mandag den 13. december 2010

Enneagrammet - Hvilken bås er du i?

Af: Nynne Barchager

Har du stiftet bekendtskab med Enneagrammet?
Enneagrammet er en teori om personlighed, som går ud på, at der findes ni grundlæggende personlighedstyper:

• Type 1: Perfektionisten
• Type 2: Relationsskaberen
• Type 3: Udretteren
• Type 4: Kreatøren
• Type 5: Iagttageren
• Type 6: Realisten
• Type 7: Idemageren
• Type 8: Retningsgiveren
• Type 9: Mægleren

Jeg vil ikke gå i nærmere detaljer med selve teorien her, men blot nævne at ifølge Enneagrammet er mennesker grundlæggende forskellige, fokuserer på forskellige ting, motiveres forskelligt, reagerer og handler forskelligt på baggrund af deres personlighedstype.

Noget af det som kan betragtes som exceptionelt ved Enneagrammet, i forhold til mange andre personlighedsteorier, er dets detaljerigdom. Der findes utrolig mange uhyre konkrete og specifikke beskrivelser af de ni typer i relation til forskellige emner og i forhold til både indre ”usynlige” processer og ydre mere adfærdsbetonede processer.

Undertiden støder man på det udsagn, at Enneagrammet ikke handler om at sætte andre mennesker i bås. Det er et middel til personlig udvikling, og det er vigtigt, at man selv finder frem til eller erkender sin type. Jeg vil i stedet mene, at Enneagrammet præcis er et værktøj til at sætte andre (og sig selv) i bås.

Jeg tror, at det er helt almindeligt og en naturlig menneskelig reaktion, at vi, så snart vi har bestemt vores egen Enneagramtype, begynder at beskæftige os med, gruble over, tage stilling til og måske endda beslutte os omkring, hvilken type menneskene i vores omgangskreds er. Det sker nærmest helt automatisk, at vi begynder at sætte andre i bås. Jeg tror, at det netop er af denne grund, at der findes så mange formaninger i litteraturen om Enneagrammet omkring, at vi skal være forsigtige med at tro, at vi kender andres plads i Enneagrammet. Det er helt naturligt for os at tro, at vi ved dette, og vi gør det! Vi placerer andre i Enneagrammet lige så snart, vi har stiftet bekendtskab med teorien. Vi kan ligeså godt lade være med at forsøge at se bort fra det.

I stedet bliver det i mine øjne mere interessant at diskutere, hvad der er godt eller dårligt ved, at vi sætter folk i bås (hvis man ser bort fra den negative klang i selve udtrykket). Og hvad vil det egentlig sige at sætte folk i bås?

At sætte andre i bås vil vel egentlig sige at kategorisere dem. Vi kategoriserer folk og sætter dem i bås ud fra deres køn, deres tøjvalg, deres arbejde, deres interesser, hvor de kommer fra, hvordan deres hjem ser ud, deres musiksmag, ja ud fra alt muligt! Men vi siger det sjældent højt. Vi fortæller sjældent andre direkte, hvilket indtryk de giver os, eller hvilken fortolkning vi har af dem. Og det er heller ikke særlig tit, at vi fortæller andre, hvordan vi ønsker, at de skal fortolke os.

Hvis vi fortæller andre, hvordan vi opfatter dem på godt og ondt (for alle mennesker har jo styrker og svagheder), risikerer vi at fornærme dem.
Hvis vi fortæller andre om vores svagheder, bliver vi hurtigt opfattet som usikre, hvis vi fortæller dem om vores styrker, bliver vi hurtigt opfattet som selvglade.
Vi har ganske enkelt ikke værktøjer til at bringe dette emne på banen, selvom det ville være utrolig værdifuldt for os at være i besiddelse af denne viden om hinanden, særligt når vi skal samarbejde om noget.

Og dog - Enneagrammet er sådan et værktøj. Enneagrammet tilvejebringer et sprog, som vi kan bruge til at tale om os selv og andre på en måde, som virker legitim. Når man siger, at man er en bestemt type, så har man allerede viderekommunikeret en hel masse om sig selv. Man har sagt noget om, hvad der er vigtigt for én, noget om ens styrker og svagheder, om hvordan man kan lide at få feedback, hvad man bliver vred over, hvilke værdier man har, hvordan man arbejder bedst, hvad man motiveres af osv. Ikke mindst har man sagt noget om ens egen opfattelse af, hvem man er, eller om hvordan man gerne vil opfattes af andre. Det kan være, at mennesker i din omgangskreds også har en mening og siger, at de tror, du er en bestemt type og vupti! Du har lige fået en hel masse information omkring, hvordan de egentlig opfatter dig. Interessant ikke?
Det kan være, at du erklærer dig helt uenig i, at du er den type, de ser dig som. På den måde får du mulighed for at kommunikere til dem, at det ikke er sådan, du vil opfattes, og at du ser dig selv på en anden måde, end de gør.

Enneagrammet giver os således en sjælden og unik mulighed for at få indblik i, hvordan andre mennesker kategoriserer os og sætter os i bås, og denne information er noget, vi normalt slet ikke har adgang til eller mulighed for at tage stilling til.

I forhold til formaningerne om, at vi skal være forsigtige med at placere andre i forhold til typerne i Enneagrammet, så mener jeg, at det i stedet er vigtigere at fokusere på, at vi når vi placerer andre i Enneagrammet, gør det på en respektfuld måde. Vi må respektere, at folks mening om, hvem de selv er, er mere berettiget end vores egen mening om, hvem de er, også selv om vi er uenige med dem. Vi kan fortælle dem, hvorfor vi ser dem som en bestemt type og lade dem fortælle, hvorfor de mener, at de er en anden type, men i sidste ende må vi respektere deres eget selvbillede. Og der er ganske sikkert heller intet at vinde ved at trække en bestemt type ned over hovedet på folk og insistere på, at man ved bedst.

Jeg mener endvidere, at det er vigtigt, at man ikke anlægger en alt for rigid holdning i forhold til typebeskrivelserne. Netop Enneagrammets udstrakte detaljerigdom gør, at det næsten er uundgåeligt, at noget af det simpelthen ikke passer. Det er derfor vigtigt at lade folk tage stilling til, hvad der passer, og hvad der ikke passer. Man kan hurtigt fristes til at drage forhastede konklusioner, som ”hvis du er type 1, så er du sådan og sådan”, uden rent faktisk at undersøge om det var det, de mente, da de sagde, at de var type 1. På den måde kan man hurtigt få en fejlagtig opfattelse.

Når vi læser typebeskrivelserne i Enneagrammet, vil der være nogle egenskaber, vi lægger mærke til mere end andre, og der vil være noget, vi mener er mere beskrivende for os end andet. På den måde kan vi hurtigt danne forskellige opfattelser af, hvad det vil sige at være en bestemt type. Det er derfor vigtigt at udtrykke, hvordan man egentlig fortolker typerne, hvis Enneagrammet skal være anvendeligt som samarbejdsværktøj.

De fleste personlighedstests og personlighedsteorier anvendes i forbindelse med rekrutteringen af nye medarbejdere, som et værktøj til at afgøre, hvorvidt de passer godt ind i virksomheden eller ej. Dette kan Enneagrammet muligvis også anvendes til. Men jeg mener, at det kan meget mere end det. På trods af dets manglende videnskabelige grundlag mener jeg, at det, anvendt med omtanke, er et enestående redskab til samarbejde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar