Hvilken type leder er du?

Hvor er det vores udfordringer opstår? I rigtig mange år har det udelukkende været et spørgsmål om at anvende den rigtige teknik eller det rigtige værktøj til at løse et problem, og hvis det ikke lykkedes, var det hovedsageligt medarbejderens eller den anden parts skyld. Det var under alle omstændigheder ikke forhold hos os selv som leder, der var afgørende. Det forhold flytter sig og har flyttet sig igennem de sidste 10 års tid. Vi har i større og større omfang indset, at der er mindst lige så mange elementer, vi skal slås med hos os selv, som der er hos den anden part.

Lad mig komme med et eksempel. Situationsbestemt ledelse blev udviklet for omkring 50 år siden af Paul Hersey og Kenneth Blanchard. Situationsbestemt ledelse handler om at kunne benytte en af fire ledelsesstile, sådan at ledelsesstilen tilpasses den enkelte medarbejder. Det handler således om at udvise den rette adfærd over for medarbejderen. Lederen analyserer opgaven og medarbejderen, og så indpasser han/hun sin lederstil til den pågældende person.

Der er som sagt fire forskellige lederstile, som går fra at være instruerende til at være delegerende. Der ligger dermed også en udvikling af medarbejderen, således at medarbejderen gennem arbejdet udvikler sig til at kunne påtage sig ansvar for en opgave. De to forfattere er blevet verdensberømte for værktøjet, som da også er ganske fremragende.

Der, hvor værktøjet halter fuldstændigt, er, at det overhovedet ikke omhandler de vanskeligheder, lederen har ved at gennemføre de enkelte lederstile. Hvad er det for nogle indgroede begrænsninger, vi som ledere har, som forhindrer eller gør det vanskeligt for os at gennemføre de 4 forskellige ledelsesstile?

Selv har jeg det vanskeligt med medarbejdere, som ikke er 100 % engageret i opgaven. Jeg synes ganske enkelt, det er svært at arbejde med medarbejdere, som ikke ”skubber” til mig, og som ikke vil udfordres yderligere. Når jeg forsøger at overdrage en opgave til en medarbejder, som udviser ovennævnte adfærd, oplever jeg, at mit ego fortæller mig, at det er langt hurtigere at gøre det selv. Det værste er, at når jeg så alligevel starter overdragelsen af opgaven, bliver jeg ofte bekræftet i, at det er langt hurtigere og mere effektivt selv at udføre opgaven. Og det er uanset, om det er korrekt eller ej.

Det grundlæggende er, at jeg ikke får gennemført overdragelsen ordentligt, og derfor lever medarbejderen ikke op til mine forventninger. Eller er det faktisk, hvad der sker? At medarbejderen egentlig lever op til mine forventninger om, at løsningen ikke bliver så god og hurtig, som jeg selv ville levere resultatet?

Fredagens vise ord er skrevet af Marshall B. Rosenberg, som er forfatter til ”Girafsprog”:

"At fælde domme over andre er fremmedgjorte udtryk for vores egne udækkede behov."

Antoherstep ønsker dig rigtig god weekend.