Af: Kirstine Grønhøj Jensen
Arbejdsnarkomani er gennem de seneste år blevet et stigende problem i Danmark. Arbejdet er blevet en større og større del af vores identitet, og det er med til at skubbe vores privatliv ud i periferien. Vi har skabt et samfund og en arbejdskultur, hvor travlhed er lig med succes. Virksomheder roser dem, der sidder på kontoret hele natten for at gøre opgaven færdig, og dermed fremmer de denne arbejdskultur.
• Arbejder du til langt ud på natten?
• Skal du liiiige nå at tjekke mailen inden du går i seng?
• Tager du arbejdet med hjem?
• Er du en engageret ildsjæl eller arbejdsnarkoman?
Læs med her og se om du er i farezonen for at blive afhængig af at arbejde.
Arbejdsnarkomani er, som ordet antyder, et misbrug, der kan minde om alkoholisme og andre former for misbrug. Når du som arbejdsnarkoman er afhængig af at arbejde, er det adrenalin du bliver afhængig af – adrenalinkick til kroppen. Adrenalin giver i starten gode oplevelser og en følelse af succes, når du f.eks. har løst en næsten umulig opgave. Men kroppen kan kun håndtere adrenalin i kortere tid ad gangen. Et langvarigt højt adrenalin niveau i kroppen kan skabe fysiske problemer som muskelspændinger og hovedpine, og det medfører ofte stress. Lige som andre former for misbrug, handler det om at erkende at man har et problem.
Den amerikanske forsker, psykoterapeut og forfatter Bryan E. Robinson, der har forsket i arbejdsnarkomani, pointerer over for Psychology Today, at arbejdsnarkomani først og fremmest handler om at flygte fra noget andet. Når personer begraver sig i arbejde og udvikler en afhængighed af arbejde, er det ofte fordi, de flygter fra noget i deres personlige liv; det kan være et dødsfald, en skilsmisse eller andet. Er der krise i privatlivet, ’arbejder man sig ud af det’.
Sundt arbejdsengagement eller arbejdsnarkoman? – Test dig selv
Arbejdsnarkomani bliver ofte forvekslet med sundt engagement. Og det er vigtigt at understrege, at man sagtens kan have passion for arbejdet uden at være arbejdsnarkoman. På samme måde, er der også naturlige perioder, hvor arbejdet er lidt mere krævende. Men ligesom tobak, alkohol og stoffer er arbejdsnarkomani en sundheldsskadelig afhængighed, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvornår arbejdet tager magten.
Bryan E. Robinson har skrevet bogen Chained to the Desk: A Guidebook for Workaholics, Their Partners and Children, and the Clinicians Who Treat Them, hvori beskriver en række tankemønstre, der karakteriserer mennesker med arbejdsafhængighed. Disse tankemønstre hænger sammen med følelser og adfærd, men en arbejdsnarkoman har ikke nødvendigvis alle tankemønstrene.
1) Perfektionistisk tænkning:
Denne tankegang er dominerende hos mange mennesker, men er man overinvolveret, stiller man ofte store krav til sig selv og sine omgivelser. Man er sjældent tilfreds med sin egen indsats og har den opfattelse, at tingene altid kunne have været gjort bedre. Det betyder, at man ofte kan føle sig utilstrækkelig. Selvom man udstråler stor selvtillid hvad jobbet angår, kan der under overfladen ligge et lavt selvværd, hvilket man forsøger at afhjælpe ved at være perfekt.
2) Sort-hvid tænkning:
Sort-hvid tænkning ses hos mange mennesker, som har svært ved at prioritere flere livskvaliteter højt, hvis arbejdet fylder det meste i tilværelsen. Alt har en tendens til at blive et spørgsmål om enten-eller snarere end både-og. Dominerer arbejdet ens liv, føler man ofte, at man må vælge enten at satse på karrieren eller på familien.
3) Teleskopisk tænkning:
Med dette tankemønster er man tilbøjelig til at fokusere på det negative og forstørre det, hvilket kan medføre at selvværdet forringes. Hvis man f.eks. får kritik af sin leder, skaber det bekymring om hvorvidt man skal fyres eller ej. Modsat har man tendens til at ignorere positiv feedback, som egentlig kunne være med til at forøge selvværdet.
4) Stille-andre-tilpas-tankegang:
Når man har denne tankegang, betyder det, at man vil gøre alt, for at andre skal kunne lide en. Man påtager sig mere arbejde end man kan klare, fordi man ønsker at stille chefen tilpas. Ligeledes ønsker man at tilfredsstille familien og lover gang på gang at komme tidligt hjem eller gøre noget sammen i weekenden. Da arbejdet har første prioritet, er det som regel familien, der bliver skuffede, hvilket medfører, at den arbejdsafhængige får svært ved at leve op til sine egne ambitioner om at stille andre tilpas.
5) Ønsketænkning:
Ønsketænkning ses ofte i forlængelse af, at den arbejdsafhængige oplever livet som kaotisk og stresset. Derfor drømmer man om, at en ydre forandring vil hjælpe til at få et andet liv. Det kan være en lottogevinst, der gør det muligt at rejse væk fra den stressede hverdag.
6) Seriøs tænkning:
Dette betyder, at hele ens tankegang er alvorlig. Den arbejdsafhængige har svært ved at holde fri og ved at beskæftige sig med aktiviteter, der udelukkende handler om at underholde. Hvis den arbejdsafhængige dyrker sport, er det ikke for at lege. Så er det konkurrencesport eller en sportsgren, der på anden måde er præstationsorienteret.
Lær at tøjle din arbejdsnarkomani
Prioritering og planlægning er to centrale elementer, når man skal prøve at få styr på sin arbejdsafhængighed. Det kan være svært selv at indse, at man er afhængig af at arbejde og det kan være svært at se, hvordan man kan prøve at få kontrol over arbejdet. Her er nogle enkle råd til, der kan hjælpe dig på vej:
Sæt klare grænser: Spis frokost væk fra kontoret uden at svare på opkald på mobilen. Ingen bærbar computer med i sengen eller ved spisebordet. Ingen e-mail i weekenderne.
Prioriter: Lær at beslutte dig for, hvad skal komme i første række; det er en måde at erkende, at nogle ting i livet bare er vigtigere end andre.
Få kontrol over din to-do liste: Sæt begrænsning på antallet af opgaver, der realistisk kan blive levet i løbet af en dag – ikke flere end fem. Hvis det er nødvendigt at tilføje en ny opgave på listen, skal en anden opgave (der kræver ca. samme tidsforbrug) slettes. Og sørg for at to-do listen giver tid til at holde fri.
Kilder:Stressinvest.dk og Psychologytoday.com
Ingen kommentarer:
Send en kommentar