneskene begynder at tænke som computere. (Sydney J. Harris)

Nynne Barchager