At gøre eller at være

En hel dag af min dyrebare sommerferie. Så lang tid tog det at spartle væggen i min entré, så den var klargjort til resten af processen, der skal gøre den til en værdig indgang til mit hjem. Men da jeg var færdig med spartlingen, kunne man stort set ikke se, at jeg havde arbejdet som en hest fra morgen til aften. Er det mærkeligt, at jeg var frustreret?

Hårdt – nødvendigt - arbejde uden synlige resultater, det er op ad bakke for motivationen. Så derfor måtte jeg ”belønne” mig selv med en særdeles synlig aftenoprydning af min garage, som jeg stort set ikke har åbnet i tre år. Sorte sække blev fyldt op og kørt væk, legetøj, tøj og sko foræret væk, og alle i gården, der kom forbi, sagde – hold da op, det der flytter da noget, jeg må vist også hellere komme i gang med oprydningen af min garage snart.

OK, indrømmet – jeg elsker at få tingene gjort, hakke af på listerne og høste min velfortjente anerkendelse fra omverdenen. Det ved mine nærmeste godt. Hvis de lægger mærke til mine præstationer og anerkender dem tilstrækkeligt, er jeg topmotiveret til at give den en skalle til. Se på mig, se hva’ jeg ka’!

Sådan er vi mange, der har det i dagens præstationssamfund, hvor vi sover stadigt mindre og præsterer stadigt mere. Hvor vores indledende spørgsmål til den ukendte bordherre oftere vil være ”Hvad laver du?” og sjældnere ”Hvem er du?”. Hvor kommunikationen med vores omverden oftere bliver en statusopgørelse på vores præstationer og gøremål, og sjældnere en temperaturmåling på, hvordan vi har det. Hvor vi lærer vores børn, at de er noget i kraft af det, de gør, frem for det, de er.

Hvis du er kommet tilbage på jobbet efter ferien, så har du sikkert allerede haft masser af feriesnak med dine kolleger. Hvad er der mest prestige i: En oplevelsestur til Kina i 17 dage – At have lært at spille trompet på højskole – At have lavet nye badeværelser derhjemme – At have ”stenet” i timevis på terrassen og ved poolen og læst tykke romaner.

Eller: At gøre eller at være.

Der er ikke noget forkert i at have lyst til og fokus på at gøre. Vi må bare ikke glemme også at være en gang imellem. Huske på, at det ikke er spild af tid at sidde i sofaen en dags tid og kigge ud i luften, bare for at gøre det - at ”stene” systematisk og tilfældigt. For vores stenalderhjerner har brug for det. Vi er bygget til at bruge en god del af vores liv til at sidde og ”stirre ind i bålet”, til at lave ”formålsløse” ting - og til at sove. Og gør vi det, bliver vi både gladere, smukkere, sundere, ældre – og mere produktiv.

Prøv det!

Dagens citat står W.C. Fields for: Den mest dovne mand, jeg kendte, kom popcorn i pandekagerne, så de kunne vende sig selv.

Rigtig god weekend :-)

Anne Birgitte Lindholm,
PS4partner